Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

458 Regnskabet. eit saa indviklet økonomisk Proces, at det alene af den Grund utaa anbefales at fore dens Regnskab som en Afdeling for sig. Den ydre Omsætning er i Modsætning dertil som Regel slet ikke indviklet og derfor ogsaa let at gennemføre, nnar den ikke sammenblandes med den indre Omsætning. A. Den ydre Omscetning. (Pengeregnskabet). Statusopgorelsc. Den Landmand, som vil fore Regnskab for sin Bedrift, bor ligesom enhver anden begynde med at opgøre sin Status, det er: en Fortegnelse over sine Ejendele (Aktiva) paa den ene Side og Paa den anden, hvad man stylder (Passiva). Forskellen imellem de to Summer udviser Formuens Størrelse. Da Statusopgørelsen kun har Interesse for Ejeren, er det hensigtsmcessigst at have en særlig Bog, hvor denne aarlige Opgo^lse indfores. Det ligger i Sagens Natur, at en saadan Status-Opgorelse bør foretages paa Grundlag af en i alle Henseender forsvarlig Vurdering, hvor man saa omhyggeligt som muligt undgaar saavel en Under- som en Overvurdering af Ejendelene. Som de vigtigste Hovedposter ved Opgørelse af Status stal fremhæves: 1) Værdien af den faste Ejendom, det er Jorden med paastaaende Bygninger. Ved den aarlige Statusopgørelse bor denne Sum ikke forandres, medmindre en let Paa- viselig Vcerdiforandring har fundet Sted. 2) Besætningens Veer di. For Arbejdshestenes og Malkekoernes Vedkommende — den faste Del af Besætningen — bor Værdien ogsaa lades uforandret fra Aar til Aar, saafremt Brugsværdien — Hestenes Alder og Arbejdsevne, Malkekoernes Alder og Malke- evne — er den samme. Anderledes stiller Forholdet sig, dersom Hesteavl, Kvægavl og Fedning drives saaledes, at det ikke blot sker til Gaardens eget Behov, men ndgor en Del af Aarets salgbare Produktion. Denne mindre stabile Del af Besætningen bor ligesom enhver anden Varebeholdning værdsættes i Forhold til Dagens Priser. Behold- ningen af Fedekvceg og Svin kan jo være meget forskellig as Størrelse og Vcerdi fra Aar til Aar, og denne Forstel bor den aarlige Opgørelse udvise. 3) Ind- og Udbo, Inventariets Værdi. Vedligeholdelsen deraf horer til de lobende aarlige Udgifter, og kun uaar Inventarielisten udviser en virkelig Værdiforøgelse eller Forringelse, bor denne Post undergaa en tilsvarende Forandring paa Statusopgørelsen. 4) Varebeholdningernes Vcerdi. Korn, Foderstoffer, Fødemidler og Brændsel bor ved Opgørelsen maales eller vejes og værdsættes til Dagens Pris. Andre Behold- ninger, saasom Ho, Halm, Staldgodnmg o. s. ‘o., der kun undtagelsesvis er Genstand for Kob og Salg, har mere Interesse for den indre Omscetning end for Status og den ydre Omsætning. Naar Ho og Halm ndgore en Del af den salgbare Produktion, bor de tages med, i modsat Fald kunne de forbigaas. 5) Værdipapirer, Sparekasseindskud, Ndlaan og Forskud opfores selv- følgelig med deres reelle Vcerdi. 6) Kassebeholdningen, det er: kontante Penge. Alle disse Poster opfores paa Status-Opgorelsens venstre Side, og Summen deraf udgor Ejendelenes — Aktivernes — Vcerdi. Paa den modstaaende — hojre — Side opfores Passiverne, det er: 1) Pantegælden, Prioriteterne. 2) Los Gæld, det er, hvad der skyldes hos Købmand, Haandvcvrkere og lignende. 3) Formuen, det er: Forstellen mellem Aktiver og Passiver eller Ejendele og Gæld. Driftsoverslag. Under normale Forhold vil man paa Grundlag as det fore« gaaende Aarsregnskab let kunne danne sig et Begreb om det kontmende Aars Resultater.