Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

388 Landbrugets Kraftmaskiner og dtirige Inventar. Magdeburg har med denne Ulempe for Oje bygget saadanne Kedler med løft Rorsystem (Fig. 158), der til Rensning kan trækkes ud af Kedelen; denne Konstruktion formindsker ganske vist Ulempen, men forøger Vanskeligheden ved at holde Kedelen tæt i de to Ende- samlinger. Lokomobilmaskinerne have i Regelen Regulering paa Drosselklap eller -Ventil, men bygges ogsaa, med en ringe Fordyrelse, til Gliderregulering. Hvor der ønskes störst mulig Okonomi og bedst mulig Regulering, maa den sidste Ordning foretrækkes. Lokomobilet bor have Indretning til Fodevandets Opvarmning ved Spildedampen. Lokomotiver til Landbrug bygges med samme Kedler som Lokomobilerne. Paa en Udbygning bagtil findes et lille Forraad af Vand og Brændsel samt en Platform til Fyrboder og Maskinist (Bd. I, S. 437, Fig. 210). For efter Duske at kunne føre Loko- motivet frem eller tilbage kan enten Maffinen være forsynet med Omstyring, saa at dens Bevægelsesretning let kan ændres, eller Maskinen kan have stadig samme Bevægelses- retning, og Omstyringen iværksættes da ved dertil egnede Koblinger mellem Maskinen og Korehjulene. Maskinisten kan fra sin Plads bagpaa saavel lede disse Apparater som dreje Forvognen og betjene Bremsen. Lokomotivernes Benyttelse til Dampplojning er omtalt i Bind I; her stal nævnes, at de tillige enkeltvis finde Anvendelse til at flytte og drive Tærskeværker. Da et Loko- motiv er 4—5000 Kroner dyrere end det tilsvarende Lokomobil, og da Driften af Tærske- værket med Lokomotiv koster mere Brændsel, er Fordelen ved dets Benyttelse afhængig as ganske særegne Forhold. Pasningen og Vedligeholdelsen af et Damykraftanlceg er af meget stor Betydning for dets Dkonomi. Pasningens Hovedpunkter ere 1) for Maskinens Vedkommende en tilstrækkelig (smøring med dertil egnede Smøremidler (se herom) uden utidig Odslen, grundig Opvarmning af Cylinderen for Maskinens Igangsættelse, langsom Igangsætning og Standsning, der maa foregaa ved Aflukning af Hovedventilen paa Kedelen, Tilsyn med Maskinens Slidsteder under Gangen og en omhyggelig og gennemgribende Rensning hver Dag efter endt Arbejde; 2) for Kedelens Vedkommende Bevaring af den rette Vandstand og hyppig Kontrol med, at Vandstandsviserne virke rigtigt, stadig Fodning med varmt Fodevand, Vedligeholdelsen af det fastsatte Arbejdsdamptryk, regelmæssig Ind- fyring af forholdsvis smaa Mængder Brændsel med korte Mellemrum (7—10 Minutter), Vedligeholdelsen af klart Fyr ved rettidig Fjernelse af Slagger og Aste fra Risten og Askefaldet, Dæmpning af Trækket under Indfyring og Ristens Rensning for at forhindre Kedelens Afkøling og uensartede Sammentrækning, grundig Rensning af Rist, Askefald, Haner, Ventiler m. m. og fuldstændig Tillukning af Spjeld, Fyrdor, Dæmper m. v. efter endt Arbejde, samt nøjagtigt Regnskab med Kedelens Arbejdstid, den forbrugte Brcendsels- mcengde efter Vægt og den fordampede Vandmængde, hvor Maaleapparat dertil findes. Vedligeholdelsen bor for hele Anlægget ledes saaledes, at enhver indtrcedende Mangel afhjælpes hurtigst muligt. Ved Maskinen skal særligt enhver Uregelmæssighed i Gangen — Stod, Skraben, Raslen, Piben — straks undersoges, og Aarsagen fjernes, alle Pak- ninger skulle holdes tætte — i Pakdaaserne under ligelig og lempelig Tilspcending, og naar denne ikke længer er tilstrækkelig, maa al gammel Pakning fjernes, før ny indlægges. Een eller to Gange aarligt, efter Mastinens Arbejdstid, foretages et grundigt Eftersyn med Afhjælpning af de Mangler, for hvis tidligere Fjernelse Driften har været en Hindring. Mastinens Maling og Lakering maa ikke forialde. Paa Kedelen og dens Dele maa enhver Utæthed efter dens Størrelse og Art afhjælpes enten ved Udblæsning straks eller ved forste forestaaende Rensning. Rogkanalerne og de af Rogen Berørte Dele maa renses for Aske og Sod saa hyppigt, at Brændselet altid kan udnyttes fuldkomment, og de af Vand befugtede Dele maa holdes fri for Kedelstensansamlinger, der medfore Brændseltab og