Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
456
Landbrugets Produktom sætning.
e784nrtnff,C,f' “b“ m i Stmd til at erstatt-, hvad Movere» liber. Sette
« Forholdet i Kob-nhavns Omegn, enbog uden for de ®«arbe, dcr basere deres Gr<r«.
blandrnger paa Hosalg i Kobenhavn.
Priserne paa Foder-Ho og Halm i Kobenhavn kunne vistnok siges at være noget
mere stabile, end Priserne for disse Artikler i Provinsbyerne. - Man har hast Eks-
empler paa h^ere Prefer t en kortere Periode i en ellen anden Provinsby, men som
DMe bane h ?°8 ^^r-havns Priser ere højest og mindst variable.
1 ^ere Aar svinget fra 2 til lidt over 3 Dre pr. Pd. Ho og fra P/4 til
2/j Øre pr. Pd. Halm. I „de gode gamle Dage" opnaaedes tit 3 å 4 Ore pr Pd
Halm og 5 å 6 Dre pr. Pd. Ho. p *
, . ®^Drt { passet Tilstand har Ho saavel som Halm (Byghalm) adskillige Aar
afgrvet Handelsvare. Det er særlig England, der har.importeret disse Barer men det
State kunne «.»«fælge °s, „g a.der ,a°°°l fr° ArgE-s°m
sr Afrika r foderknappe Aar skal være rndfort ikke lidt af disse Ting til England.
hp c nt Produktionen heraf er tiltagen i en aldeles overvæl-
® “bJ °« ®art"T! 9tntaI er s"kert i de sidste 20 Aar mere end fordoblet.
+ r @r°r?nbÅ 1 ^^nhavn paa det store en gros Torv, Norreboulevard, hver ^or«
Grontbandlor N^-k7^ Wu mere 6U dels paa Amagertorv, dels fra de mange
X Wn> “ Sorbru9et disse Produkter er dog ogsaa
tiltaget stærkt; men rtke desto mrndre indtræffer der dog Perioder, hvor mange'af dem
re ustelgelrge, medens trl samme Tid andre Sorter kunne være stærkt sogte og gaa af til
**** 7 ? H^delsplauter dyrkes ikke meget, „aar G?out /ger om
Hvidkaal, Gulerødder Porre og Selleriknolde ikke regnes med som saadanne, men af disse
Sorter gaa tit betydeligt bort tit Udlandet og altid hvert Aar noget. Tyskland, Norge
og Nordamerika ere Lande, der oste indføre betydeligt af disse Ting. — I Aar er gaaet
store Kvantiteter Kartofler til Norge, men til smaa Priser som 275 å 300 øre pr. 200
°9. e §t)ort. §t,lbfaaI "l Nord-Amerika har været en ikke ringe Indtægt for
Amagerboerne r de senere Aar. De for Hvidkaal opnaaede Priser kunne variere fra 4
op trl 10 a 12 Ore pr. Hoved Netto her. Prisen paa Gulerødder i Marts oa April
Maaneder er almmdeligvis 250 å 300 Øre pr. 200 Pd. 9 V
Eksporten af vore Grøntsager trues nu meb Told'baade fra Norge og Amerika oa
Amerikanerne soge at grunde en Hjemmeavl ved Import af ægte Amager-Hvidkaalsfro
' om Klimaet i den overvejende Del af N.-Amerika er ugunstig
L J. b rtI' eHer bet blot er en heldrg Fro-Stamme man har savnet til Udsæd,
lmrt J ? iaa tDtieube Eksport af Hvidkaal til N.-Amerika sikkert do
bort af sig s elv, da Eksport af Fro næppe kan forhindres.
. . Y^or at kunne dyrke Grøntsager med Held fordres mild Jord i hoj Kultur oa An-
Z2.:V VTteter ®0bnht9 - ^a store, at udenforstaaende ilke gor sig
Mer 100 (t6h m Paat)ll? et§enW' I)bDr Jordbrugere med 5 Tdr. Ld. anvende
tn e-> J S « Q °m 8laret ~ I det hele gælder det saa overordentlig om at
konservere Grøntsagerne, saa at de kunne være friste og ufordærvede og i god Kondition
rl Salg r Februar, Marts og April Maaneder. Vore Vintre kunne jo være i hoj Grad
Tinem ~ beU ene Uge mildt Vejr, den næste stærk Frost; og en for
stærk Dæknmg er hge saa ødelæggende for Grøntsagerne som Frysning.