Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

_____________________________________________________________________________________________________________________■ Personalets personlige Egenskaber, Uddannelse, Gerning og Bilkaar. 405 En Forbindelse af grundig praktisk Uddannelse med teoretifle Kundstaber maa selv- følgelig sættes overst, og navnlig har den teoretifie Indsigt særlig Betydning for Ledere as ftørre Landbrug, ligesom den i det hele faar stedse ftørre Betydning. En nødvendig Betingelse er dog, at den teoretifle Viden er godt tilegnet og forstaaet, navnlig saaledes, at den udvikler Evnen til at anvende Praksis og Teori sammen paa en fornuftig Maade. A. Personalets personlige Egenskaber, Uddannelse, Gerning og Bilkaar. Det moralske Element har i enhver Virksomhed, som kræver flere Menneskers Samarbejde, den allerstorste Betydning. Dette er derfor ogsaa Tilfældet i Landbruget og det, hvad enten Bedriften er stor eller lille, idet, under i øvrigt lige Forhold, det bedste Udbytte som Regel vil opnaas, hvor der herster en god Aand, saaledes at Velvilje, Flid, Orden, Punktlighed og i det hele en god Moral findes. Det er derfor en væsentlig Betingelse for paa en god Maade ot kunne udfylde Stillingerne som ledende i Landbruget at være i Besiddelse af disse Dyder. Særligt paa store Gaarde, hvor For- holdene ofte begunstige Immoralitet, er det af stor Betydning, at de ledende ved Eksemplet og ved Forholdet over for Arbejderne soge at afhjælpe bette Onde. Den ledende maa dertil fole Velvilje lige over for Arbejderne og være besjælet af den Menneskekærlighedens og Selvbeherstelsens Aand, som berettiger til Prædikatet „et godt Menneske", idet han dog samtidig maa være en virkelig Karakter, som med Kraft kan sætte sin Vilje igennem, stræbende efter at gøre det rette. Bestyrer. Denne er den oberste Leder af en Landbrugsbedrift, hvad enten han, som Ejer, Fæster eller Forpagter, gør dette direkte i egen Interesse, eller han, som tjenende, ubfører Arbejdet for andre. I sidste Tilfælde repræsenterer han Ejeren eller Brugeren og har Husbondens Rettigheder og Pligter. Som Rettesnor ved Ledelsen har han som Regel en Driftsplan, ligesom han maa aflægge Regnstab. Bestyreren af en Landbrugsbedrift maa saavel praktisk som teoretisk være godt hjemme i alt, hvad der falder ind under denne. Ved Uddannelsen bor den praktiske Dyg- tighed erhverves forst, medens de teoretifle Kundskaber vel til Dels kunne og ogsaa bor opnaas ved Selvstudium under den praktiske Uddannelse, men dog bedst og lettest erhverves ved at gennemgaa et Kursus paa en Landbrugsskole eller, for Bestyrere af storre Bedrifter, det almindelige Kursus for Landbrugere paa den kongelige Veterinær- og Landbohojflole i Kobenhavn, hvilket tilendebringes paa r/3 Aar o: 2 Vintre og den mellemliggende Sommer. Til den teoretifle Uddannelse her horer ogsaa Landbrugsregnflab, som hidtil har været alt for meget forsomt. Den praktifle Uddannelse til Bestyrer af storre Landbrug betragtes ofte som afsluttet, naar den unge Landmand kan bestride en Forvalterplads. Stillingen som saadan giver imidlertid oste en noget ensidig Uddannelse, idet Underforvalteren væsentligst kun har med Arbejdets Ledelse at gore, medens Bestyreren bor have et saadant Overblik over alle Be- driftens enkelte Grene og Detailler, at han til enhver Tid forstaar at finde det rette, for- at det bedst mulige Resultat kan opnaas paa alle Punkter. Den, som skal lede et Land- brug, maa derfor have særlig praktisk Uddannelse og Dygtighed i alt, hvad der horer til hele Bedriften. — Benævnelsen Bestyrer bruges oste kun om den oberste Leder af mindre Landbrug, medens han, naar Bedriften er ftørre, ofte kaldes Inspektor, undertiden For-