Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Landbrugsplanternes indbyrdes Fordragelighed under Dyrkningen. 39 det tidlige Foraar have bemægtiget sig Pladsen og staa parate til en hurtig Udvikling, saa snart Vejrliget tillader det. Rugen frembyder Eksempel herpaa, og det er hyppig ganske paafaldeude at iagttage Rugens Overlegenhed over Hvede i denne Retning, hvor disse to Sædarter dyrkes under ensartede Forhold ved Siden af hinanden. Voksetiden har i ovrigt paa flere Maader Indflydelse paa Jordens Forurening, bl. a. som Folge af den Tid, der er til Raadighed for Jordens Behandling mellem Afgroderne, samt Overens- stemmelse mellem Knltnrplanterne og de for Stedet almindelige Ukmdtsplanters Voksetid. Mange Ukrudtsplanter ere særlige Folgesvende for visse Arter af Kulturplanter, hvor Voksetid, Udviklingsmaade, gunstige Forhold for Ukrudts- froets Indblanding i KnltUrfrset og Vanskelighed ved dets Fjernelse be- gtmstige disse Ukrndtsplanters Trivsel. 2. Nogle Kulturplanter kræve som bekendt et vist Tidsmellem- rum, inden de kunne trives paa et Sted, hvor de have vokset, og det er derfor nsdvendigt at indskyde Kulturplanter i Sædskiftet med andre For- dringer til Jordens ojeblikkelige Tilstand. Grunden til dette Forhold er ikke i alle Tilfælde opklaret; men det maa betragtes som givet, at der for den enkelte Kulturplante er flere forskellige Faktorer, som gribe ind, snart enkelt- vis, snart flere samlede. Plantesygdomme, der ere særlige for vedkommende Kulturplante samt Udtommelse af dybere Lag for et enkelt Plantenærings- stof i tilgængelig Form hsre uden Tvivl til de vigtigste Aarsager. 3. LandbrUgsplanternes forskellige Evne til at tilegne sig Næring er af stor Vigtighed. Stærkest paatrænger dette sig Opmærksom- heden ved Sammenligning mellem de „kvælstofsamlende" Bælgplanter og Sædarterne, men ogsaa lige over for de mere „jordbundne" Plantencerings- stoffer vise Kulturplanterne meget forstellig Bemægtigelsesevne, saavel m. H. t. Næringsstoffernes Forbindelsesform som til deres Plads i Jorden. Evnen til at optage et Næringsstof af en tungt oploselig Forbindelse staar bl. a. i Forbindelse med Rodoverfladens Storrelse i de forskellige Jordlag samt med Voksetiden, og vore Nodsrngter og Bælgplanter udmærke sig i den Henseende lige over for Sædarter, navnlig dem med kort Voksetid. Vokse- tiden har dog Indflydelse baade ved sin Længde og Fordeling, men paa en noget forstellig Maade. Jo stsrre Del af Plantens Liv paa Marken der falder inden for den egentlige Vegetalionstid, desto heldigere, og Rodfrng- terues Overlegenhed over Sædarterne skyldes til Dels, at de have omtrent to Maaneder efter Scedhost i en varm og ret fugtig Periode til Optagelse af Næring og til Udvikling. Dette kommer særlig til gode paa g ob Jord med stor Beholdning af Stoffer, som kunne omsættes til Plantenærmg. Paa let, sandet Jord, hvor det hyppigst er Faktoren Vand, der bestemmer Stofpro- dUktionens Stsrrelse, viser Rllgen sin Overlegenhed i denne Retning, idet deus Voksetid er fordelt saaledes, at den i den for Vaarscrden saa vanskelige