Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

' \\ Omsætningen af de enkelte Produkter. 445 Varekundskab paa begge Sider det, som bringer det mest tilfredsstillende Resultat; hyppig Forandring af Forbindelser forbedrer kun sjældent Priserne, snarere det modsatte; thi hver Gang et virkelig fint Mærke stifter Hænder, skal der findes en ny Kober, som netop ouster dets særlige Egenskaber. VII. Handel med Oft. Ved Grosserer Johs. Esmarch. Osteproduktionen kan nok med Rette siges at være den mest forsømte Gren af vort Landbrugs Frembringelser. Grunden hertil ligger nær, idet det danste ©mør, der er en Verdensartikel af forste Rang, og hvorpaa Landbruget har indsat hele sin Kraft, er Kælebarnet. Osten, der laves af Biproduktet, den afskummede Mælk, er tilmed i de senere Aar bleven tarveligere og tarveligere, eftersom Centrifugernes Indførelse og Forbedringen af saurme berover den skummede Mælk den störst mulige Fedtmængde. Paa Grund af sin Magerhed tilfredsstiller Ost af centrifugeret Mælk ikke Ildlandets Fordringer, og der kan derfor kun være Tale om, at denne Ost kan finde Anvendelse inden for Landets Grænser. Herfra maa dog undtages en kort Periode, hvor der paa nogle faa Mælkener frem- stilledes den saakaldte Fedt- eller Margarineost, der til Tider var Genstand for Udforsel. Da Margarinelovene, hvorunder denne Ostesort kom ind, og hvor den blev itøbt til at tone rent Flag, fremkom, forsvandt Margarineosten meget hurtig. Den Ost, som væsent- ligst fremstilles, er Skummetmælksost, men hvor meget der aarlig tilvirkes og bliver forbrugt i selve Landet, er ikke til at angive i Tal, da der, saa vidt Forf. bekendt, ikke sindes noget statistifl Grundlag for en Beregning deraf. Handelen med denne Ostesort foreg aar i stort Omfang mellem Mcelkerierne og Forbrugerne direkte, idet ethvert ostetilvirkende Mcelkeri forsyner Mcelkeleverandorer og omboende med det hjemlige Forbrug, kun Overskudspro- duktionen er Genstand for den storre Handel og Kobstcedernes Forsyning. Det vil heraf ses, at fun en Sandsynlighedsberegning tilnærmelsesvis kan angive Osteproduktionens Omfang. Efter Skummetmælksosten indtager dansk Svejtserost, tilvirket af uskummet Mælk, storste Plads, dog er den tilvirkede Mængde heraf aftagen meget. For at finde Grunden hertil, maa man sikkert gaa tilbage til Landbrugets mest gyldne Tider i Halvfjerdserne, hvor Smorpriserne naaede en fabelagtig Hojde, saa Landmændene slog mere og mere ind paa Smorproduktionen. Nægtes kan det ikke, at Smorlavningen har sine Fortrin; Pro- duktet kan hurtig faa sin Dom, da Fejlene vise sig straks. Med Ost er det anderledes, der komme Fejlene forst frem efter Gæringen, hvilket bevirker, at Risikoen ved Tilvirk- ningen af fed Ost er betydelig storre. Da Smorpriserne faldt, Tiderne bleve knappere, og de tidligere Osteproducenter igen tænkte paa at optage den gamle Virksomhed, stran- dede det oste paa, at der ikke fandtes ovede Mejerister eller Mejersker, saa Risikoen blev for stor, og hertil kommer, at „©mør gav Penge med det samme". Mængden af dansk Svejtserost vilde sikkert, da Prodnktioilen var paa sit Højdepunkt, andrage nærmere en hel end en halv Million Pund om Aaret. Dansk Svejtserost har, ligesom Mejeriosten, kun været Genstand for Omsætning i selve Landet, dog maa her tilføjes, at den i det væsentligste er solgt til Byerne og forbrugt af Bybefolkningen. Osteindustrien er særlig beskyttet ved en ikke ubetydelig Told, nemlig 5 Skilling (Told- beregningen foregone endnu i gammel Mont) pr. Pd. Ostetolden kommer ikke Producenterne af Skummetmælksosten til gode, da intet af de osteproducerende Lande onfler at konkurrere med en Vare, der ikke koster stort mere end Tolden. Derimod kommer Ostetolden de faa Producenter af fed Ost til gode, idet disse opnaa en saa hoj Pris paa det hjemlige i