Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
378
Landbrugets Kraftmaskiner og øvrige Inventar.
Blandt de tre Typer af Hestegange: Trcrdehestegange, den staaende
og den liggende Hestegang, har hos os kun de to sidste nogen Betydning.
Tmdehestegangen, der benyttes en Del i Amerika, optager kun ringe Plads og^giver
god Nyttevirkning, men Hestene vcennes
Mg. 151..
vanskeligt til den og ere mere udsatte for Beska-
digelse end ved de to andre Former.
Den staaende Hestegang kendes her i to
Udførelser; af disse er den ældste temmelig
letgaaende, den har, støttet til Jorden og til
den omsluttende Bygnings Tagværk, en svær
lodret Trceaksel, hvorpaa et stort konisk Træ-
hjul indgribende i et Træ- eller Jcerndrev
paa en vandret Aksel. En af de væsentligste
Aarsager til, at den gaar af Brug, er vistnok
den, at man, om end til Dels med Urette,
finder dens Pladsfordring for stor.
Den anden Form er den saakaldte
L svenske Hestegang, der kun skiller sig fra
— den forste ved en gennemgaaende Jcernkon-
struktion, men med mindre Hjul.
Sojlehestegangen (Fig. 151) har, i
Modsætning til de to foregaaende, Hjuludveks-
lingen anbragt forneden, og Kraften fores oven over Hestene ved Remtræk; under mange
Forhold vil denne Form kunne ti cere bekvem, og den fortjener sikkert Anvendelse ogsaa
hos os, men skal være godt udfort.
Den liggende Hestegang er næsten den eneraadende her, og den findes i et over-
ordentlig stort Antal meget forskellige Former, som der imidlertid ikke er nogen Anledning
til at fordybe sig i, saa meget mindre som mange af dem i Retning af hensigtsmæssig
Konstruktion og god Udførelse lade det meste tilbage at onste. Hovedfordringen til disse
Hestegange er i konstruktiv Henseende, at samtlige Hjul ere store, solide og med velfor-
arbejdede Teender, at samtlige Aksler ere tilstrækkelig svære og godt understottede saaledes,
at der er Lejer paa begge Sider
af enhver Tandhjuls-Jndgrib-
ning, at Lejerne ere metal«
forede og tilstrækkelig lange
samt forsynede med tilfreds-
stillende Smoreindretninger, og
at Stativet er solidt og i en-
hver Retning stærkt nok til at
kunne modstaa de Træk, Tryk
og Stod, der under Arbejdet
bydes det.
Fig. 152 kan være Eks- 8lg- 152.
empel paa en velbygget Heste-
gang med 2 Udvekslinger. Hjulet paa Bomakselen, Bomhjulet, er her konist, men Ord-
ningen kan ogsaa være saaledes, at det forste Hjulpar er cylindrisk og andet eller tredje
Par konisk. Paa Hestegangen (Fig. 152) sidde Bomhylstrene og Bomhjulet paa et fælles,
udvendig firkantet, stobt Nav, der drejes om den faste, opstaaende Akse, og Bomhjulet er
yderligere styret ved 3 Ruller, der skulle sikre dets vandrette Stilling, — og ogsaa kunne
dette, naar man passer at spænde dem efter i Forhold til Sliddet; heldigere er det dog,