Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
Landbrugsplanternes almindelige Forhold.
söget langt simplere, idet man da kun behover at saa et enkelt lille Stykke
ns temmelig vilkaarlig Stsrrelse, og flere bekostelige og omstændelige For-
holdsregler kunne Udelades.
D. Landbrugsplanternes indbyrdes Fordragelighed under Dyrkningen.
Det er en gammel Erfaring, at forflellige Arter af Landbrugsplanter
paavirkes stærkt i Udvikling af de Planter, der have været dyrkede Umiddel-
bart fornd eller dyrkes samtidig paa det paagceldende Jordstykke, og ligeledes,
at nogle Arter kræve længere Tids Mellemrum, inden de vende tilbage paa
samme Jord, medens andre nden væsentlig Nedgang i Udbyttet funne dyrkes
med forholdsvis faa Aars Mellemrilm eller endog uafbrudt i en længere
Aarrcekke.
Almindelig vil dog en Veksel være nyttig for Landbrugsplanternes Ud-
vikling, og dette beror paa en Række forskellige Forhold, af hvilke de vigtigste
her skulle ansores.
1. Jordens Renholdelse for Ukrudt. Som bekendt efterlade de
forflellige Knlturplanter Jorden i en meget forskellig Renhedstilstand, hvilket
væsentlig beror paa Dyrkningsmaaden, Beskydningen og Voksetiden. Dyrk-
ningsmaadens Indflydelse viser sig paa i Øjne faldende Maade ved Rod-
frugterne og lignende Planter, der paa Grand af det store Voksemm tillade,
og for en heldig Udvikling absolut, kræve en energisk Rensning af Jorden
for UkrUdt under Væksten, medens andre Planter, som Kornarterne, almindelig
saas med saa ringe Afstand mellem de enkelte Planter, at Jorden mellem
dem ikke kan renses paa praktisk overkommelig Maade; og om man end i
meget fremskredne Landbrug renser Kornmarken paa lignende Maade som
Roemarken, kan Arbejdet dog i hvert Fald ikke Udfores med den Fuldkom-
menhed som i Roemarken. En saadan omhyggelig Rensning fremtræder dog
heller ikke her med den Nødvendighed som hos Planter med stort VokserUM.
Vilde man — alt i øvrigt lige — lade Roemarkerne nsjes med den Rensning,
der bliver Sædmarkerne til Del, vil total Misvækst være det naturlige og
almindelige Resnltat. En vel behandlet og vellykket Roeafgrode efterlader
Jorden næsten som Havejord i en Tilstand, som slet ikke kendes i de al-
mindelige danske Sædstifter med ensidig Korndyrkning.
Beskygningen hos bredbladede Planter som Roer og Bælgsæd, der
næsten ganske udelukke Lyset fra Jorden, naar de lykkes godt, bidrager væsent-
lig til at hindre Ukrudtet i at komme frem og faa Magt. Denne Virkning kan
vise sig meget tydelig hos bredbladede Planter, der dyrkes med saa ringe Vokse-
rUm, at Rensning under Væksten ikke spiller nogen væsentlig Rolle, hvilket
t. Eks. kan iagttages efter en vellykket LErteafgrode. Paa lignende Maade
kmme smalbladede, hurtigt voksende Planter bevare Jordens Renhed, naar de i