Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Almindelige Forhold vedrørende Produktvinscetiniigen. 425 Ogsaa Salgsforeninger kunne byde store Fordele. Jo flere Mellemled Landbrugs- produkterne flulle gaa igennem, for de staa paa Forbrugernes Bord, desto ftørre bliver den Provision, Producenten maa yde, og den Tilgift, Forbrugerne maa betale. Men herved indstrcrnkes tillige selve Forbruget til Skade for Landmanden. Dertil kommer, at det nederste Trin af denne Mellemhandel — Agenter, Kommissionærer, Opkobere eller hvad de nu kalde sig — ikke sjældent bestaa af Folk med en ret elastifl og „praktisk" Samvittighed, der ikke altid ere til at stole paa. En Tilbagetrcengen af denne Mellemhandel ved Salgsforeningerne er derfor heldig. Disse Foreninger kunne endvidere holde den mindre Jordbruger å jour med Markedernes Fordringer til Varernes Godhed, Indpakning osv., og ved at udbyde store, ensartede Partier kunne de faa Varerne lettere afsatte og erholde bedre Priser end den enkelte. Den mindre handlende mangler ofte Evne til at gore Producenten opmærksom paa Fejl ved Varen — rent afset fra, at det netop vil være i den mindre samvittighedsfulde handlendes Interesse ikke at belære Produ- centen, fordi han tit vil tjene mest paa de daarlige Varer, der ere indkoble til Spotpris, særlig naar han selv kan forædle dem (urent Korn osv.). — Naar Salgsforeningerne imidlertid ofte ere slaaede fejl, da hænger dette sammen, ikke blot med de tekniske og okonomiske Vanskeligheder, som Afsætningsforholdene altid frembyde, men ogsaa og særlig med, at ikke enhver Slags Handel som Mellemled mellem Producent og Forbruger er at betragte som en Snylteplante, men tværtimod kan være et nyttigt, ja uundværligt Mellem- led, saa dens pludselige Fortrcengen kan virke skadeligt tilbage paa selve den landokono- unske Produktion. For det forste kan et eller flere Mellemled mellem Producent og Forbruger være nyttigt, naar det landøkonomiske Produkt skal undergaa en Forædlingsproces, inden det er tjenligt til at gaa over i Forbruget. En saadan Proces kræver ofte ikke blot be- tydelige Kapitaler og stor teknisk Dygtighed, men er tillige ofte ledsaget af en betydelig Risiko, som et Andelsselskab med mange smaa Deltagere helst maa være fri for. Der- næst vil det ofte ubetinget bære det fordelagtigste at lade den uddannede Handelsmand tage Affære, naar en Vare stal scelges paa Verdensmarkedet. Et Andelsselstab folger vanfleligt med de vekslende Konjunkturer paa dette og bærer daarligt Risikoen ved Op- lagring, pludselige Prisfald o. lign. Man indvende ikke, at Selskabet saa kan holde Repræsentanter i de fremmede Lande; thi Udgiften hertil vil let sluge hele Produktions- indtægten, særlig naar Varernes Værdi er ringe. Det rette Kobmandsblik erhverves ikke paa en Studs eller gennem Boger, kun Livet og Erfaringen giver det, og kun den fag- mæssig uddannede Handelsmand ejer det sikre, nøje Kendskab til de indviklede Markeds- forhold, det lynsnare Omdomme, der giver den praktifle Forretningsmand hans Over- legenhed. I det hele og store bor et Lands Handelsstand og Producenter udadtil arbejde Haand i Haand, og kun den i stor Stil organiserede Mellemhandel forstaar med kob- mandsmcessig Finhed bestandig at finde ny Afscetningssteder og at udnytte de gamle paa bedste Maade. Sporgsmaalet bliver da ikke, hvorledes Landbruget bedst og helt kan for- trænge Mellemhandelen, men Sporgsmaalet bliver, hvorledes det bedst bortskcerer Mellem- handelens Udvækster, befrier sig fra det florerende Opkober- og Agentuvæsen. Hertil ere Salgsforeningerne et godt Middel, idet ved disse ikke den enkelte Landmand, men den organiserede Forening af Producenter træder i Forbindelse med Handelen, hvorved Producenterne opnaa en med Købmændene langt mere jævnbyrdig Stilling paa Markedet og sikres Opnaaelsen af de bedste Priser. Ved denne Organisation af Udbudet kan vel ogsaa visse merkantile Led skydes til Side, medens samtidig den vanskelige og byrdefulde Enkelthandel mellem Producent og Forbruger undgaas. Salgsforemngens Opgave bliver da væsentligst at samle, sortere og nedpakke Landmandsprodukterne og afsætte dem til storre Handelsfirmaer, der paa deres Side sorge for den spekulative Magasinering, Pro- dukternes Forarbejdelse og Forædling og deres Salg til rette Tid paa rette Sted. Salgs-