Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Almindelige Forhold vedrørende Produktvinscetiniigen.
425
Ogsaa Salgsforeninger kunne byde store Fordele. Jo flere Mellemled Landbrugs-
produkterne flulle gaa igennem, for de staa paa Forbrugernes Bord, desto ftørre bliver
den Provision, Producenten maa yde, og den Tilgift, Forbrugerne maa betale. Men
herved indstrcrnkes tillige selve Forbruget til Skade for Landmanden. Dertil kommer, at
det nederste Trin af denne Mellemhandel — Agenter, Kommissionærer, Opkobere eller
hvad de nu kalde sig — ikke sjældent bestaa af Folk med en ret elastifl og „praktisk"
Samvittighed, der ikke altid ere til at stole paa. En Tilbagetrcengen af denne
Mellemhandel ved Salgsforeningerne er derfor heldig. Disse Foreninger kunne endvidere
holde den mindre Jordbruger å jour med Markedernes Fordringer til Varernes Godhed,
Indpakning osv., og ved at udbyde store, ensartede Partier kunne de faa Varerne lettere
afsatte og erholde bedre Priser end den enkelte. Den mindre handlende mangler ofte
Evne til at gore Producenten opmærksom paa Fejl ved Varen — rent afset fra, at det
netop vil være i den mindre samvittighedsfulde handlendes Interesse ikke at belære Produ-
centen, fordi han tit vil tjene mest paa de daarlige Varer, der ere indkoble til Spotpris,
særlig naar han selv kan forædle dem (urent Korn osv.). — Naar Salgsforeningerne
imidlertid ofte ere slaaede fejl, da hænger dette sammen, ikke blot med de tekniske og
okonomiske Vanskeligheder, som Afsætningsforholdene altid frembyde, men ogsaa og særlig
med, at ikke enhver Slags Handel som Mellemled mellem Producent og Forbruger er at
betragte som en Snylteplante, men tværtimod kan være et nyttigt, ja uundværligt Mellem-
led, saa dens pludselige Fortrcengen kan virke skadeligt tilbage paa selve den landokono-
unske Produktion. For det forste kan et eller flere Mellemled mellem Producent og Forbruger
være nyttigt, naar det landøkonomiske Produkt skal undergaa en Forædlingsproces, inden
det er tjenligt til at gaa over i Forbruget. En saadan Proces kræver ofte ikke blot be-
tydelige Kapitaler og stor teknisk Dygtighed, men er tillige ofte ledsaget af en betydelig
Risiko, som et Andelsselskab med mange smaa Deltagere helst maa være fri for. Der-
næst vil det ofte ubetinget bære det fordelagtigste at lade den uddannede Handelsmand
tage Affære, naar en Vare stal scelges paa Verdensmarkedet. Et Andelsselstab folger
vanfleligt med de vekslende Konjunkturer paa dette og bærer daarligt Risikoen ved Op-
lagring, pludselige Prisfald o. lign. Man indvende ikke, at Selskabet saa kan holde
Repræsentanter i de fremmede Lande; thi Udgiften hertil vil let sluge hele Produktions-
indtægten, særlig naar Varernes Værdi er ringe. Det rette Kobmandsblik erhverves ikke
paa en Studs eller gennem Boger, kun Livet og Erfaringen giver det, og kun den fag-
mæssig uddannede Handelsmand ejer det sikre, nøje Kendskab til de indviklede Markeds-
forhold, det lynsnare Omdomme, der giver den praktifle Forretningsmand hans Over-
legenhed. I det hele og store bor et Lands Handelsstand og Producenter udadtil arbejde
Haand i Haand, og kun den i stor Stil organiserede Mellemhandel forstaar med kob-
mandsmcessig Finhed bestandig at finde ny Afscetningssteder og at udnytte de gamle paa
bedste Maade. Sporgsmaalet bliver da ikke, hvorledes Landbruget bedst og helt kan for-
trænge Mellemhandelen, men Sporgsmaalet bliver, hvorledes det bedst bortskcerer Mellem-
handelens Udvækster, befrier sig fra det florerende Opkober- og Agentuvæsen. Hertil
ere Salgsforeningerne et godt Middel, idet ved disse ikke den enkelte Landmand, men
den organiserede Forening af Producenter træder i Forbindelse med Handelen, hvorved
Producenterne opnaa en med Købmændene langt mere jævnbyrdig Stilling paa Markedet
og sikres Opnaaelsen af de bedste Priser. Ved denne Organisation af Udbudet kan vel
ogsaa visse merkantile Led skydes til Side, medens samtidig den vanskelige og byrdefulde
Enkelthandel mellem Producent og Forbruger undgaas. Salgsforemngens Opgave bliver
da væsentligst at samle, sortere og nedpakke Landmandsprodukterne og afsætte dem til
storre Handelsfirmaer, der paa deres Side sorge for den spekulative Magasinering, Pro-
dukternes Forarbejdelse og Forædling og deres Salg til rette Tid paa rette Sted. Salgs-