Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Personalets personlige Egenskaber, uddannelse. Gerning o 13 Bilkaar. 409 det almindeligt og i begge Parters Interesse, at den mindre Gaardbmger paatager sig Udfsrelsen af Hestearbejdet for en eller flere Husmamd paa Egnen, imod at disse forpligte sig til at hjælpe til ved saadanne forefaldende Arbejder, som ellers ikke kunne naas rettidigt, enten uden yderligere Vederlag eller mod en bestemt, mindre Daglsn, undertiden ogsaa mod et bestemt Antal Arbejdsdage aarligt og for svrigt den gængse Daglsn. — Ogsaa paa ftørre Gaarde er en saadan Ekstraarbejdskraft til Tider nodvendig. Tilstedeværelsen af denne, naar den tiltrænges, kan dels sikres paa samme Maade som anfort for mindre Gaarde, dels soges erhvervet fra Byerne og ved at forman Egnens Haandvcerkere og Koner til at assistere og endelig dels ved at indforskrive Arbejdskrafter fra Udlandet. Men sorud^t denne mere lose og bevægelige Arbejdskraft, som Landmanden kun beholder, saa længe han har Brug for ben, er det paa større og middelstore Gaarde almindeligt foruden Arbejdskarlene at have en Stab as faste Daglejere. Disse ere gifte Mcend, som bo til Leje eller ere Ejere af oftest jordlose Huse. De arbejde enten for Daglon eller paa Akkord og saa enten Kosten paa Gaarden eller holde sig selv hermed. De faa tillige deres Korsler besørgede gratis og undertiden forskellige andre Emolumenter. De have ingen Kontrakt om Arbejdet og kunne altsaa ophore med at arbejde paa Gaarden, naar de ville; men alligevel ere disse faste Daglejere som oftest den bedste og stadigste Arbejdskraft paa storre Gaarde. De skifte sjældent, men arbejde oste hele deres Levetid paa en og samme Gaard. En særegen Art af Daglejere ere de saakaldte Tjenestehusmcend, hvorved forstaas gifte Mcend, som bo i Gaardens Huse og ved Tyendekontrakt ere forpligtede til kun at arbejde paa denne. Uddannelsen til Daglejer sker oftest som Arbejdskar!. B. Ordningen af almindelige Landbrugsarbejder. Arbejdsydelse og Akkordtakster. Hverken for Ordningen af de forflellige Arbejder, for Arbejdsmængden eller med Hensyn til Akkordtakster kan der gives almengceldende Regler, fordi Forholdene ofte ere saa forstellige selv ved Bedrifter paa samme Egn og endnu mere paa forskellige Egne, ved forstellige Slags Jorder, under forstel- lige Arbejdsforhold o. s. v. — Det er og vil derfor altid blive den i Praksis erhvervede Dygtighed, Erfaring og Omtanke i Forening med den aandelige Overlegenhed, som grandige Kundskaber give, der flal lære Land- manden i ethvert enkelt Tilfælde og under de givne Forhold at gribe det rette. De Betragtninger, som her skulle anstilles, maa derfor kun betragtes som Vink, der i Praksis ofte ville vise sig ikke fuldstændigt at passe. Kreaturernes Pleje og Nkalkningen ere Arbejder som det, navnlig ved middelstore og storre Bedrifter, i Almindelighed er vanfleligt at faa Udfsrte, baade rettidigt og godt. En fuldt arbejdsdygtig Mand kan passe paa Stald eller paa Græs i Tojr 50 a, 60 Malkekoer eller 30 å 40 saadanne med Tilbehør af Ungkvæg og Tyre. Bekostningen ved Pasningen vil herefter blive mellem 10 og 15 Kr. aarligt pr. Ko og mellem 20 og