Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Vi Almindelige Forhold vedrørende Produktomscetmngen. 423 skriftet"s Noteringer have vi derfor beregnet saavel Normalsvingningerne som Maksi- mumssvingningerne. Prissvingningerne paa en Uge i pCt. af den gennemsnitlige Aarspris. (K. betyder Normal Svingning, M. Største Svingning). Rug. Uld. Smor. Stude og Kvier. Flæsk. Mg. Svin. N. M. N. M. N. M. N. M. N. M. N. M. N. M. 1886 1 6 3 12 2 9 0 9 1887 1 10 1 19 2 8 0 14 1888 1 11 1 13 2 9 0 21 1889 1 4 1 13 2 11 0 4 3 14 1890 1 9 0 4 2 8 0 4 2 16 4 24 1891 2 12 1 9 2 8 0 4 2 12 4 16 0 10 1892 1 5 1 20 2 8 0 4 4 17 3 16 0 6 1893 2 8 0 11 3 9 0 13 4 14 5 32 0 10 1894 1 7 1 12 2 13 0 4 4 14 4 17 0 7 1895 1 7 1 12 2 13 0 4 5 22 4 30 0 13 de ugentlige Noteringer fastsættes saa noj- at Det er selvfølgelig as stor Betydning, agtigt og paalideligt som muligt og noje bevæge sig i Overensstemmelse med Markedets virkelige Forhold. Nu, da Landbrugets Produkter i saa væsentlig en Grad afsættes i Udlandet, viser det sig imidlertid ofte vansteligt at finde sikre Holdepunkter til Bedømmelsen af det virkelige Udbud og den virkelige Efterspørgsel. Bi stulle kun fremdrage et nærliggende Eksempel paa, i hvor hoj Grad Orienteringsmidlerne kunne glippe over for de fremmede Markeder: Ud paa Efteraaret 1895 vare alle Lagrene i England rommede for Sommer- smor, dermed var Forudsætningen given for en stigende Fasthed i Markedet, og samtidig bevirkede Torken i Australien mindre Tilforsler derfra. Man var da berettiget til at vente stigende Eftersporgsel for dansk Smor, og vor Smornotering gik i Oktober Maaned op fra 102 til 118 Kr. Man havde imidlertid bedomt Situationen for overdrevent her- hjemme, anslaaet den engelske Eftersporgsel for ftørre, end den faktisk var — og i Lobet as 2 Uger fik vi et Prisfald af 22 Kr. Nu er det ikke blot saa, at en enkelt Nges for lave Noterilig kan koste Landbruget mange Tusinder, men en for hoj Notering kan paa den anden Side kaste Afsætningen ind i mange Ngers Forvirring og forvolde hundrede Tusinder Kroners Tab. Det fra Landbrugets Side fremsatte Duske om Ansættelsen af en dansk Noteringsagent i England er derfor begrundet i Dnsket om, at vore Noteringer kunne være i saa noje Overensstemmelse med de engelste Markedsforhold som muligt. Agentens Opgave skulde da være stadig at holde os å jour med Handelssorholdene, særlig vedrorende Smor, Flæsk og Æg, fra Tid til anden konstatere, i hvilken Tilstand vore Landbrugsprodukter naa England o. s. v. Landbrugets Artikler ere jo som Regel saadanne, der hurtigt gaa over i Forbruget, og som derfor kun i ringe Grad kunne være Genstand for den almindelige Spekulation. Dette Forhold gav tidligere Priserne en vis Fasthed, og til en vis Grad kunde man be- regne, hvorledes de vilde stille sig i en nærmere Fremtid. Efter at Landbruget nu er blevet indflettet i Verdenskonkurrencen, er dette Forhold forandret, og over Landmandens Produktion er der kommet en Usikkerhed og Uberegnelighed, som ikke mindst horer til den nilvcerende Tids Skyggesider. Hvad det danske Landbrug tjener, afgøres tut ikke alene af dets Arbejde, men i væsentlig Grad bestemmes det af Verdensmarkedets Konjunkturer, d. v. s. af en Mangfoldighed af udefra kommende, uberegneligt opstaaende og forlobende, vekslende, lunefulde og delvis uafvendelige Forhold.