Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

446 Landbrugets Prodnktomscetinng. Marked, at al Udforsel af fed Ost er udelukket. Ostetolden kommer saaledes ikke Land- bruget i sin Helhed til gode, men kun nogle saa Producenter af fed Ost. Af andre Ostesorter bor nævnes Myseost, som et Par Mælkener ere slaaede ind paa at lave. Naar Tilvirkningen deraf holdes inden for snævre Grænser, betaler det sig vist ogsaa; det samme er Tilfældet med Gorgonzola, Knapost og lignende. Disse Ostesorter maa dog nærmest betragtes som Husflidsprodukter og have ikke nogen nævneværdig Betydning, hverken for Landbruget eller for Handelen i sin Helhed. Hvad Ostepriserne angaar, da svinge de ret betydelig, navnlig for de magre Ostes Vedkommende. Da Markedet for Salget as Ost af centrifugeret Mælk er indskrænket til selve Landet, vil enhver Overproduktion fremkalde lave Priser, hvorimod en Knaphed i Produktionen hurtig bringer Priserne i Vejret, eftersom al Tilforsel af mager Ost udefra er ubeluffet ved Tolden. Priserne paa mager Ost kunne godt svinge fra nnber 10 øre til over 20 Ore pr. Pd. Paa fed Ost ere Prissvingningerne forholdsvis mindre, og Priserne bevæge sig som Regel mellem 55 og 65 Ore pr. Pd. for fejlfri Varer. Osteproduktionen har for Landbruget langt ftørre Interesse, end der gennemgaaende tillægges den, idet det gælder om at faa et Affaldsprodukt, den centrifugerede Mælk, omsat med saa stor en Fordel fom muligt i klingende Mont. Dette sker ved at anvende Mælken, dels til Ostelavning og dels til Svinefoder; men selv om der laves Ost, bliver dog Vallen tilbage til Svinefoder, og Ballen regnes efter Docent Fjords Fodringsforsoq til den halve Værdi af Skummetmælken. For at fremme Osteproduktionen gælder det om at udvide Afscvtningsomraadet, men da dette ikte kan ske udadtil, i det mindste ikke paa det nuværende Standpunkt, maa det ske indadtil ved at faa Befolkningen til at spise mere Ost. Dette vpnaas kun ved at til- virke en Ost, der kan nydes for selve Velsmagens Skyld, og det er et foleligt Savn, at de tidligere Bottenurlkerioste itu kun fremkomme i et ringe Kvantum. En Ost, lavet af en Mælkeblanding, 80 Pd. Skummetmælk og 20 Pd. Sødmælk, vil kunne give et Produkt, der er tllstrækkelrg fedt og velsmagende til at opfylde de Fordringer, der af Befolkningen stilles til, hvad der kan kaldes en god, dagligdags Ost. VIII. Handel med Scrdrfrs. Ved O. Rostrup, Bestyrer af „Dansk Frokontrol". Med Hensyn- til det danfle Landbrugs Forbrug af Fro er, som allerede omtalt tid- lrgere t denne Bog (Bd. I, S. 220), Indførselen langt ftørre end Udforselen. Hvad Konsorterne angaar, avler vel største Delen af de danfle Landmænd selv den Udsæd, som de have Brug for, og de fleste have vel ogsaa en Del tilovers til Salg, men anderledes forholder det sig med Froet til Græsmarkerne; i Aarene 1886—90 var saaledes Over- skudsindforseleu af Klover- og Græsfro 111/, Millioner Centner natlig til en Værdi af Millioner Kroner. Hvad der avles heraf af en og anden Landmand er sjælden mere end til eget Forbrug eller saadanne sinaa Kvailta, som han let kan saa afsat til Venner og Bekendte i sit Nabolag. Noget andet er det selvfølgelig med de desværre saa faa egentkge Frøavlere, hvis Omsætning vi imidlertid ikke her skulle komme nærmere ind paa; her stal kun gores opmærksom paa, at de for en stor Del maa lade deres Produkter gaa 19e” °" storre ^forretning, da de i de færreste Tilfælde selv ere forsynede med saa gode Mastener, at de sormaa at frembringe et saa rent Produkt, at det kan blive en god Idsædsvare. I Erkendelse af, at vi meget godt selv kunde avle største Delen af det Fro, vr forbruge her i Landet, er der ogsaa til forflellige Tider gjort Forsog paa at skaffe Avlen af Fro en storre Udbredelse, men den har dog endnu ikke tilnærmelsesvis naaet ren Holde, font den fortjener at naa. Paa Grund af de nysnævnte Vanskeligheder ved