Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- Kapitel VI.
Ledelsen 09 Folkeholdet.
Ved Proprietær, Kaptajn H. Schroll.
£)et er en Selvfslge, at aandeligt. Arbejde, lige saa lidt i Landbruget
som i andre praktiske Erhverv, kan erstatte legemligt. Dette sidste vil altid
blive Hovedfaktoren; men skal et godt Resultat naas, maa der, ved Siden
af eller samtidig med dette, udfores aandeligt Arbejde.
Tænke vi os to legemligt arbejdende Personer, som i denne Henseende have lige
gode Evner, udfore samme Slags Arbejde, men den ene har fremragende Aandsevner,
som han tager i Brug under Arbejdet, og den anden savner disse eller undlader at benytte
dem, vil den forste udfore mere og bedre Arbejde end den sidste.
Ved mindre Landbrugsbedrifter maa jo den ledende tillige selv være arbejdende, og
skal han derfor kunne udnytte alle Muligheder paa den bedste Maade, maa han nødven-
digvis være dygtig baade som aandelig og legemlig Arbejder.
Ved storre Bedrifter er Arbejdet delt saaledes, at Bestyreren er blot aandeligt ar-
bejdende og eventuelt tillige har andre væsentligst aandeligt arbejdende Kræfter til sin
Hjælp, medens de legemligt arbejdende Personer fordeles og vejledes af dem. Herved
bliver det muligt at benytte mindre tænksomme, ja til Dels endogsaa mindre villige Ar-
bejdere; men det kræver ogsaa, ved den ftørre Bedrift, et betydeligt aandeligt Arbejde as
den eller de ledende at holde alt i den bedst mulige Gænge. Dette Arbejde er ofte
vanskeligt og intensivt og stiller ret store Fordringer til den ledendes Sagkundskab,
Konduite og Karakter. Betydningen af en dygtig Ledelse er ved enhver Landbrugsbedrift
meget stor; men den kan ikke i Almindelighed udtrykkes i Tal, ligesom denne Slags
aandeligt Arbejde ikke lader sig leere ad teoretifl Vej. Grundig praktifi Uddannelse er
Vejen til i denne Henseende at naa Maalet. Ved teoretifl Viden kan til Dels faas
Kundskab om, hvad der bor gores, samt hvorfor og hvorledes Arbejdet bor udfores;
men Evnen til ogsaa at faa gjort alt rettidigt og paa saavel bedste som billigste Maade
erhverves kun ad praktifl Vej. Ligesom det er en (selvfølge, at legemligt Arbejde kun
kan lceres ved selv at tage fat, saaledes er det ogsaa kun ved praktifl Uddannelse, at man
erhverver den Menneskekundflab, Indsigt, Haardforhed, Snarraadighed, Selvbeherskelse og
det praktifle Blik, som udfordres for at kunne Deere ledende i Landbruget.