Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

 Personalets personlige Egenskaber, Uddannelse, Gerning og Vilkaar. 407 Ladefoged eller Forvalter. I saadanne Avlsbrug er en dygtig, paalidelig, ædruelig, flittig og rolig Avlskarl en uvurderlig Hjælp og ©totte for Bestyreren baade med Hensyn til Arbejdet og en god Aand og Tone Paa Gaarden. Forkarlen er den forste af Arbejdskarlene. Han har ingen egentlig Myndighed, men gaar foran i Arbejdet og bor foregaa de andre Karle med et godt Eksempel. — Forkarlen holdes paa ftørre Gaarde, hvor der er Forvalter eller Ladefoged; er der tillige Avlskarl, er denne Forkarlens Overordnede. Arbejdskarlen. Paa mindre Gaarde, hvor der ofte kun holdes en Karl og en Dreng, kaldes Forkarlen kun ligefrem Karl. For at kunne udfylde en saadan Plads tilfreds- stillende, udfordres, at vedkommende forstaar og personlig kan udfore alle Landbrugs- arbejder, som i Almindelighed forefalde paa en Gaard. Uddannelsen fler bedst ved, at det unge Menneske, efter sin Konfirmation, tjener i 3—4 Aar som Dreng hos en dygtig Gaardmand. — Til Karlens Arbejde horer paa mindre Gaarde ogsaa Hestenes Fodring og øvrige Pasning, hvori han dog assisteres af Bestyreren eller Brugeren. Paa ftørre Gaarde er Arbejdets Deling mere gennemfort, saaledes at Arbejdskarlens Uddannelse næppe behover at ti cere saa alsidig. Hans væsentligste Arbejde bliver her at folge et Par Heste, som han strigler og vander, og hvormed han udforer de Arbejder, som anvises. Kun i enkelte Tilfælde, som Host, Slæt, Tærskning, Torvegravning nt. m., benyttes han til andet Arbejde. En rolig, paalidelig og ædruelig Karl, som kan Ploje, harve, læsse et Lees Seed eller Ho og bære en Td. Korn, anses for at være en god Material- eller Arbejdskars paa en ftørre Gaard. Staldkarlen. Som Folge af at Arbejdskarlene paa stsrre Gaarde ikke fodre Hestene, maa der holdes en Staldkarl. Dennes Arbejde bliver: at fodre Hestene, undertiden ftære Hakkelse, hvortil haves en Maskine til Hestekraft, strigle og vande Plaggene og muligvis et Par andre Heste Paa Gaarde af Mellemstørrelse passer Staldkarlen ogsaa ofte Svinene med Fodring og Rengøring, holder Stadsvogn og Stadsseletoj i Orden samt fejer Gaardspladsen. Stillingen som Staldkarl er en betroet Plads, som har stor Betyd- ning for Hestenes Huld og Arbejdsdygtighed. Kærlighed til Dyrene og god Forstand paa at omgaas og passe dem ere vigtige Egenflaber hos en Staldkarl. Fodermesteren er den oberste af det Personale, som har med Kvægets Fodring, Rogt og Pleje at gøre. Han kaldtes tidligere Mejeribodker og skulde da tillige udfore Bodkerarbejdet paa Gaarden. Undertiden kaldes han ogsaa Overrogter. Han deltager- personligt i Fodringen med Kraftfoder og til Dels Ho og Roer, paaser i det hele Krea- turernes forsvarlige Fodring, Rogt og Pleje samt Malkningen, passer Kalvene og ud- forer Slagtningen. Endvidere forer han Regnflab med Koernes Bedækning og Kælvning samt holder Provemalkning. — Efter Besætningens Størrelse har han en eller flere Røgtere under sig. Bed Bedrifter paa under 50 Kreaturer udfores baade Røgterens og Fodermesterens Arbejde af 1 Person. — Paa Gaarde med 50 100 Koer holdes oste en Mejerist, der er Leder saavel af det ydre som indre Mejeri, idet han fodrer med Kraftfoder, tilser Malkningen, undertiden malker med selv og fabrikerer Smor og Ost. Han faar saaledes hele Ansvaret baade for Mælkens Produktion og dens senere Behand- ling. — En særegen Art af Røgtere er Malkerogteren, som, foruden at han fodrer Koerne, tillige deltager i Malkningen. Mejersken. Paa enkelte Gaarde stal Mejersken paase og kontrollere Malkningen, undtagelsesvis selv deltage i dette Arbejde; men det almindeligste er-, at hendes Ansvar- fyrst begynder, naar Mælken er afleveret i Mejeriet. Fra dette Djeblik er det hende, som har Ansvaret for dens bedst mulige Udnyttelse, oftest derved at der laves Smor og Ost af den. Til at være en dygtig Mejerste udfordres Dygtighed i Smor- og Ostefabrikationen, Kyndighed i at fore Mejeriregnskabet og Evne til at omgaas det Personale, hun har til