Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
378 Landbrugets Kraftmaskiner og øvrige Inventar. Blandt de tre Typer af Hestegange: Trcrdehestegange, den staaende og den liggende Hestegang, har hos os kun de to sidste nogen Betydning. Tmdehestegangen, der benyttes en Del i Amerika, optager kun ringe Plads og^giver god Nyttevirkning, men Hestene vcennes Mg. 151.. vanskeligt til den og ere mere udsatte for Beska- digelse end ved de to andre Former. Den staaende Hestegang kendes her i to Udførelser; af disse er den ældste temmelig letgaaende, den har, støttet til Jorden og til den omsluttende Bygnings Tagværk, en svær lodret Trceaksel, hvorpaa et stort konisk Træ- hjul indgribende i et Træ- eller Jcerndrev paa en vandret Aksel. En af de væsentligste Aarsager til, at den gaar af Brug, er vistnok den, at man, om end til Dels med Urette, finder dens Pladsfordring for stor. Den anden Form er den saakaldte L svenske Hestegang, der kun skiller sig fra — den forste ved en gennemgaaende Jcernkon- struktion, men med mindre Hjul. Sojlehestegangen (Fig. 151) har, i Modsætning til de to foregaaende, Hjuludveks- lingen anbragt forneden, og Kraften fores oven over Hestene ved Remtræk; under mange Forhold vil denne Form kunne ti cere bekvem, og den fortjener sikkert Anvendelse ogsaa hos os, men skal være godt udfort. Den liggende Hestegang er næsten den eneraadende her, og den findes i et over- ordentlig stort Antal meget forskellige Former, som der imidlertid ikke er nogen Anledning til at fordybe sig i, saa meget mindre som mange af dem i Retning af hensigtsmæssig Konstruktion og god Udførelse lade det meste tilbage at onste. Hovedfordringen til disse Hestegange er i konstruktiv Henseende, at samtlige Hjul ere store, solide og med velfor- arbejdede Teender, at samtlige Aksler ere tilstrækkelig svære og godt understottede saaledes, at der er Lejer paa begge Sider af enhver Tandhjuls-Jndgrib- ning, at Lejerne ere metal« forede og tilstrækkelig lange samt forsynede med tilfreds- stillende Smoreindretninger, og at Stativet er solidt og i en- hver Retning stærkt nok til at kunne modstaa de Træk, Tryk og Stod, der under Arbejdet bydes det. Fig. 152 kan være Eks- 8lg- 152. empel paa en velbygget Heste- gang med 2 Udvekslinger. Hjulet paa Bomakselen, Bomhjulet, er her konist, men Ord- ningen kan ogsaa være saaledes, at det forste Hjulpar er cylindrisk og andet eller tredje Par konisk. Paa Hestegangen (Fig. 152) sidde Bomhylstrene og Bomhjulet paa et fælles, udvendig firkantet, stobt Nav, der drejes om den faste, opstaaende Akse, og Bomhjulet er yderligere styret ved 3 Ruller, der skulle sikre dets vandrette Stilling, — og ogsaa kunne dette, naar man passer at spænde dem efter i Forhold til Sliddet; heldigere er det dog,