Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
426 Landbrugets Produkts »isætning. foreningerne bor i hvert Fald kun undtagelsesvis og kun med den storste Forsigtighed overtage denne merkantile Del og kun, naar Medlemmerne selv kunne tilskyde den hertil fornodne Kapital og ikke behove at laane ben. Det er da en Selvfolge, at Forretnings- ledelsen lægges i kyndige Hænder, der knyttes til Foreningen, ikke blot ved passende Lon, men ogsaa ved Andel i det bundne Salgsudbytte. Overhovedet gælder det baade for Salgs- og Indkøbsforeningerne om at føge at knytte tilstrækkelig dygtige merkantile og tekniske Kræfter til Foreningerne, hvis Trivsel i væsentlig Grad beror herpaa. Men man synes ofte at lukke Øjnene i for noget saa selvfølgeligt, som at man ikke faar, eller i Længden ikke bevarer, dygtige Kræfter ved stadig at soge Lonnen nedsat. Særlig turde Andelsprincippets Nytte vcere iøjnefaldende, hvor det gælder Pro- dukternes Tilberedning. Saaledes faa vore mindre Jordbrugere, der eje ben overvejende Del af Danmarks Malkekoer, gennem Andelsmejerierne — hvoraf der nu findes over 900 og desuden over 200 Fcellesmejerier — deres Mælk rationelt behandlet, der frem- bringes en bedre Vare, en storre Produktion, og ved den ensartede Behandling har vort Smsr faaet Egenflaben Ensartethed, der i saa væsentlig, en Grad betinger en Vares Ind- gang paa Verdensmarkedet. Andelsmælkerier. Til Belysning af den store okonomifle Betydning, som disse have haft for de mindre Jordbrug, kunne folgende Tal tjene: Den normale Kobestand paa en Gaard Paa 50 Tdr. Land kan, før Andelsmcrlkeriernes Fremkomst, sættes til 8 Koer, hvoraf hver giver 3500 Pund Mælk om Aaret. Smorproduktionen pr. Ko kan uceppe sættes til mere end 100 Pund aarlig, og Smorret vil blive betalt med 15—20 Ore pr. Pd. under Herregaardssmor. Nu oprettes der paa Egnen et Andelsmælkeri, og Gaarden indmelder sig i dette. Hver Draabe Mælk saar nu okonomist Værdi, og Mælken bliver bedre betalt, fordi Andelsrmrlkeriet opnaar Herregaardspris. Dette vil da, som Erfaringen til fulde godtgor, baade kvantitativt og kvalitativt paavirke Mcelkeproduktionen. Gaarden vil nu normalt holde 11 Koer, hvoraf hver giver ca. 5000 Pd. Mælk eller ca. 180 Pd. Smor om Aaret. Den Omstændighed, at Gaardens Mælkeproduktion ved Andelsmcvlkeriet nu bliver fuldt okonomist udnyttet, vil altsaa foraarsage baade en betydelig Fremgang i Produk- tionen i det givne Tilfælde fra ca. 800 til ca. 1980 Pd. Smor aarlig — og gennem- snitlig en Betaling af 15 til 20 Lire mere pr. Pund Smor. Lovene for et Andelsmælkeri bor forpligte Interessenterne til kun at levere Mælk til Audelsmælkeriet og til selv kun at producere Smor og Ost til Husbehov, samt til kun at levere sund, ren og uforfalftet Mælk uden Afsmag, hvorfor Brugen af visse Foderstoffer som Kaal og Toppen af Turnips og Kaalrabi samt fordærvede Foderstoffer til Malkekoerne bor forbydes. Det bor dog tillades at sælge Mcelk til Smaafolk, som ikke have Koer, naar vedkommende ikke derved soger Fordel paa Interessentskabets Bekostning. Mælken bor betales ester sit Fedtindhold, der bestelnmes af Mejeristen. Deltagerne flulle eventuelt modtage den skummede Mcelk og Kcernemcelken tilbage til den af Bestyrelsen eller Gene- ralforsamlingen fastsatte Pris. Ethvert Medlem bor have saa mange Stemmer, som han har Koer. Medlemmerne vælge Bestyrelsen, som selv bor vælge sin Formand, Sekretær og Kasserer, som aldrig alle 3 bor vcere forenede i een Person. Det bor være Bestyrelsen og ikke Generalforsamlingen, der repræsenterer Foreningen, og der ansætter Mejeristen. Denne bor, foruden fast Lon, ved Aarsregnskabets Opgorelse erholde en Pengepræmie for hvert 100 Pund Smor, der har opnaaet tilfredsstillende Pris. Mejeristen bor være den, der antager og lønner Folkene, hvoraf mindst, 1 bor kunne producere Smor, og mindst 1 sorstaa sig paa Maskiners Pasning. Generalforsamlingen bor vcere Mælkenets højeste Myndighed. — Fremdeles bor Lovene indeholde Bestemmelser om: Mælkens Afhentning og Tilbagelevering. Hvorledes man bor forholde sig, naar en Interessent udmelder sig, sælger eller fratræder sin Ejendom, ved ny Interessenters Optagelse og Interessentskabets