Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Almindelige Forhold vedrørende Produktomscetmngeir 421 dannelse foregik i den sncevreste Vekselvirkning med den indenlandfle Produktions Ktorrelse, Kornpriserne t. Eks. vare hoje i daarlige og. lave i gode Hostaar. Intet er paa dette Onrraade mere betegnende for den ældre Tid end de ov.erordentlig store Svingninger i Landbrugsprodukternes Priser, der fandt Sted fra Aar til Aar og fra Landsdel til Lands- bel, og for den praktiske Statskunst og den videnstabelige Forskning var intet Sporgs- maal af ftørre Betydning end det, hvorledes man flulde mildne Dyrtidsperioderne. Nu er Forholdet et ganske andet. Ester at forst de østeuropæiske og transatlantiske Kornkamre ere aabnede for Europa, efter at dernæst deres store Kvægrigdomme saa at sige ere blevne bevægelige ved Transportmidlernes Udvikling, ved den storartede Organi- sation af Handelen med Landbrugsprodukter og ved Fragtsatsernes enorme Fald, er det euro- pæiske Landbrug blevet indflettet i Berdenskonkurrencen, og Prisdannelsen for Landbrugs- produkterne er nu mere international end national. Det er Verdenskonjunkturerne, der nu i væsentlig Grad bestemme Priserne. I Modsætning til tidligere har da det europæiske Landbrug i hoj Grad antaget Karakteren af et Erhverv, med hvilket der er forbundet stor Risiko, og dets Rentabilitet er bleven i hoj Grad usikker og uberegnelig, fordi Priserne paa dets Produkter i væsentlig Grad bestemmes af Sol og Regn i fjerne Lande, af Jcern- bane- og Dampskibsforholdenes Udvikling i fremmede Verdensdele, af internationale oko- nomiske Rorelser, af en Mangfoldighed af Faktorer, paa hvilke det har liden eller ingen Indflydelse. — Vi ville henfore disse Faktorer under tre Hovedgrupper: 1) De landøko- nomiske Forholds Udvikling i de oversoiste Landbrugslande, 2) de Faktorer, der paavirke Pengenes Værdi i Handel og Vandel, og 3) andre Faktorer, som Staternes økonomiske Politik, Terminsspekulationer osv. Kun et Par Bemærkninger om hver af disse Grupper Den almindelige Regel, at Prisen for en Vare retter sig efter Produktionsomkost- ningerne paa de Steder, der producere under de ugunstigste Betingelser, men hvis Pro- duktion endnu er nødvendig til Tilfredsstillelsen af Markedets Efterspørgsel, den gælder vel endnu, dog med den Forskel, at efter at de oversøiske Lande ere traadte i saa hurtig og nær Forbindelse med Europa, er det disses Produktionsomkostninger tillige med Jcernbane- og Skibsfragterne, der bestemme Prisdannelsen for de europæiske Stater, medens disses egne Produktionsomkostninger ere blevne ret betydningsløse for Fastsættelsen af det landskvnomiske Prisniveau. — Hvad den anden Gruppe angaar, er det teoretisk ikke Genstand for Uenighed, at det almindelige Prisniveau som Helhed er afhængig as Pengemængden; enhver væsentlig Forandring i de ædle Metallers Produktion eller Benyttelse vil i det store og hele ledsages af Forandringer i Prisforholdene. Aar- sagerne til Prissvingninger hos Landbrugsprodukterne ville da, som hos alle andre Barer, undertiden kunne fores tilbage til Forandringer i de ædle Metallers Mængde eller Benyt- telse. Under den 3dje Gruppe falder enbclig en Mængde forskelligartede Faktorer, der om end mer eller mindre skjult dog kunne itbøtie en betydelig Indflydelse. Saaledes kunne Produkter font Hvede, Mel, Uld etc. i hoj Grad paavirkes af de Differenceforret- ninger, der i stor Maalestok drives paa Verdensbørserne. Har saaledes Baissepartiet (r>: det Parti, der spekulerer i faldende Priser) Overtaget, ville Priserne kunne trykkes stærkt. Som ovenfor sagt, vil Trafikforholdenes Udvikling paavirke de europæiske Land- brugsprodukters Prisniveau. Enhver Forbedring i Transportforholdene gør Konkurrencen lettere for de oversoiste Landbrug, enhver Fragtnedscettelse er faktisk ensbetydende med en Formindskelse. af deres Produktionsomkostninger. Ogsaa Staternes okonomiste Politik spiller ind med ved Landbrugsprodukternes Prisdannelse. Den af saa mange Lande ind- forte eller forhøjede Beflyttelsestold har sagledes grebet forstyrrende ind i det gamle For- hold mellem Forbrug og Produktion og derved paavirket Priserne. Og klart er det, at naar t. Eks. Australien bevilger en Eksportprcemie af 20 L>re for hvert Pund Smor, der udfores, vil det paavirke Prisniveauet for alt det europæiske Smor, der paa det engelfle Marked konkurrerer uteb det australske.