Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

382 Landbrugets Kraftmafliner og øvrige Inventar. bestemmer Kratostatens og dermed Arbejdsmaskinens Hastighed, — alt andet lige. Paa n n sidder en Remskive P., der trækker op til en anden Skive v—v med et Vindfang V—V. Fra Motorens Aksel fores Trækket ned til den Aksel, hvis Hastighed skal regu- leres, ved en Rem, der kan glide noget paa Skiverne, men hvis Glidning bestemmes af en Strammerulle, der fores til eller fra ved Snoren s, der udgaar fra L. Naar nu Akselen m—m ved en Remforbindelse trækkes rundt mod Solen fra den regulerede Aksel — f. Eks. Forlagsakselen paa en Centrifuge — med en saa stor Hastighed, at Loddet L holdes svævende i Luften, saa vil Vindfanget V—V lobe rundt med en tilsvarende konstant Hastighed, og da der trækkes lige saa megen Snor op ved 1, som der lober ned ved k, vil Loddet hænge stille paa et bestemt Sted. Lad os nu antage, at Motoren begynder at gaa hurtigere; Skiven M vil da ogsaa straks saa forøget Hastighed, men ikke saaledes med N, der paa Grund af Vindfangets Modstand vil holde igen. Folgen heraf bliver da, at M ved hojre Side trækker mere Snor til fig, end N kan afgive, Loddet L loftes og trækker i Snoren S, saa at Glideremmen slappes saa meget, at den regulerede Aksel — og Kratostaten — atter faa den rette Hastighed. Hvis Motoren taber i Hastig- hed, foregået Bevægelserne i modsat Retning. Den regulerede Aksels Hastighedsforandr.mg bliver saa ringe, og Reguleringen soregaar saa hurtigt, at der praktisk talt ingen Hastig- hedsforandring er. Kratostaten i denne Form er meget billig at fremstille. Den ved Kratostaten mulig« gjorte Anvendelse af Vindkraften til Elektricitetsfrembringelse har banet den tilsyneladende korteste Vej til en Opsparing af denne og dermed til Ophævelse af Ulemperne ved dens Ustadighed; den Tid kan derfor komme, da Vinden bliver en af vort Landbrugs mest benyttede Kraftkilder. (Se i Litteraturfortegnelsen Beretning af P. la Cour). Vindkraftanlæg udfores saa at sige altid uden nogen nævneværdig Garanti fra Sælgeren og uden nogen Kontrol med, om Motoren kan afgive den Kraft, som den er solgt til. For Smaamotorer paa 1—2 Hestes Kraft er der heller næppe nogen Anled- ning til at anstille anden Prove end den, der ligger i, at Motoren kan udrette, hvad den skal; ved ftørre Anlæg bor man derimod komme ind paa ved en Afbremsning at sikre sig, at Motoren kan yde et bestemt Antal Hestes Kraft ved en given Vindhastighed, da det her drejer sig om noget mere; den 8 Hestes Motor, der kun trækker halvt saa meget som en anden, er for dyr, selv om den kan kobes for den halve Pris. Vandkraftmaskiner. Vandhjul og Turbiner ere de to Kraftmastiner, mellem hvilke vi her i Landet have at vælge ved Udnyttelsen af vore Vandfald. I Lande, hvor man raader over meget store Faldhøjder, eller i Byerne, hvor man ved Kunst bringer disse til Veje, kan man med Fordel anvende Vandsojlemaskiner til Udnyttelsen af smaa Vandmængder, men i vort Landbrug vil der yderst sjældent kunne blive Tale om at benytte disse. Det vil derfor være tilstrækkeligt om Vandsojle- maflinerne at sige, at de ere byggede og arbejde i Hovedtrækkene efter Dampmaskinens Princip, og at de under passende Forhold ere økonomiske med Vandforbruget. Af Vandhjulene benyttes Stromhjulene, alene paavirkede af Vandets Hastig- hed i et Vandlob, kun lidet og til Afgivelsen af ganste smaa Arbejdsmængder; de ere meget lidet økonomiske. Underfaldshjulene kunne bruges ved Faldhøjder indtil ca. 4 Fod (1>2s M-), men da de kun give en ringe Virkningsgrad — indtil ca. 30 pCt. — fore- trækker matt, hvor det lader sig gøre, at anvende Poncelets Hjul, der kunne anvende Vandet med dobbelt saa stor Dkonomi, altsaa afgive dobbelt saa megen Krast ved samme Vandmængde og Faldhøjde. Ved ftørre Faldhøjder indtil 7 å 8' anvendes efter Omstæn- dighederne de forflellige Former af Brysthjul, der ester Faldhøjden og Indløbets Kon- struktion kunne afgive fra 35 til 70 pCt. af Vandets Arbejdskraft.