Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

406 Ledelsen og Folkeholdet. vatter, underforstaaet Overforvalter, i Modsætning til Underforvalteren, der dog ogsaa tit kun kaldes: Forvalter. Naar den unge vordende Landmand har endt sin Læretid, soger han som Regel Plads paa en storre Gaard som Arbejdsleder og kaldes saa, naar Ejeren eller Brugeren selv er Bestyrer, „Forvalter" eller „Underforvalter". Denne Stillings Pligter bestaa væsentligst i at lede Arbejdsstyrken. Han modtager sine Ordrer med Hensyn til, hvilke Arbejder der stulle udfores, hvorefter det bliver hans Opgave at faa disse gjorte saa hurtigt og godt som muligt. Han maa derfor vise Punktlighed og Akkuratesse og have nøje Kendskab til alle de Arbejder, som kunne forefalde i Landbrug, ligesom han maa forstaa at ordne Arbejdsstyrken, kende Brugen og Behandlingsmaaden af Arbejds- redstaber og Maskiner, kunne vurdere baade Arbejdets Mængde og Godhed rigtigt og endelig forstaa at omgaas baade Mennefier og Dyr paa en god Maade. Forvalteren maa over for Arbejderne være strengt upartisk og retfærdig og aldrig vise den ene mere Forkærlighed end den anden. Den flinke kan han paa anden Maade vise, at han erkender hans Værd, medens den mindre flinke forbedres mere ved, at der lægges Mærke til hans gode Sider fremfor til hans Fejl. Forvalteren bor ikke indlade sig paa at tale med den enkelte om Medtjenendes Fejl, saadan Fortrolighed bliver næsten altid misbrugt; men han maa heller ikke tro, at han svækker sin egen Autoritet ved at raadsporge de ældre om et Arbejdes praktiske Udførelse. Dette vil tværtimod have den modsatte Virkning, idet intet i Længden virker mere flappende og nedbrydende paa Folkenes Agtelse for For- valteren, end Bevidstheden om, at han ikke forstaar sine Ting og ikke vil anerkende sin Svaghed, saa Arbejderen kan se, at han oste maa gore unyttigt Arbejde. Ligesom For- valteren stal sorge for, at Arbejdet begyndes og sluttes i rette Tid, og ligesom han ved Omtanke skal sorge for, at ingen Tid gaar til Spilde, saaledes maa han paa den anden Side ikke i Iveren for at fremme Arbejdets Mængde overse dets Godhed eller glemme at tage fornuftige Hensyn til Bevarelsen af Arbejdskrafterne og Arbejdsmidlerne. Af Gaardens Regnskaber fører Forvalteren oftest: Arbejdsjournalen, Regnskabet med Dag- lejerne og Akkordarbejderne samt Kornbogen. Endflont Forvalteren saaledes nærmest kun faar at gore med Ledelsen as Markarbejdet, og hvad dertil horer, maa han dog, som Bestyrerens forste Medhjælper, altid sorge for at have Overblik over, hvad der i ovrigt sker i Bedriften. Paa Gaarde af Middelstørrelse holdes undertiden en saakaldet „ar- bejdende Forvalter", som, foruden at have en almindelig Forvalters Pligter, personligt stal deltage i Arbejdet. Den unge Forvalter mangler oste den Dygtighed, som burde kræves af ham. Grunden hertil er væsentligst en utilfredsstillende Uddannelse baade i praktisk og teoretisk Henseende, idet han alt for hurtigt kommer over den underordnede Stilling uden Hensyn til, om han i Virkeligheden er moden nok til en overordnet. Ladefogden. Paa storre Gaarde holdes undertiden en saadan i Stedet for Under- forvalter. Han træder altsaa i dennes Sted og faar samme Pligter, Arbejde og Ansvar. Forskellen mellem dem bliver væsentligst kun den, at medens Forvalteren som Regel regnes som horende til Familien, er dette ikke Tilfældet med Ladefogden, som vel har sit eget Værelse med Belysning og Varme, men spiser enten paa dette eller ved det saa- kaldte Mellembord, sammen med andre Funktionærer og eventuelt Lcerlingerne. Avlskarlen kan, ligesom Forvalteren eller Ladefogden, repræsentere Husbonden og har derfor, naar denne ikke er til Stede, samme Myndighed som han. Avlskarlen gaar foran i Arbejdet og leder det, naar ingen overordnet er til Stede. Det folger heraf, at han ikke blot maa være en dygtig Arbejder, men ogsaa forstaa at være den ledende og at omgaas de andre arbejdende Personer saaledes, at han kan flaffe sig Agtelse og Lydighed. Avlskarl holdes mest paa Gaarde af Middelstørrelse, hvor der hverken er