Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

427 Almindelige Fvrhvld vedrørende Prvduktvmscetningeir Oplosning. Hvorledes Pengene til Anlæg og Driftskapital bor tilvejebringes, og hvor- ledes Deltagerne flulle tage Del i Omkostningerne og Udbyttet. Deling af Selskabets Formue. Generalforsamlingens Indkaldelse og Afholdelse. Ekstraordinære Generalfor- samlinger. Forandringer i Lovene. Regnskabets Fremlæggelse og Revision. Andelssvineflagterierne — af hvilke der nu findes 18 — have utvivlsomt ogsaa været til Nytte for Landbruget. De ere alle opstaaede efter 1887, da vor Udforsel af levende Svin til Tyskland blev forbudt, og vi i det væsentlige bleve henviste til Salg af Flcesk til England. Andelsslagterierne opstod da som en naturlig og sund Konkurrence til de allerede i nogle Aar eksisterende Eksportslagterier, og der er ingen Tvrvl om, at de fra forst af bidrog meget til at hæve den hjemlige Flaeskepris. I den engelste Stor- handel tages der kun Hensyn -til store, velsorterede, ensartede Sendinger, der Uge efter Uge komme regelmæssig, og Slagtninger i det smaa, saaledes som Landmænd eller al- mindelige Slagtere kunde foretage, havde da ingen Betydning haft i Konkurrencen med Eksportflagterierne. Vare Andelsslagterierne ikke fremkomne, var der vel opstaaet ny Privatslagterier og nogen Konkurrence mellem dem, men Ringdannelse vilde sikkert ikke være undgaaet. Dertil kommer, at Andelsslagterierne gennem den mere direkte Forbindelse need Opdrætterne have bidraget til hurtigere Indførelse af rationelle Metoder ved Opdræt, Slagtning, Saltning m. m.; de have altsaa fremskyndet en Kvalitetsforbedring af Flæsket gennem en fornuftigere teknisk Behandling. Imidlertid - vi kunne ogsaa faa for mange Andelssvineslagterier. Faren herved er, at der bliver færre Kunder til hvert Slagteri, derved mindre Mærker, daarligere Sortering og ftørre Uregelmæssighed i Konkurrencen. . Andelsslagterier for Hornkvæg og Faar kunne ogsaa være til stor Gavn for Land- bruget, og de ville vel ogsaa komme i Gang, hvis vi tivnges til at udfore Okse- og Faarekod i Stedet for som nu Kvæg og Faar. Den ensartede Slagtning, den hensigts- mæssige Sortering, den passende Forberedelse for og den gode Kontrol under Forsendelsen, ben tiltalende Indpakning osv. kunne nemlig fim ske Fyldest gennem Slagtning i det ftørre. Lovene for et Andelssvineflagteri bor indeholde Bestemmelser om: Tegning for Levering af Svin; hvor længe Forpligtelsen vedvarer, og under hvilke Forhold den bort- falder. Fornyelse af Leveringstegningen. Garantitegning for Slagteriets Anlægs- og Driftskapital (t Eks. at der tegnes en Garanti af 5 Kr. pr. Svin, dog ikke under 10 og over 1000 Kr.). Garantiens Udstrækning, byvis eller sognevis (t. Eks. at samtlige Andels- havere i et Sogn hæfte een for alle og alle for een som Kautionister og Selvstyldnere for hele i)et i Sognet tegnede Garantibeløb). Garantiforpligtelsens Ophor. Leveringen og Transporten af Svinene. De Forhold, under hvilke Slagteriet kan nægte at modtage Svin (t. Eks. naar de ere under 120 Pund levende Vægt). Prisen, som Slagteriet be- taler for de forskellige Klasser, i hvilke Svinene inddeles efter Slagtningen; hvor meget der foreløbig stal tilbageholdes af den noterede Pris; den endelige Afregning; Andels- havernes Andel af Aarsoverfluddet. Andelshavernes Berettigelse eller Jkke-Berettigelse til at sælge Slagtesvin til andre end til Slagteriet. Hvem der fastsætter Prisen (Direktoren, Bestyrelsen eller et Noteringsudvalg — dettes Sammensætning). Afgørelsen af Tvrstrg- heder mellem Andelshaverne og Slagteriet (Voldgiftsudvalg). Opkob af Svin fra Jkke- Andelshavere. Dannelsen af et Reservefond. Optagelsen af ny Andelshavere. Disses Stemmeret paa Generalforsamlingen. Generalforsamlingen. Bestyrelsen, dens Rettigheder og Pligter (det bor ti cere Bestyrelsen, der vælger og afflediger Direktor, Kasserer, Bog- holder, Agenter og Slagteriets Forhandlere, medens Direktoren bor antage og afskedige de øvrige Funktionærer). Regnskabets Fremlæggelse og Revision. Lovene for en Kvcrgavlssorening bor indeholde Bestemmelser om Foreningens Om- raade, der bor inddeles i Kredse, hver med sin Kredsforstander. Bestyrelsen bor bestaa af en Formand og et vist Antal Kredsforstandere. Bestyrelsen kober Stamtyren, kaarer