Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Landbrugsplanternes Formering. 37 Sporgsmaalet om de „haarde" Fros Værdi har i ovrigt tabt i Betydning, ester at Dr. Hj. Nielsen, Sverrig, har opfundet en Mastine — „Svalofs Fropræparator" — ved Hjælp af hvilken Frøskallen paa en nem Maade kan ridses, saaledes at Spiringen bliver normal, og et ftørre Firma her (Markfrokontoret) behandler nu almindelig sit Kloverfro med denne Maskine. En Særstilling med Hensyn til Bedommelse af Spireevnen indtager „Froet" af Bede, der, som foran nævnt, er en hel Frugtstand, et Nogle, der sædvanlig indeholder- flere Fro. Hvis de enkelte Fro kunde ventes at komme lige godt til Nytte, enten de vare fordelte i flere eller færre Nøgler, maatte man ved Spiringsundersogelsen forlange oplyst, hvor mange Spirer der fremkomme af en vis Vægt Nogler, idet man da samtidig fik angivet, hvor mange spiredygtige, virkelige Fro man fik for en vis Sum Penge. Opgives blot Antallet af spirede Nøgler, uden Hensyn til, hvor mange Spirer der fremkomme i Gennemsnit af hvert Nogle, saaledes som det nu er vedtaget i Reglerne for de standi- naviske Frskontrolstationer, vil den beregnede Vcerdi pr. Pund stille sig væsentlig forflellig for en vis Procentdel af spirede Nogler, eftersom disse ere ftørre eller mindre, og da de kunne være as meget forskellig Størrelse, er det af særlig Vigtighed for Vcerdiberegningen at flaffe sig Oplysning om den absolute Vægt af Noglerne. Ved Opstilling af den nævnte Regel er Kommissionen altsaa gaaet ud fra, at Spirer udover een for hvert Nogle ikke kunne tillægges væsentlig Vcerdi. Bortset fra, at der herom kan være delte Meninger, eftersom man alligevel faar en Mængde Fro som Assurance mod uheldige Spiringsforhold og Spring i Rækkerne, medforer Beregningsmaaden den Ulempe, at Frøhandlere, som ligge inde med ftørre Partier, end der kan sælges i en Sæson, kunne sortere de store ycogler fra og gemme dem til næste Sæson. Da der normalt er flere Fro i de store end i de smaa Nogler, og der kun sporges om Procentmcengden as Nogler, som have leveret mindst een Spire, vil nemlig selv en meget stærk Nedgang i Spireevnen ved Op- bevaringen ikke benrcrrkes i Analysetabellen. Selv om man, som tidligere, beregner Bede- frov Værdi efter Antallet af Spirer pr. 100 Nogler, maa Gramvægten naturligvis alligevel tages med i Beregningen, om den end ikke spiller saa stor Rolle som ved den nu anvendte Spiringsundersogelse. Ved Benyttelse af Spireevnen til Bedsmmelse af Scedefrss Værdi bor inall ikke gaa nd fra, at Vcerdisorhvldet mellem 2 Partier Sædesm af samme Sort svarer til Forholdet mellem deres Spireevne, selv om alle andre Egen- skaber, som komme til Bedsmmelse i Frokontrollen, ere lige. Værdien stiger selvfslgelig med Spireevnen, men i stærkere Forhold end denne, fordi der i Partier med lav Spireevne almindelig findes forholdsvis mange Fro, der kun give saa svage Spirer, at de mider lidt ugunstige Forhold i Marken ikke naa at komme til fult) Udvikling eller kun frembringe svage Planter. Forskellige Forhold af Betydning for Scedefrsets Vcerdi kunne kun afgsres ved Dyrkningssorssg, og som Eksempel herpaa er allerede antydet, at Spsrgsmaal vedrorende Wgtheden Undertiden kun kunne loses paa denne Maade. Hvor Undersogelsen kim gælder Stofproduktion (kvantitativt Udbytte), maa Dyrkningsforssget anstilles efter de tidligere (Bind I S. 43) omtalte Regler. Gælder det derimod, som det vil være almindeligst, at fastslaa kvalitative Egenstaber, t. Eks. vedrsrende Mgthed, Voksetid o. desk., er For-