Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
M 418 Landbrugets Prodilktömscetiüilg. Udstyrelse og Indpakning indrettes henvendt paa at skaffe ny Omsæt- Handelspladser oprettet permanente hvorpaa Salget af vore Produkter have udsendt landøkonomiske Attacheer, hvis væsentligste Opgave er at holde deres respektive Regeringer å jour med Landbrugets Udvikling og Vilkaar i det Land, hvortil de ere sendte. Væsentlig for at soge Eksporten af danske Produkter fremmet vedtoges i 1893 en Lov om „udsendte Konsuler". Loven bestemmer, at der paa de vigtigste fremmede Handelspladser kan ansættes som Konsuler danske Mamd, der ikke maa drive privat For- retning, men som stulle ofre Tid og Kraft paa at fremme det danste Nceringsvcesens Interesser. Virkningerne af denne Lov ville selvfølgelig sorst efterhaanden kunne spores. Utvivlsomt vilde Ansættelsen paa de vigtigste Markedspladser af Noteringsagenter, der stadigt sendte os telegrafisk Underretning om Markedsforholdene, være til stor Nytte. Oprettelsen af en Eksport-Agent-Jnstitution i Lighed med den hamburgst'e vilde sikkert ogsaa være til Nytte. Eksport-Agenternes Virksomhed bestaar i at drage alle de Pro- dukter frem, der egne sig til Eksport, samle, opstille og ordne Prsver deraf i passende Rum, saa at baade indenlandske og udenlandske Kobere let kunne træffe deres Valg. Agenterne drage Omsorg for, at Varernes Godhed, ester Kodernes Onske, de have deres Opmærksomhed ningsomraader etc. Enkelte Stater have paa vigtige Udstillinger af deres Eksportartikler. — Den Maade, sker til Udlandet, er forskelligartet og ofte ret indviklet. De to heldigste Former turde være, at de udenlandske Kobere enten selv komme hertil og opkøbe vore Varer, eller at de kobe dem „frit-om-bord" (fob). Den sidste Form anvendes som bekendt meget i Smor- handelen, den engelske Kober telegraferer til sin herværende Forbindelse, at han Torsdag Aften vil have sendt saa og saa mange Fustager Smor, og Betalingen afregnes efter den officielle Notering, der fastsættes Torsdag Formiddag. Mindre heldig og mere risikabel er Konsignationshandelen, d. v. s. en Handel, ved hvilken Varerne, uden i Forvejen at være solgte, sendes herfra til en udenlandsk Plads. Udgifter ved Omsætningen. Som foran fremhævet ejer det Udenlandske Marked den store Forbrngsevne og byder ofte saa hsje Priser for fine Kvali- teter, at de Udgifter, som forøget Transport, Toldafgifter, Svind, Forringelse i Kvalitet, Oplagring etc. medfore, som Regel ville kunne dækkes derved. Det er umuligt bestemt at angive Udgifterne for Omsætningen af hver enkelt Vare, t. Eks. hvor meget Forringelse i Kvalitet vil trykke Priserne ned; til Orien- tering kunne imidlertid nedenstaaende Tabeller tjene. Told. Den forste Tabel Side 419 angiver Toldsatserne paa vigtigere Landbrugs- produkter i forskellige europæiske Lande. Det er altid vanfleligt at afgøre, hvem der bærer Tolden, og som Regel vil Toldbyrden fordele sig baade paa Kober og Sælger i flere Led. Tysklands Landbrugstold t. Eks. hviler sikkert for en Del paa Tyskerne selv, men rimeligvis ogsaa paa de Nationer, der udfore til Kejserriget. At en Del af den hviler paa danste Landmænd, turde være givet, ben formindsker og vanskeliggør vor Af- sætning, og dette kan ikke fuldt ud erstattes ved forøget Udførsel til andre Lande. For- vor Udforsel er det af stor Betydning, at Hovedafscetningsstedet for de danste Landbrugs- produkter, England, er et Frihandelsland. Den i Henhold til L. af 31. Marts 1891 ved Kobenhavn anlagte Frihavn vil næppe direkte faa stor Betydning for Lakdbruget. En Frihavn med tilhorende Terri- torium er jo at betragte som et Stykke Udlano, hvortil Varerne indfores toldfrit, hvor altsaa Handel og Fabrikation kan ordnes uden at generes af Tolden. (Ved Kobenhavns Frihavn er der dog den Indskrænkning, at visse Fabrikker, som t. Eks. Kunstgodnings- og Margarinefabrikker, ikke maa anlægges af Hensyn til, at de tilsvarende Fabrikationer inde i Landet maa betale Told af Raastoffer, Maffiner etc., medens de ikke til Gengæld faa