Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

422 Landbrugets Produklomsættting. Disse mange og mangeartede Forhold, der spille ind med ved Landbrugsprodukternes Prisdannelse, bevirke nu, at det er umuligt med Sikkerhed at stille Prishoro- skopet for en længere Periode. Man kan mene, at det lave Prisniveau, hvorunder Europas Landbrug nu lider, flyldes en Række sammenstødende Aarsager, der i Længden ikke ville vedblive at virke med samme Styrke som nu, men andet end en Hypotese bliver det dog ikke, og det er umuligt at sige noget bestemt. Hvilke Orienteringsmidler har man t. Eks. til klart at kunne bedomme og forudsige Fremtidens Montsystemer eller Staternes økonomiske Politik eller lignende Faktorer, der altid ville paavirke Prisdannelsen? Disse Faktorers Indflydelse spores, som Regel da, imidlertid kun indenfor længere Perioder, i kortere Tidsrum ville Landbrugsprodukternes Prisdannelse væsentligst bestemmes af Forholdet mellem Tilbud og Efterspørgsel paa de ledende Produktions- og Forbrugssteder. For at danne sig et Skon over, om Priserne ville svinge op eller ned i en nærmere Fremtid, foretages hvert Aar i ledende Stater Beregninger over Udbud og Efterspørgsel: man gør Overslag over de tilstedeværende Beholdninger, over Kreaturbestandens Størrelse, over Forbrugets Storrelse, Hostudbytte etc. Paa disse, ofte meget lose Overslag, der gennem Telegrafen bekendtgøres Jorden over, bygger man saa sine Formodninger om den nærmere Fremtids Prissvingninger. Man har imidlertid ogsaa svundne Aars statistiske Erfaringer at stotte sig til. Det viser sig nemlig, at der for vigtige Produkters Ved- kommende gør sig en vis Regelmæssighed gældende i deres periodiste Prissvingninger. Dette er dog selvfølgelig ingen Lov, men kun en Regel med Undtagelser. Saaledes vise Erfaringerne for vort vigtigste Salgsprodukt Smørrets Vedkommende, at Prisen som Regel vil være hejst i Vintermaanederne, vigende i Foraaret, lavest i Sommermaanederne og stigende gennem Efteraaret. For andre af vore betydeligere Salgsvarer vise folgende Tabeller, udregnede efter Noteringerne i „Ugeskrift for Landmænd", ogsaa en vis Regelmæssighed i deres periodiste Prissvingninger. Gennemsnitsprisen i Kr. pr. Ctr. var for: Stude og Kvier. -S -2 -S -S ö e 5 « (§ (§ <9 ri (N » 1891 . . 51 53 49 52 52 1892 . . 51 51 50 52 52 1893 . . 45 50 42 41 47 1894 . . 49 45 48 51 53 1895 . . 50 52 49 49 50 Svin. JS S S >2 e e « a ä a o s Ä tø -H N M Tfi 31 30 28 33 32 32 32 33 33 30 31 32 32 32 29 28 30 27 27 27 23 25 21 24 21 Flcesk. tø —< CN CQ 54 51 51 61 54 58 51 59 64 59 58 61 59 62 53 53 53 52 56 50 47 48 45 53 43 45 49 35 42 55 45 47 33 41 59 47 56 34 39 57 42 43 32 38 55 43 50 33 38 54 For Kornarternes Vedkommende synes Regelen at være ben, at Priserne ere lavest efter Hosten og stige, jo længere man fjerner sig fra den — en Regel dog med mange og betydelige Undtagelser. Endelig er det for mange Produkters Vedkommende umuligt at opstille en Regel for deres sandsynlige Prissvingninger. „Ugeskrift for Landmænd" bringer de udforligste landskonomifle Handelsberetninger, der — saa vidt muligt — om- fatte alle Produkter og alle Markeder af Interesse for Landbruget. Ogsaa „Landmands- blade", „Vort Landbrug" og „Landbovennen" indeholde ret udforlige Handels- meddelelser. „Mcelkeritidende"s og „Smortidende"s Noteringer omfatte specielt Noteringer af Interesse for Mejerifolk. Endelig bringe forskellige Landboforeningsblade ugentlige, kortfattede Handelsmeddelelser. Handelsberetningerne give jo som Regel de Priser, der ere betalte, men ikke de Priser, der ville blive betalte. Det vil derfor formentlig være oplysende ved en Raadforing med Noteringerne at kende de gennemsnirlige Svingninger fra Uge til Uge, og efter „Uge-