Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40
Landbrugsplanternes almindelige Forhold.
Foraarstid staar rustet med et vel udviklet Rodsystem, der sikrer Planten
forholdsvis Uforstyrret Optagelse af Næring trods Torke.
Næringsstoffer, der ved deres Synken i Jorden og Absorbering i dybere
Jordlag ere komne uden for de fladrodende Planters Omraade, kunne ud-
nyttes af dybrodende Planter, og ogsaa i denne Retning ere flere Rod-
frugter og Bælgplanter særlig at fremhæve. Som Folge heraf vil een Plante-
art knnne give en rig Afgrsde, hvor en anden vilde mislykkes af Mangel
paa tilgængelig Ncering, og stsrst Betydning har dette ved vore kvælstofrige
og kalirige Landbrugsplanter, som i Almindelighed besidde særlig Evne til
at tilegne sig det Stof, de ere rige paa.
4. En normal Afgrsde af de forskellige Arter af Kultur-
planter bruger Næringsstofferne i meget forskellig Mængde og i
et for de enkelte Næringsstoffer forskelligt indbyrdes Mængde-
forhold. Har man i længere Tid dyrket en Planteart, som brager særlig
meget af et bestemt Stof, vil Jorden efterhaanden blive forholdsvis fattig
herpaa, og Afgrsderne formindskes, hvis der ikke finder Tilfsrsel Sted; men
indfsres en Planteart i Sædstiftet, som stiller ringe Fordringer til Mængden
af det Stof, der er Mangel paa, men ftørre Fordringer til de Stoffer, der
er meget af, vil en ftørre Del af Jordens samlede Næringsstoffer kmme
omsættes i Plantestof. Selvfølgelig er det ikke altid sikkert, at det betaler
sig at veksle af den Grund; dette maa bero paa Forholdet mellem Værdien
af de to Plantearters Afgrsde under de givne lokale Forhold.
Til Antydning af, hvilke Kvantiteter af de enkelte Nceringsstoffer der
indeholdes i indbyrdes sammensvarende Afgroder af nogle vigtige Kulturplanter,
anføres nedenstaaende Tal, udregnede efter Tabellen i 1ste Bind S. 27.
Ved en Afgrode af: bortfores i Pd. pr. Td. Ld.
Kvælstof. Kali. Fosforsyre. Askebestand- dele i alt.
30 Centner Bygkorn 481 141 23) aa >
45 — Byghalm 29/ 77 48/ 62 9/ 32 207/273
30 — Havrekorn .... 581 n 14s 201 801
45 — Havrehalm.... 25/ 83 73/ 13/ 33 276/3&G
25 — Hestebonner . . . 1021 321 301 771
30 — Hestebonnehalm . 49/151 58 s 90 9J yy 135/212
60 — Rodkloverho . . . 124 114 34 346
600 — Runkelroer.... 1081 2881 481 5461
250 — Runkelroeblade. . 75/ltiy 112/4°° 25/ 73 \ q-i 1vaia 365/Jil
700 — Turnipsroer . . . 1261 2031 561 4481
300 — Turnipsblade . . 90/216 84/2tiV 27/ 03 357/805
200 — Kartofler 68 116 32 190