Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Landbrugsplanternes Formering. 35 stærk Temperatnrveksel eller ved kemiske Stoffer, som Froet kan komme i Bersring med i visse Jorder eller blive behandlet med for at befris for ved- hængende Sporer af Snyltesvampe. Da Fro selvfølgelig er ganste værdilsst til Sæd, naar Kimen er dod, er Undersogelsen af Spireevnen ganske særlig vigtig. Denne Undersogelse kan efter Omstændighederne anstilles i Potter eller Kasser med Jord eller Sand, eller Frsene kunne anbringes mellem Trækpapir eller Tsj, som holdes fugtigt og i en passende Temperatur. Spiringsimdersogelser ved Saaning i Bede paa Friland ffulbe synes mest naturlige, men de frembyde den Ulempe, at det er umuligt at skaffe de smaa- kornede Froarter tilstrækkelig ensartede og heldige Vilkaar, og heller ikke de store Fro kan man altid sikre i alle Retninger, saaledes at Spiringstallene blive tilstrækkelig nøjagtige. En simpel Indretning til Spiringsundersogelser er vist i Fig. 14. Den bestaar af et dobbelt sammenlagt Ark simpelt Trækpapir, saakaldet Kaffepapir, hvis Kanter ombojes, efter at et vist Antal Fro er regel- mæssigt fordelt paa Arkets underste og dækket med dets overste Del. Det saaledes sammenlagte Ark lægges paa en Glasplade, befugtes med Vand, og for at dette ikke skal fordampe for hurtigt, anbringes en anden Glasplade ovenpaa. Alnrindelig Stuevcnme er tilstrækkelig, for at Spiringen kan foregaa med fornoden Hurtighed, men Temperaturen bor dog ikke gaa alt for langt ned om Natten. Den ovre Glasplade aftages, og Papiret befugtes, Fig. 14. efterhaanden som Vandet fordamper. Spiringstiden varierer efter Froets Art og Temperaturen sædvanlig mellem 10 og 20 Dage, og naar Spiringen begynder, aabnes Papiret med et Par Dages Mellemrum, de spirede Fro fjernes, og deres Antal noteres hver Gang, hvorved man faar et Udtryk for Spiringshastigheden *). Til Kontrol af Nøjagtigheden, hvormed man arbejder, og som Garanti mod Tilfældigheder afteelles gerne ved en Spiringsundersogelse flere Partier, saaledes i Frokontrollen sædvanlig 6 Partier, hvert paa 100 Fro, og Middeltallet tages da af disse Partier, medmindre enkelte afvige saa meget, at der er Anledning til at holde dem uden for Beregningen. I Frokontrolanstalter, hvor man har mange Prover at undersøge, og hvor det gælder om, at Arbejdet gaar *) Denne kaldes ret almindelig „Spiringsenergien", en uheldig og overflødig Erstat- ning for Ordet Spiringshastighed, hvis Betydlling enhver forstaar uden nærmere Forklaring. Ordet Spiringsenergi burde hellere benyttes som Udtryk for den Kraft, hvormed Spiren bryder igennem et Jorddække, eller for en Evne, der maales ved Længden af ben Spire, Froet under givne Forhold er i Stand til at frembringe uden at optage Næring fra Omgivelserne. Vi finde da denne Egenflab til Stede i hojere Grad hos de store end hos de smaa Fro af samme Art. 3*