Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Landbrugsplanternes indbyrdes Fordragelighed under Dyrkningen. 41 De angivne Afgroder ere beregnede for god Jord og til Dels som Middeltal af en længere Aarrcekke for samme Jordstykke. Selvfølgelig kunne ogsaa andre Stoffer end de anførte have Betydning; men disse ere Ubetinget de vigtigste, baade fordi det er dem, der lettest bliver Mangel paa, og fordi det er de kostbareste at tilføre. Kvcelstofrcekken viser et stort Forbrug for Bælgplanter og Rodfrugter, og særlig for disse sidstes Vedkommende har dette Betydning, da de ikke som Bælgplanterne kunne dække deres Forbrug fra Luften. Ganste enormt er Rodfrugternes, særlig Runkelroernes, Forbrug af Kali; ogsaa Kartoflernes og Bælgplanternes er stort, og det er tillige værd at lægge Mærke til, at Havre berover Jorden meget mere Kali end Byg, og den stiller sig i den Retning paa lignende Maade over for de to andre Sædarter. Ogsaa for Fosforsyrens Vedkommende indtager Rodfrugterne en Særstilling, medens de andre anførte Afgrsder her forholde sig omtrent ens. I det hele ere Rodfrugterne graadige Planter, som berove Jorden meget betydelige Kvan- titeter Næring; thi kim for Kalimcengdens Vedkommende staa de andre al- mindelige Rodfrugter væsentlig tilbage for Runkelroerne. 5. De forskellige Plantearter efterlade forskellige Rester. Vigtigst er hermrder Bælgplanternes mærkelige Særstilling, som navnlig viser sig paa mager Jord, idet de her gennem Rod og Stub kunne berige Jorden i væsentlig Grad med kvcelstofholdig Planten coring, samtidig med at den bortforte Afgrsde indeholder betydelige Kvantiteter Kvælstof, sædvanlig langt mere, end nogen Sædart Under slige Forhold kan bemægtige sig. Rod- klover kan saaledes i Rod og Stub efterlade et Par Hundrede Pd. Kvælstof pr. Td. Ld. og henved 100 Pd. Kali. Et Blik paa foranstaaende Tabel viser, at Gsdningsvcerdien af Roebladene, som jo hyppig nedplvjes, ogsaa er betydelig, og da den i Bladene indeholdte Plantencering jo til Dels stammer fra dybere Lag og fra tungt oplsselige Forbindelser, vil det sve væsentlig Indflydelse, naar den i let tilgængelig Form tilfsres de svre Lag. 6. De forskellige Plantearter efterlade Jorden i forskellig fysisk Tilstand. Foruden af Rensningen og Jordens Bearbejdning rmder Krllturplanternes Vækst vil Jordens fysiske Tilstand paavirkes baade af Rod- systemets og de overjordiste Deles Udvikling. Den dybgaaende Pælerod borer sig med talrige Forgreninger ned i den forholdsvis faste Undergrund, og ved sin Hendsen efterlader den et sammenhængende Rsrsystem, der benyttes af ny Plantersdder, af kulsyreholdigt Vand og af Luften som ny Angrebs- veje til Ssnderdeling, Oplosning og Udnyttelse af de dybere Lags tungt oplsselige Næringsstoffer; Jorden bliver lettere gennemtrcengelig for over- flsdigt Vand, og den hele fysiske Tilstand forandres. De overjordiste Dele paavirke væsentlig Jordens fysiske Tilstand ved mer eller mindre stærk Be- stygning, og de dybrodende og stærkt bestyggende Planter ove af nævnte