Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

392 Landbrugets Kraftmaskiner og pvrige Inventar. Fig. 159. Fig. 160. lægges „aaben" eller „krydset" eftersom Akslerne skulle dreje samme eller modsatte Veje. Hvis Akslerne danne en Vinkel med hinanden, er et Remtræk ogsaa let at ordne mellem dem, naar blot deres korteste Afstand er stor nok — ikke gerne under 3 Gange den storste Skives Diameter; der er da kun at iagttage, at enhver Rempart flal ligge i den Skives Plan, paa hvilken den lober. Fig. 159 og 160 viser Ordningen for det uheldigste Til- fælde, at Akslerne ligge under en ret Vinkel med hinanden; det punkterede Remtræk viser Ordningen, naar den underste Aksel stal drejes modsat den ved den fuldt tegnede Ord- ning opnaaede Retning. Det er ganske vist muligt at ordne Remtræk ogsaa under andre Forhold end de her nævnte, men der maa da anvendes Lederuller, hvorved der altid lides et noget ftørre Krafttab. En Rems nødvendige Bredde kan med tilstrækkelig Tilnærmelse for daglig Praksis beregnes efter, at for hver Tommes Bredde og hver Fods Hastighed i Sekundet overføres 715 Hests Kraft (for hver 10 m/m Bredde og 1 Meters Ha- stighed 712 Hk-). (Eksempelvis stal altsaa en Rem, der over- forer 6 Hestes Kraft fra en Skive, der med 5 Fods Omkreds gør 120 Omdrejninger i Minuttet, Deere */15 x 6 x 5 x 12%o — 4" bred). — Den saaledes fundne Rembredde vil i Regelen give et godt og sikkert Trcek, og under denne bør man i ethvert Tilfælde ikke gaa; det er uøkonomisk at bruge for smalle Remme; thi de skulle da altid holdes meget stramme, hvorved de overanstrenges, saa at de hurtigere gaa itu, medfore ftørre Kraftspild og mere Slid paa Aksler og Lejer. Hvis man ikke vil ofre ret mange Penge paa en Rem, maa man hellere kobe en bred Bomuldsrem end en smal Læderrem. — Lodrette Remtræk og meget korte Rem- træk bor saa vidt muligt undgaas; hvor Forholdene tvinge dertil, maa man bode derpaa ved at forøge Rembredden indtil det dobbelte af den sæd- vanlige. Remme tilvirkes af meget forskellige Materialer; mest benyttet er Læder og Bom. uldsvaw, i sidste Tilfælde dog i Regelen gennemtrcengt med Kautschuk eller lignende Stoffer. En virkelig god Læderrem er et fortrinligt Kraftoversoriligsmiddel, medens en slet Læderrem under alle Omstændigheder ftaar tilbage for de gode Bomuldsremme. I Damp og Fugtighed ere de saakaldte Balataremme i Regelen at foretrække for Læder- remme. Til Remme, der ofte ftulle flyttes ved Gaffel, er godt Læder det bedste Materi- ale. Da de tyndeste Remme slutte bedst til Skiverne, maa en Rem aldrig vælges tykkere end nødvendigt; ved den tidligere anførte Beregning er forudsat en Remtykkelse af ca. 78" (3-4 m/m). Pasning og Vedligeholdelse af et Remtræk bor gaa ud paa at lade Remmene udfore Arbejdet med den mindst mulige Stramning samt at holde Skiverne og Remmen rene for Smuds, Stov og alle andre fremmede Stoffer. Særligt bør de under Navn af Remsmsrelser eller endnu finere Titler gaaende remfordærvende Midler absolut undgaas; hvis en Rem ikke kan trække uden saadanne eller lignende Hjælpemidler som Harpiks, Tjære m. m., er den for smal og maa ombyttes med en bredere, eller Skiverne, hvorpaa den løber; gores ftørre. Læderremme gores holdbare og lettrcrkkende ved efter Behov at renses med lunkent Sodavand og derefter paa Ydersiden indgnides med frist Tran, hvilket særligt i tørre Lokaler jævnligt maa gentages. Remme samles paa forskellig Maade ester de Fordringer, der stilles til Trækket og efter Remmens Materiale. Onskes der særlig jævnt Træk, limer man Læderremme sammen og kober vævede Remme i et Stykke (endeløse). En meget god og glat Samling