Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
408
Ledelsen og Folkeholdet.
ftn Hjælp. Det er dog meget almindeligt, at Mejersken tillige skal forestaa ben grovere
Husholdning, som Vadfl, Bagning og til Dels Slagtning. Ved Fælles- og Andelsmejerier
er Mejerskens Stilling noget anderledes, idet det som oftest her er en Mejerist, som har
Overledelsen.
Mejeripigernes vigtigste Arbejde er Malkningen, som dog ogsaa udfores af Mand
eller Drenge. Foruden dette Hovedarbejde maa de, under Mejerflens Ledelse, udfore de
i Mejeriet forefaldende Arbejder, holde Folkevcrrelserne i Orden og hjælpe til ved Vadsk,
Slagtning m. m.
Bryggersyigen udforer Dlbrygning og Bagning, hvor dette endnu gores Paa Gaar-
den, passer Smaakreaturer og malker et mindre Antal Koer end Mejeripigerne, ligesom
hun holder forskellige Værelser i Orden. Hvor der hverken brygges eller bages, kaldes
hun Fripige.
Husjomfruen har, under Husmoderens Tilsyn og Anvisning, at lede og til Dels
selv besorge den egentlige Madlavning, ligesom hun drager Omsorg for Fødemidlernes
Konservering. Da Madens Godhed i hoj Grad beror paa rigtig Tillavning og Benyttelse
af de forskellige Fødemidler, og da det for økonomiens Skyld er af storste Vigtighed, at
Spild undgaas. faar Husjomfruen et betydeligt Ansvar. Det paahviler ogsaa hende at
sorge for Bevarelsen af Husholdnings-Jnventariegenstandene, Sengklæder m. m., ligesom
hun maa være inde i og ofte forestall Vadsk, Strygning, Rengøring o. s. v.
Kokkepigen er til Hjælp for Husjomfruen og udforer den grovere Del af den egent-
lige Madlavning, rengør Karrene, henter Jldebramdsel m. m.
Paa ftørre Gaarde holdes dog undertiden ingen Husjomfru, men kun en kvindelig
(Sleb, og ved mindre Bedrifter bortfalde forskellige af de foran nævnte kvindelige Arbejds-
og Tilsynskræfter. Behandles s. Eks. Mælken udenfor Bedriften, behoves selvfølgelig
ingen Mejerste, medens Malkningen da ofte, som for omtalt, udfores ved Elever, Malke-
rogtere, Drenge eller Koner, enten mod fast Betaling eller paa Akkord pr. 100 Pd. Mælk.
Paa Gaarde med 5 å 7 Tdr. Hartkorn indskrænker den kvindelige faste Arbejdskraft
sig som Regel til 2 Piger, som hjælpes ad med Malkningen og andet Arbejde, og hvoraf
den ene ostest, om Sommeren deltager i Markarbejdet. Paa ftørre Gaarde er Pigernes
Deltagelse heri derimod bortfalden, og kun paa middelstore Gaarde ydes den undertiden
endnu i Kornhosten.
Det kvindelige Tyendes tidligere Arbejde med Spinding, Kartning, Strikning og
Syning for Husbonden er nu ophort og indskrænker sig i ethvert Tilfælde til lidt Re-
parationsarbejde paa Sække o. desl. — Dette er et Tab, ikke alene for Bedrifterne og
Brugerne, men ogsaa for Samfundet paa Grund af disse Arbejders opdragende Be-
tydning.
De hidtil nævnte mandlige eller kvindelige Arbejdere eller ledende i
Landbruget ere som Regel antagne paa en bestemt forud ved Overenskomst
vedtagen længere Tid, i Regelen y2 eller et helt Aar, mod et bestemt Beder-
hg foruden Kost og Logi, hvorfor de, med et fcelles Navn, kunne kaldes
faste Tjenestefolk. Paa mindre Gaarde vil der imidlertid til Tider, f. Eks.
i Hosten, ved Tvrvegravning, i Roemarken o. s. v., behoves en noget ftørre
Arbejdsstyrke. Denne soges tilvejebragt ved at leje mandlige eller kvindelige
saakaldte Daglejere, som arbejde for en vis Betaling pr. Dag og enten tillige
faa Kosten paa Arbejdsdagen eller arbejde paa egen Kost. Ofte akkorderes
ogsaa om Udforelsen of et vist Arbejde for en vis Betaling. De kaldes da
Akkordarbejdere. For at sikre sig saadan Ekstrahjælp paa travle Tider er