Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
386 Landbrugets Kraftmaskiner og øvrige Inventar. bør forsynes med en Damphat (ca. 20" x 24" =| 525 m/m X 625 m/m) og med den bedst mulige Armatur (Haner, Ventiler etc.). Riststcengerne flulle være tynde Ck" —13 m/m), med smalle Aabninger (Vi«" — ca. 5 m/m) og lige, saa at der kan renses mellem dem; de under Navn af Polygonriste udbudte forstellige Former af Riststænger ere mindre hensigtsmcessige. Det fri Ristareal kan for Stenkul som Brændsel og normal Kedelanstrengelse passende ti ære 715()—‘/170 af Jld- paavirkningsfladen. Ved okonomifl Drift vil hver Kvadratfod Jldpaavirkningsflade afgive ca. 4 Pd. Damp i Timen (20 Kg. Damp pr. Hi-Meter), og Dampydelsen kan, naar den fornødne Træk i Skorstenen haves, stige indtil ca. 7 Pd. pr. □' i Timen (35 Kg. pr. HM.), men selvsolgelig i hoj Grad paa økonomiens Bekostning. Naar der i Praksis er Tale om en Kedels Hestekraft, regnes denne almindeligt a 15 □' (iy2 m-M.) Jldpaavirknings- flade. I ^Landbrugets Kedelanlæg arbejdes nu i Almindelighed med 100 Pd.s Damp- overtryk (ca. 115 Pd. absolut Tryk); for Maskindrift vilde Anvendelsen af et hojere Tryk være økonomisk, men dels betyder denne Dkonomi meget lidt for de smaa Dampmaskiner, og dels er det uøkonomisk at fremstille hojtspamdt Damp til Opvarmning af Mælk, Vand m. m., og hertil medgaar i Mejerierne dobbelt saa megen Damp som til Maskinen alene; endvidere kræver det hojere Tryk en stærkere, dyrere Kedel og medfører større Vanskelighed ved at holde Pakninger, Haner m. m. tætte. Kedelens rette Jndmuring er af stor Betydning for Anlæggets okonomifle Drist. Rogkanalernes Ordning og Lysning maa afpasses efter Kedelens Størrelse og Skorstenens Trækforhold, medens det omgivende Murværk ved udsparede Hulrum og en hensigtsmæssig Fordeling af Murtykkelserne indrettes til at beskytte Kedelen mest muligt mob Varmetab. Fig. 157 viser, hvorledes Hovedordningen kan ti ære ved en hensigts- mæssig Jndmuring. Snit AB er et lodret Længdesnit gennem Kedel og Murværk, Snittene G H og IK lodrette Tværsnit, og Snit C D E F et vandret Snit, i hvilket