Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
- Kapitel VI. Ledelsen 09 Folkeholdet. Ved Proprietær, Kaptajn H. Schroll. £)et er en Selvfslge, at aandeligt. Arbejde, lige saa lidt i Landbruget som i andre praktiske Erhverv, kan erstatte legemligt. Dette sidste vil altid blive Hovedfaktoren; men skal et godt Resultat naas, maa der, ved Siden af eller samtidig med dette, udfores aandeligt Arbejde. Tænke vi os to legemligt arbejdende Personer, som i denne Henseende have lige gode Evner, udfore samme Slags Arbejde, men den ene har fremragende Aandsevner, som han tager i Brug under Arbejdet, og den anden savner disse eller undlader at benytte dem, vil den forste udfore mere og bedre Arbejde end den sidste. Ved mindre Landbrugsbedrifter maa jo den ledende tillige selv være arbejdende, og skal han derfor kunne udnytte alle Muligheder paa den bedste Maade, maa han nødven- digvis være dygtig baade som aandelig og legemlig Arbejder. Ved storre Bedrifter er Arbejdet delt saaledes, at Bestyreren er blot aandeligt ar- bejdende og eventuelt tillige har andre væsentligst aandeligt arbejdende Kræfter til sin Hjælp, medens de legemligt arbejdende Personer fordeles og vejledes af dem. Herved bliver det muligt at benytte mindre tænksomme, ja til Dels endogsaa mindre villige Ar- bejdere; men det kræver ogsaa, ved den ftørre Bedrift, et betydeligt aandeligt Arbejde as den eller de ledende at holde alt i den bedst mulige Gænge. Dette Arbejde er ofte vanskeligt og intensivt og stiller ret store Fordringer til den ledendes Sagkundskab, Konduite og Karakter. Betydningen af en dygtig Ledelse er ved enhver Landbrugsbedrift meget stor; men den kan ikke i Almindelighed udtrykkes i Tal, ligesom denne Slags aandeligt Arbejde ikke lader sig leere ad teoretifl Vej. Grundig praktifi Uddannelse er Vejen til i denne Henseende at naa Maalet. Ved teoretifl Viden kan til Dels faas Kundskab om, hvad der bor gores, samt hvorfor og hvorledes Arbejdet bor udfores; men Evnen til ogsaa at faa gjort alt rettidigt og paa saavel bedste som billigste Maade erhverves kun ad praktifl Vej. Ligesom det er en (selvfølge, at legemligt Arbejde kun kan lceres ved selv at tage fat, saaledes er det ogsaa kun ved praktifl Uddannelse, at man erhverver den Menneskekundflab, Indsigt, Haardforhed, Snarraadighed, Selvbeherskelse og det praktifle Blik, som udfordres for at kunne Deere ledende i Landbruget.