Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

424 Landbrugets Produktonisoetnmg. FMeshandel og Andelslilrsen. Andelsvcesenet er ikke et Produkt af Nutiden, men er saa gammelt som Menneskeheden selv. Overalt, hvor den enkeltes Kraft ikke var tilstrækkelig til at rydde Hindringer af Vejen, overvinde Fjenderne eller hoste Fredens Frugter, sogte han Hjælp hos Naboer og Venner, der havde samme Interesse som han. For at tage et nærliggende Eksempel: I Fællesflab har Bonden i Aarhundreder dyrket Jorden, og hver Bondekommune var i Grunden et sluttet Andelsselskab; i Fællesskab tog man Bestemmelse om alle Byens An- liggender, og enhver havde Ret til en ligelig Andel i Fcellesgodset. Landboresormerne i forrige og dette Aarhundrede brod inden for Landbruget Andelsvcesenet i sin middel- alderlige Form, men nu finder det atter, lempet efter Landbrugets Udvikling og Tidens Krav, stigende Udbredelse. — Se vi bort fra Kreditvcesenets Ordning, er i Nutiden Andelsprincippet bragt til Anvendelse i Landbruget paa folgende Maader: 1) ved fælles Kob af Driftsmidler som Saasæd, Fro, Gødnings- og Foderstoffer, Redskaber etc., 2) ved fælles Benyttelse af Driftsmidler, navnlig Maskiner og Avlsdyr, 3) ved fcelles Tilbered- ning as Produkterne, som Mælk til Smor, Korn til Mel, Sukkerroer til Sukker, Svin og Kvæg til Flæsk og Kod o. s. ti., 4) ved fælles Salg, 5) ved fcelles Fremme af Kultur- arbejder, som Hedeopdyrkning, Plantning, Engkultur, Inddæmninger, Vandingsanlæg etc., og endelig 6) ved fælles Drift af et Landbrug. — Andelsforetagender inden for 1—5 titde, rigtig organiserede og rigtig ledede, stifte megen Nytte, derimod er Andelsprincippet overfort til et Landbrugs hele Drift uheldigt. Den landokonomiske Produktion kan i Nutiden kun ret trives, naar den enkelte Landmand frit kan raade over Jorden, naar de Udgifter og ben Moje, han anvender paa Udbyttets Stigning, fuldt og helt komme ham til gode. Erfaringerne fra Udlandet vise, at Andelsprincippet, anvendt ved Driften af en Landejendom, kammer den dygtige Landmands Energi, og fremmer Slendrian og Doven- skab. Landbrugsproduktionen lader sig nu ikke vilkaarlig koncentrere, Ledelsen maa være i en enkelts Hænder, der til enhver Tid frit kan raade over alle Driftsmidlerne. Der- imod lader Andelsprincippet inden for Grupperne 1—5 den enkelte Landmand fri Hænder, Organisationen og Ledelsen af hans egen Bedrift angaar, det paalcegger ham kun visse Forpligtelser, der ikke gaa videre, end hvad der er hensigtsmæssigt og nødvendigt til den bedst mulige Drift af et Landbrug. At Indkøbsforeninger kunne stifte stor Nytte, er indlysende. Den Maade, paa hvilken Varerne som Regel naa til den enkelte mindre Forbruger, er jo i tie, at Fabrikanten dickte forsyner ham, men Omsætningen fler ved, at 3—4—5 handlende danne Mellemleddene. Desuden forlanger Nutiden Provesendinger, store Annoncer, kostbare Handelsrejsende etc., men Omkostningerne ved dette store Apparat bæres af Landmanden og ikke as Fabrikanten. Dertil kommer, at den mindre Jordbruger som Regel mangler den fornødne Sagkundskab til at bedomme Varernes Kvalitet, men jo flere Mellemled, Barerne passere, desto ftørre er Sandsynligheden for Forfalskning. Indkøbsforeningernes Nytte viser sig da deri, at de dels muliggøre det for Interessenterne at saa indkobt til en gros Priser med Tillæg af passende Provisionsgebyr, dels kunne de lettere end Enkeltmand træde i Forbindelse med bekendte, solrde Firmaer og derved byde Forbrugerne Lejlighed til at faa Varer, der virkelig ere Pengene værd, og endelig kan der lettere sinde Kontrol Sted med Varerne, naar ^ndkobene foretages i det store af sagkyndige Folk. Dertil kommer, at ved den mange- grenede Mellemhandel florerer Kreditsystemet, og Landmanden bliver let afhængig af sin Kobmand. Ved Fællesindkobet træder som Regel i Stedet for Kreditgivningen den kon- tante Betaling med alle de gunstige Virkninger, som denne har paa Sparsommeligheden og en økonomisk Husholdning. Der er da heller ingen Tvivl om, at Indkøbsforeningerne have bedraget meget til at lede Handelen med Landbrugets Fornodenbeder ind i rette Spor.