Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Den ydre Omlætmng. 459 Men uaar vekslende Konjunkturer eller Forandringer i Driften komme til, bliver Drifts- overslaget, Budgettet, et Arbejde, der kræver den nojeste Overvejelse og den mest ind- gaaende Beregning af Aarsag og Virkning, som overhovedet muligt. Alle Forandringer, hvad enten de angaa Brugen af Arealet eller Besætningen, ville i Begyndelsen foraar- sage ekstraordinære Udgifter, selv om de i og for sig maa anses for hensigtsmæssige og tidssvarende. Driftsaar et bor af mange Grunde begynde med Foraaret, s. Eks 1ste Maj. Med Foraaret begynder Vegetationen og dermed Aarsgroden, Grundlaget for Aarets Udbytte, som man jo begynder at indkassere fra det Ajeblik, Koerne komme paa Græs. Paa denne Tid af Aaret ere Beholdningerne tilmed smaa og lette at opgøre. Tiden for Driftsoverslagets Udarbejdelse vil man som Regel henlægge til efter den egentlige Host, eller i hvert Fald vil man ikke lægge sidste Haand paa dette Arbejde, for- inden man kender Resultatet af Hosten. De vigtigste Indtægtsposter paa Driftsoverslaget angaa: 1. 2. 3. 4. 1. 2. 3. 4. 5. 6. Beholdningen fra det foregaaende Aar. 5. Avlen. 6. Mælkeproduktionen. 7. Kvæg, Opdræt, Fedning. 8. De vigtigste Udgiftsposter paa Arbejdsløn, 7. Husholdning. 8. Sædekorn, Fro, Godning. 9. Indkøb af Foderstoffer. 10. Kreaturer. 11. Vedligeholdelsen af Inventar og Bygninger. Svin. Faar. Fjerkræ. Forskelligt, Skov, Mose o. s. v. Driftsoverslaget angaa: Grundforbedringer, ny Bygninger. Forskellige Udgifter. Afgifter, Renter, Forpagtning. Private Udgifter. Beholdninger ved Aarets Slutning. Forskellen imellem de to Hovedsummer giver da en Forestilling om det forventede Over- eller Underskud for det paagældende Aar. Dristsoverslagets Indhold er for den private Bedrift af samme Betydning som Finansloven for Staten. Kassebogen. Kassebogen er et Register over Ind- og Udbetalinger ordnede efter den Tidsfølge, hvori de finde Sted. Kassebogen begynder med en Notering af den tilstedeværende Kassebeholdning ved Regnskabets. Begyndelse paa Bogens venstre Side (Debetsiden) og derefter af ethvert kon- tant Belob, der indgaar. I Tekst-Rubrikken bor skrives vedkommendes Navn, som har gjort Indbetalingen, og — af Hensyn til Hovedbogen eller den senere Oversigt — Navnet paa det solgte Produkt, saasom Mælk, Smor, Svin, Kvæg o. s. v. Er det et Laan eller- et Forskud, maa det bemærkes, at Belobet er modtaget i kontante Pellge. Paa den mod- satte Side (hojre Side, Kreditsiden) noteres fortlobende Udbetalinger med Oplysninger om, hvem der har modtaget Belobet, og hvortil det er anvendt, saasom: Husholdning, Arbejdsløn, Fro, Foderstoffer o. s. v. Det er næppe ganske overflødigt at bemærke, at det ikke, dersom jeg har betalt en Regning paa blandet Indlob, da er nok at notere det samlede Belob under et. Af Hensyn til Hovedbogen bor jeg notere de Dele af Belobet hver for sig, som angaa Hus- holdning, Driftsomkostninger, Korn og Foderstoffer, personlige Udgifter o. s. v. Det samme gælder selvfølgelig ogsaa Indbetalinger. Faar jeg en samlet Afregning paa Korn, Smor, Svin, bor jeg i min Kassebog godskrive hvert af disse Produkter for sin Part af Belobet. Det er af Vigtighed jævnlig, t. Eks. ugentlig, at kontrollere Kassebogens rigtige Forelse. Denne Kontrol er overmande let og bor derfor ikke forsommes. Man sammentæller Indbetalinger for sig og Udbetalinger med Tillæg af den tilstedeværende