Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
408 Ledelsen og Folkeholdet. ftn Hjælp. Det er dog meget almindeligt, at Mejersken tillige skal forestaa ben grovere Husholdning, som Vadfl, Bagning og til Dels Slagtning. Ved Fælles- og Andelsmejerier er Mejerskens Stilling noget anderledes, idet det som oftest her er en Mejerist, som har Overledelsen. Mejeripigernes vigtigste Arbejde er Malkningen, som dog ogsaa udfores af Mand eller Drenge. Foruden dette Hovedarbejde maa de, under Mejerflens Ledelse, udfore de i Mejeriet forefaldende Arbejder, holde Folkevcrrelserne i Orden og hjælpe til ved Vadsk, Slagtning m. m. Bryggersyigen udforer Dlbrygning og Bagning, hvor dette endnu gores Paa Gaar- den, passer Smaakreaturer og malker et mindre Antal Koer end Mejeripigerne, ligesom hun holder forskellige Værelser i Orden. Hvor der hverken brygges eller bages, kaldes hun Fripige. Husjomfruen har, under Husmoderens Tilsyn og Anvisning, at lede og til Dels selv besorge den egentlige Madlavning, ligesom hun drager Omsorg for Fødemidlernes Konservering. Da Madens Godhed i hoj Grad beror paa rigtig Tillavning og Benyttelse af de forskellige Fødemidler, og da det for økonomiens Skyld er af storste Vigtighed, at Spild undgaas. faar Husjomfruen et betydeligt Ansvar. Det paahviler ogsaa hende at sorge for Bevarelsen af Husholdnings-Jnventariegenstandene, Sengklæder m. m., ligesom hun maa være inde i og ofte forestall Vadsk, Strygning, Rengøring o. s. v. Kokkepigen er til Hjælp for Husjomfruen og udforer den grovere Del af den egent- lige Madlavning, rengør Karrene, henter Jldebramdsel m. m. Paa ftørre Gaarde holdes dog undertiden ingen Husjomfru, men kun en kvindelig (Sleb, og ved mindre Bedrifter bortfalde forskellige af de foran nævnte kvindelige Arbejds- og Tilsynskræfter. Behandles s. Eks. Mælken udenfor Bedriften, behoves selvfølgelig ingen Mejerste, medens Malkningen da ofte, som for omtalt, udfores ved Elever, Malke- rogtere, Drenge eller Koner, enten mod fast Betaling eller paa Akkord pr. 100 Pd. Mælk. Paa Gaarde med 5 å 7 Tdr. Hartkorn indskrænker den kvindelige faste Arbejdskraft sig som Regel til 2 Piger, som hjælpes ad med Malkningen og andet Arbejde, og hvoraf den ene ostest, om Sommeren deltager i Markarbejdet. Paa ftørre Gaarde er Pigernes Deltagelse heri derimod bortfalden, og kun paa middelstore Gaarde ydes den undertiden endnu i Kornhosten. Det kvindelige Tyendes tidligere Arbejde med Spinding, Kartning, Strikning og Syning for Husbonden er nu ophort og indskrænker sig i ethvert Tilfælde til lidt Re- parationsarbejde paa Sække o. desl. — Dette er et Tab, ikke alene for Bedrifterne og Brugerne, men ogsaa for Samfundet paa Grund af disse Arbejders opdragende Be- tydning. De hidtil nævnte mandlige eller kvindelige Arbejdere eller ledende i Landbruget ere som Regel antagne paa en bestemt forud ved Overenskomst vedtagen længere Tid, i Regelen y2 eller et helt Aar, mod et bestemt Beder- hg foruden Kost og Logi, hvorfor de, med et fcelles Navn, kunne kaldes faste Tjenestefolk. Paa mindre Gaarde vil der imidlertid til Tider, f. Eks. i Hosten, ved Tvrvegravning, i Roemarken o. s. v., behoves en noget ftørre Arbejdsstyrke. Denne soges tilvejebragt ved at leje mandlige eller kvindelige saakaldte Daglejere, som arbejde for en vis Betaling pr. Dag og enten tillige faa Kosten paa Arbejdsdagen eller arbejde paa egen Kost. Ofte akkorderes ogsaa om Udforelsen of et vist Arbejde for en vis Betaling. De kaldes da Akkordarbejdere. For at sikre sig saadan Ekstrahjælp paa travle Tider er