Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
40 Landbrugsplanternes almindelige Forhold. Foraarstid staar rustet med et vel udviklet Rodsystem, der sikrer Planten forholdsvis Uforstyrret Optagelse af Næring trods Torke. Næringsstoffer, der ved deres Synken i Jorden og Absorbering i dybere Jordlag ere komne uden for de fladrodende Planters Omraade, kunne ud- nyttes af dybrodende Planter, og ogsaa i denne Retning ere flere Rod- frugter og Bælgplanter særlig at fremhæve. Som Folge heraf vil een Plante- art knnne give en rig Afgrsde, hvor en anden vilde mislykkes af Mangel paa tilgængelig Ncering, og stsrst Betydning har dette ved vore kvælstofrige og kalirige Landbrugsplanter, som i Almindelighed besidde særlig Evne til at tilegne sig det Stof, de ere rige paa. 4. En normal Afgrsde af de forskellige Arter af Kultur- planter bruger Næringsstofferne i meget forskellig Mængde og i et for de enkelte Næringsstoffer forskelligt indbyrdes Mængde- forhold. Har man i længere Tid dyrket en Planteart, som brager særlig meget af et bestemt Stof, vil Jorden efterhaanden blive forholdsvis fattig herpaa, og Afgrsderne formindskes, hvis der ikke finder Tilfsrsel Sted; men indfsres en Planteart i Sædstiftet, som stiller ringe Fordringer til Mængden af det Stof, der er Mangel paa, men ftørre Fordringer til de Stoffer, der er meget af, vil en ftørre Del af Jordens samlede Næringsstoffer kmme omsættes i Plantestof. Selvfølgelig er det ikke altid sikkert, at det betaler sig at veksle af den Grund; dette maa bero paa Forholdet mellem Værdien af de to Plantearters Afgrsde under de givne lokale Forhold. Til Antydning af, hvilke Kvantiteter af de enkelte Nceringsstoffer der indeholdes i indbyrdes sammensvarende Afgroder af nogle vigtige Kulturplanter, anføres nedenstaaende Tal, udregnede efter Tabellen i 1ste Bind S. 27. Ved en Afgrode af: bortfores i Pd. pr. Td. Ld. Kvælstof. Kali. Fosforsyre. Askebestand- dele i alt. 30 Centner Bygkorn 481 141 23) aa > 45 — Byghalm 29/ 77 48/ 62 9/ 32 207/273 30 — Havrekorn .... 581 n 14s 201 801 45 — Havrehalm.... 25/ 83 73/ 13/ 33 276/3&G 25 — Hestebonner . . . 1021 321 301 771 30 — Hestebonnehalm . 49/151 58 s 90 9J yy 135/212 60 — Rodkloverho . . . 124 114 34 346 600 — Runkelroer.... 1081 2881 481 5461 250 — Runkelroeblade. . 75/ltiy 112/4°° 25/ 73 \ q-i 1vaia 365/Jil 700 — Turnipsroer . . . 1261 2031 561 4481 300 — Turnipsblade . . 90/216 84/2tiV 27/ 03 357/805 200 — Kartofler 68 116 32 190