Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
390
Landbrugets Kraftmaskiner og øvrige Inventar.
Under et Stempelslag fremad suges der Luft ind i Cylinderen, samtidig med at der til-
fores en passende Mængde Petroleum, der dels ved at passere en særlig „Fordamper",
dels ved selve Cylinderens Varme omdannes til Damp og blandes med Luften. Det
næste Stempelflag, tilbage, sammentrykker denne Blanding, forhojer dens Temperatur og
gor den mere ^eksplosiv. Idet Stempelet vender, for atter at gaa fremad, antændes Blan-
dingen, og under en forholdsvis langsom Eksplosion drives Stempelet fremad. Ved det
derpaa folgende Slag tilbage drives Spildegassen ud. Cylinderen asksles ved cirkulerende
Vand, hvis Temperatur bor holdes ved omtr. 40 Gr. C. De forskellige „Fordamperes"
Ordning og Indretning stal her forbigaas; Paa Tcendapparaterne er der en for Praksis
ret væsentlig Forskel, idet nogle af dem kræve en under Gangen stadig brændende Lampe
for at kunne virke, medens andre, som de elektrifle og de selvvirkende — der holdes varme
ved Eksplosionerne —, ere bekvemmere i Brugen.
Motorerne bygges saavel liggende som staaende. De sorste — noget dyrere —
maa foretrækkes til faststaaende Maskiner, og da med ikke over ca. 200 Omdrejninger i
Minuttet, men vel udforte staaende Motorer kunne ogsaa anvendes; de tage mindre Plads
og ere billigere i Anskaffelse, bl. a. fordi de som Regel arbejde med et ftørre Omdrej-
ningstal. Som flyttelige Motorer — Petrollokomobiler — have de et Fortrin i ringe
Vægt.
Petrolmotorernes Pasning bestaar, foruden i den nødvendige Smoring, væsentligst
i en omhyggelig Renholdelse saavel af Maflinens ydre Dele som af Stempel, Fordamper
og Tændapparat, samt i Tilsyn med, at Ledningerne for Petroleum, Luft, Spildegas og
Vand ere tætte og rene, og at Lamperne til Motorens Igangsætning ere i Orden. —
Den amerikanske Petroleum „Water white" er for de fleste Motorer den bedste, andre
amerikanske og russiske mindre vel rensede Olier billigere, men stærkere sodende.
Om Vedligeholdelsen gælder i fuldt Maal det samme som for Dampmaskinen.
Petrolmotorerne ere nu saa enkelt byggede og saa sikkert virkende, at de ere fuldt
anvendelige i Landbruget. De kunne sættes i Gang med fra 5 til 15 Minutters Varsel
og kræve under Driften ingen Pasning og meget ringe Tilsyn. Brændselsforbruget er
7» - 1 Pd- Petroleum pr. Hestekrafttime. - Ved de Anlæg, hvor der er Brug for
en forholdsvis ringe Kraftmcengde og ingen eller kun lidt Damp, ville Petrolmotorerne
derfor som Regel være at foretrække for Dampkraft.
Petrollokomobilerne have afgjort Udsigt til i en ventelig ikke fjern Fremtid at
aflose Damplokomobilerne. Den hurtige Igangsætning, det betydelig ringere Pasnings-
krav, det forsvindende lille Arbejde med Tilkørsel af Brændsel og Forsyning med Vand,
ingen Eksplosionsfare og stærkt formindstet Brandfare, samt mindre Vægt, tale alle til
dets Fordel; kun Anskaffelsesprisen er endnu temmelig boj. Ved den i 1893 paa Borreby
afholdte Prove med 8 Hestes Petrollokomobiler og 3% Fods Tærskeværker var Petroleums-
forbruget i Øre (efter 8 Øre pr. Pd.) til Tærskning af en Tonde Blandsæd og Byg
5^/z—6 Øre, Hvede og Rug 7—9 Are.
Ved Indlob af Petrolmotorer — maa der stilles tilsvarende Krav som de for
Dampmastiner nævnte med Hensyn til Garanti for hensigtsmæssig Konstruktion, Holdbar-
hed, Kraftydelse, Petroleumsforbrug og Regulering.
Midler til Kraftoverforing. Knyttet til Omtalen af Kraftmastinerne stal
her kort gores Rede for de vigtigste Midler til Overfsrelse af Kraft. Disse
ere: Aksler, Tandhjul, Remme, Hampetov, Staaltraadstov og elektriske Anlæg.
Aksler, hvorved her særligt tænkes paa Akselledninger til Kraftoverforing i Modsæt-
ning til Bcereaksler, gores til de smaa Kraftmængder, hvorom der hyppigst er Tale,
almindeligvis af komprimeret Staal, eller, hvor Fordringerne ere noget ftørre, afdrejede;
kun sjældnere er der Anledning til at anvende afdrejede Smedejoernsaksler. Da en Aksel