Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

36 Landbrugsplanternes almindelige Forhold. regelmæssigt og hurtigt fra Haanden, anvendes særegne Spiringsapparater, af hvilke man har en Mængde Former. Fig. 15 viser et Snit gennem Enden af et Spireapparat efter den Form, der benyttes i Dansk Frokontrol, og som i sine Hovedtræk skyldes Grosserer Chr. P. Jacobsens Initiativ. Det bestaar af en firkantet Zinkbeholder, hvori fyldes Vand, som varmes ved en Gasflamme (c). Paa en fremspringende Kam paa Beholderens ind- vendige Side hvile Glaslister (a), og paa disse anbringes cirkelrunde Filtlapper, der ere gennemhullede i Midten og hver forsynede med en Vcege, ved hvilken Lappen optager Fugtighed fra Beholderen. Paa hver Filtlap anbringes en hæklet, aaben Skive, oven paa denne et rundt Stykke Trækpapir, paa hvilket Froene fordeles til Spiring, og endelig dcckkes Froene med en Glasklokke, som tjener til at hindre en for hurtig Fordampning. Nødvendigt er det dog, at der finder en stadig Fornyelse Sted af Luften under Klokken, og denne har derfor en lille Aabning foroven, ligesom Under- laget for Froet er gennemhullet. Pladen, som paa Tegningen er betegnet med b, er af Zink og tjener til at sprede det opvarmede Vand, saaledes at dette stiger op langs Beholderens Sider og fordeler sig nogenlunde i denne. Ved saadan kunstig Opvarm- ning er man nogenlunde Herre over Temperaturen, og man soger da at holde denne ved 20—250 C. for at fremkalde en hurtig Spiring (se Bd. I S. 13). Apparater som det bestredne eller lignende anvendes til _ Spiringsundersogelser for vore smaakornede Markfro; men Erfarmgen har vist, at visse Fro spire bedre paa andre Maader, og til meget store Fro anvendes saaledes hyppig Fade eller Potter med fuatiat Sand. Ved Spiringsforsog med Frs af Klsver og forskellige andre Bælgplanter viser det sig ret almindelig, at en Del af Froene ikke spire i den normale Tid, stont de ere friste og sunde, og dette beror paa, at Skallens særegne Bygning hindrer Vandets Indtrængen. Af saadanne saakaldte „haarde" Korn kan der hyppig findes henved en halv Snes Procent i Kloversro, og Undertiden kan der, navnlig om Efteraaret, findes betydeligt flere. Forholdet er i øvrigt forskelligt for de forskellige Arter af Klsver og ncerstaaende Foder- planter^ og i Frset af nogle vildtvoksende Bælgplanter, Skov-Fladbælg, MUse-Vikke o. fL, der i de sidste Aar ere bragte i Handelen, udgor Antallet af haarde Korn den langt overvejende Del. Da saadanne „haarde" Frs kunne henligge i Jorden i mange Maaneder Uden at spire, er Landmanden ikke tjent med at betale dem saa hsjt som de normalt spirende Fro, og hvis de stulle anvendes til kortvarige Fodermarker, maa de betragtes som næsten værdilsse.