Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Kraftmaskmer til Landbrug. 391 kan overfore en desto ftørre Kraftmængde, jo hurtigere den lober rundt, er altsaa Anven- delsen af et stort Omdrejningstal et Middel til at kunne nojes med den tyndest mulige — og altsaa billigst mulige — Aksel. Paa den anden Side maa imidlertid en Aksel være desto nøjagtigere afdrejet og ophængt, og de paa den værende Remskiver maa være desto omhyggeligere afvejede, jo hurtigere den lober, hvorved den bliver dyrere, saa at økonomien selv sætter en Grænse for Hastigheden, der jo for ovrigt vil være afhængig ogsaa af andre Forhold, og da soerligt Kraft- og Arbejdsmaskinernes Hastighed. Lejerne for disse Aksler flulle være forsynede med Metalpander, eller de stobte Pander være udforede med en ikke for ringe (mindst V/ — 6 mm) Tykkelse af hvidt Metal. For at faa ringe Slid paa Lejer og Aksler og for at bode paa saadanne smaa Afvigelser fra den rette Linie ved Lejernes Anbringelse, som i Tidens Lob kunne indtræde derved, at Lejerne selv og deres Understøtning forandres, anvendes nu meget almindeligt det saa- kaldte „Sellerfle Leje", hvor Akselen bæres af lange Bøsninger, der med kugleformede Knaster hvile i tilsvarende Fordybninger i Lejet, saa at Bosningen har nogen Bevæge- lighed, eller simplere Former af lignende Princip, hvor Bøsningerne støttes af Tappe, der kunne efterspcendes. Bøsningerne stulle være todelte, saa at de kunne fornyes, uden at Akselen skal nedtages og Remskiverne astages. For at bevare en Aksel retlimet bor der altid anbringes mindst eet, under visse Forhold to Lejer saa tæt som muligt op ad hver Remskive eller Kobling, og i ovrigt bor Lejernes Afstand rette sig ester Akselens Tykkelse, saa at den for r/2" (40 mm) Aksler ikke bor vcere over 58// (1800 mm), for 2" (50 mm) — 6' (1900 mm), for 3" (80 mm) — 7' (2200 mm) o. s. v. Lange Akselledninger bor saa vidt muligt uudgaas, og da særligt, naar man vil faa Vanstelighed ved at holde dem -i god Stand, saaledes som det bl. a. er Tilfældet med de fra ældre Tid velkendte, i Jorden nedgravede Akselledninger paa mange ftørre Gaarde. Aksler og Lejer flulle holdes rene og forsynede med fornoden Smorelfe — ofte bekvemmest, billigst og renligst med konsistent Fedt; - Pander eller Bøsninger skulle ved Efterspcending altid holdes tætsluttende til Akselen og fornyes, naar dette ikke mere kan fle, saa at Akselen beholder sin retliniede Form. Tandhjul kunne benyttes til Kraftoverforing mellem to i samme Plan tæt ved hin- anden liggende Aksler. De gøres i Regelen af Stobejærn, og naar man onsker særlig rolig og lydlos Gang, forsynes det ene (store) Hjul med Trætænder. Tænderne flulle være rigtig formede, vel afpudsede og gribe ind i hinanden paa rette Maade, naar Kraft- tabet ved Overforingen skal vcere mindst muligt samt Gangen rolig.og jævn; hertil kan og bor man som Regel ogsaa bidrage ved at gøre det store Hjuls Tandantal deleligt med Antallet af Tænder i det lille Hjul, eller dog sorge for, at saa stort et Tal som muligt gaar op i begge Tandantal. Tandhjulenes øvrige Enkeltheder maa overlades trl Konstruktoren. — Til Smoring af Tandhjul er en sammensmeltet Blanding af fint Grafit- pulver og en forholdsvis ringe Mængde Talg hensigtsmæssig. Remme finde Anvendelse til Kraftoverforing mellem to Aksler, der ikke behove at ligge i samme Plan, men som stulle have en hverken for lille eller for stor Afstand. Remmene lægges over Skiver, der hyppigst gores af Stobejcern, undertiden helt etter delvis af Smedejcrrn for at kunne gores lettere, eller af Tree for at give bedre Træk. Skiverne maa være V2—1" (13—26 mm) breder end den trækkende Rem; deres krumme Overflade gores cylindrisk, naar Remmene ftulle kunne flyttes sidelcengs paa Skiven, ellers buet og ca. 760 af Bredden hojere over Midten, hvorved Remmen bedre beholder sin Plads paa Skiven. Naar Akslerne ere paralelle, er Ordningen af et Remtræk overmaade let, ibet de to Skiver stilles saaledes for hinanden, at deres Midtplaner falde sammen, og Remmen