Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

380 Landbrugets Kraftmasiiner og øvrige Inventar. ogsaa kan anvendes andre Steder, eller som Fig. 155; det er til Gavn for saavel Heste som Hestegang og Arbejdsmastiner. Hestegangsakselen kan være koblet til Arbejdsmaskinen. Det er billigt, men det hel- digste er dog at overfore Kraften ved Remtræk med tilstrækkelig brede og lange Remme paa de praktisk taget storst mulige Remskiver; en meget enkel Bremseanordning kan holde igen paa Hestegangen, hvis Remmen skulde springe eller falde af. Banen for Hesten flal holdes jcevn og passende fast, og for saa vidt Hestegangen anvendes til Tcerstning eller- andre Arbejder i Vinterhalvaaret, er det meget fordelagtigt at have den i et let bygget Hus, indrettet saaledes, at Siderne let htmte aftages helt eller delvis, da selv til Sommerbrug et Tag, der skærmer mod Solen, er at anbefale. Hestegangen skal smores og holdes ren. Smøringen fler for Lejernes Vedkommende bedst ved Fedtkopper med konsistent Fedt (se Smøremidler); hvis Olie anvendes, bor der altid ligge Tvist i Smørehullerne, saa at Stov og Sand holdes ude. Vil man smore Kammene, anvendes dertil en Sammensmeltning af Talg og rigeligt Grafit- pulver. Hestegangen renses mindst en Gang aarligt, at den fuldstændig adstilles, og alle Dele befries for ved- hængende Smuds ved Skrubning og Afgnidning med Petroleum og om fornødent med Smergellærred. Akslerne afpudses, Lejerne sammenpasses, og de udslidte Dele fornyes; al Oliemaling opfriskes. Til Besvarelse af Sporgsmaalet om Bekostningen ved Hestens Arbejde i Forhold til Maskinkraft maa det erindres, at Hestens Størrelse, Bommens Længde og Hestegangens Nyttevirkning alle have Indflydelse herpaa; som Middeltal kan man regne, at der stal to jcevnt gode Heste i en Hestegang til at erstatte en Maskinhestekraft, og at en Hestekrafttime koster med 4 Meters Bomme i en 4 Hestes Hestegang 65 Dre, i en 2 Hestes Hestegang 52 Øre og i en 1 Hestes Hestegang 45 Øre, naar Hestens Dags- arbejde betales med 1 Kr. 75 Ore, medens den i en lille Dampmaskine eller Petroleums- motor koster ca. 15 Øre. I en slet udfort eller mangelfuldt vedligeholdt Hestegang kan Udgiften andrage indtil det tredobbelte. Vindkraftmaskiner. Til Vindkraftens Ud- nyttelse tjene Vindmsller og Vindmotorer. Vindmollernes Bygning er i Hovedtrækkene bekendt; her flal kun trækkes Skellet mellem de store fritstaaende Moller, der foruden til Næringsbrug finde Anvendelse til Engvanding, Udtørring o. l. og de smaa, saakaldte Husmoller med indtil 12 Alens ^5. Vindfang, der sættes oven paa Bygningerne, og som i enkelte vindrige Egne have fundet stor Udbredelse, hvortil den Omstændighed har bidraget, at de med spinkel Bygning og tarvelig Udførelse kunne leveres til en lav Pris. Disse anvendes ogsaa til Engvanding. Vindmotorerne skille sig fra Mollerne ved et ftørre Antal tættere siddende Vinger, der give samme Vindfang med en mindre Armlængde, saa at Motoren til samme Kraft- ydelse tager mindre Plads end Mollen. De bygges selvregulerende og saaledes, at de dreje sig selv i Vinden (selvkrojende), og kræve som Folge deraf mindre Pasning, men ere derfor tillige noget dyrere. Fig. 154. bedst om Sommeren, derved