Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Kraftmaskiner til Landbrug. 381 Vort Lands Overflade og Beliggenhed gør det vindrigt. Naar Vindkraften dog ikke benyttes mere i Landbruget, end Tilfældet er, da har det sikkert nærmest sin Grund i dens Ustadighed og dens vekslende Styrke. Ustadigheden gør Brugeren afhængig af Vinden, men da absolut Vindstille er en Sjældenhed, der kun indtræder nogle faa Dage hvert Aar, er det dog for Landbruget ikke den væsentligste Ulempe; den maa derimod soges i Vindens vekslende Styrke, der stiller Krav til en uforholdsmæssig stor Motor, naar man vil kunne arbejde selv med en svag Vind, — altsaa medforer et dyrt Anlæg, hvis Forrentning oftest flal fordeles paa et forholdsvis ringe Antal Arbejdstimer, saa at den Kraft, som man tilsyneladende har gratis, ofte vil vise sig at blive meget dyr. Vil man s. Eks. med Sikkerhed raade over en Hests Kraft paa hver af Aarets 300 Arbejdsdage, maa man anvende en 4 Hestes Motor, og med 3—4 Timers daglig Benyttelse vil da hver Hestekrafttime koste 30 Ore, eller mere end hvad Driften ved Petroleum vilde koste. Kan man der- imod noje§ med i kun omtrent 170 af Aarets Dage at faa fuld Krastydelse af Motoren, da kan den vælges saa meget mindre, at Anvendelsen kan blive okonomisk. Har man Brug for al den Kraft, som Motoren kan afgive, og saaledes at enhver Vindtime kan udnyttes, da bliver det en billig Drift, — thi en Hestekrafttime vil da kunne haves for ikke over 2 Are, et Tal, der giver okonomisk Berettigelse til de ca. 16,000 Hestes Kraft, der ere repræsenterede i vore Vindmoller, og et Tal, som kan gore Vindkraftens Anvendelse til Vandfor- syning og til Vandlostning fra udtorrede Arealer fordelagtig, naar der ved Valget af Vandloftningsredstabernes Storrelse og Art er taget tilbørligt Hensyn til, at Motoren kun i omtrent 170 af Aarets Dage arbejder med fuld Kraft. Kratostaten. En anden Ulempe ved Vindkraften er dens ujævne Virken, der tidligere har begrænset dens Anvendelighed stærkt. Mollers og Motorers Forsyning med Selvregulering har bodet noget herpaa, men det er dog forst ved Professor P. la Cours Opfindelse af Kratostaten, at Vindkraften har kunnet finde Anvendelse til Drift af Centrifuger, dynamoelektriske Ma- siiner o. lign. Kratostatens Teori er fremstillet i „Tidsskrift for Land- okonomi" 5. Række XI Bind; her skal gives en Beskrivelse af dens Indretning til Regulering af Centrifuger, Tærskemaskiner, Rensemafliner m. m. Paa Fig. 156 og 157 betegner A.—A. et Plankestativ, i hvilket Kratostatens Dele ere anbragte; m—m og n—n ere to Aksler, der boere Snorfliverne M og N, hvis Riller klemme fast om Snoren p—p, der er lagt over dem, som Figuren viser. I de to til begge Sider nedhængende Lokker er anbragt to lose Tridser k og L, om hvilke Snoren lober frit, og i disse to Fig. 156. Fig- 157. icd v Tridser ere Vcegtlodderne K og L ophængte; K tjener alene til at holde den tilsvarende Snorpart stram, medens L — eller rettere Forskellen paa Vægten mellem K og L