Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

460 Regnskabet. Kassebeholdning for sig. Naar de to Summer ere lige store, balancere med hinanden, er Kassen i Orden. I modsat Fald er der indløben en Fejl, som i Regelen let findes, naar man ikke lader for lang Tid gaa mellem hver Gang, man prøver Kasseregnskabets Rigtighed. Forer man sin Kassebog paa den antydede Maade, indses det let, at Kassebogen bliver et fortløbende Register over den ydre Omsætning, saaledes at man faar alle ind- betalte Belob paa venstre Side og alle udbetalte Belob paa Bogens hojre Side. Heraf folger, at ikke blot Indbetalinger for solgte Produkter, saasom Korn, Kvæg o. s. ti., men ogsaa modtagne Laan, Forskud eller Uddrag af Sparekassen maa indfores paa samme Side, ligesom omvendt Udlaan, Sparekassemd skud o. s. ti. maa noteres i Række med almindelige Udbetalinger til Husholdning, Arbejdsløn, Omkostninger o. s. v. Til den ydre Omsætning hore ogsaa Afgifter in natura, saasom Idelser i Aftægt, Tiender til Skolen, Kirken o. s. v. Der er intet til Hinder for, at ogsaa saadanne Ud- betalinger kunne passere Kassebogen, men det maa da ske paa den Maade, at Værdien as disse Welser samtidig noteres som Ind- og Udbetalinger. Har jeg leveret 5 Tdr. Korn — 50 Kr. i Tiende, betragter jeg de 50 Kr. som Indbetaling for solgt Korn og' samtidig som en Udbetaling til vedkommende Tiendetager. Paa samme Maade behandler man de Tilfælde, hvor Arbejdsløn o. s. v. helt eller delvis udlignes i Varer eller Produkter. Fores Kassebogen paa denne Maade, vil den i Aarets Lob blive et fuldstcendigt Register over den ydre Omsætning, over de Ind- og Udbetalinger, der vedkomme det paa- gældende Landbrug i dets Forhold til andre Personer, og det ligger i Sagens Natur, at denne Bog da efterhaanden bliver et Dokument af blivende Betydning som Hjemmel for skete eller ikke-skete Ind- og Udbetalinger. En velfort Kassebog træffes endnu forholdsvis sjældent. Nogle benytte Lommebogen som Kassebog, andre fore Regnskabsboger, der ere indrettede saaledes, at de paa en Gang udgøre baade Kassebog og Hovedbog. Det er i sin gode Orden, at man noterer stedfundne Ind- og Udbetalinger i sin Lommebog straks paa Stedet, men denne Notering bor kun være en foreløbig Notering, der senere indfores i Kassebogen paa behørig Maade. Selve Kassebogen er en alt for- vigtig Bog til, at man maa gaa med den i Lommen. Kassebogen bor have sin faste Plads i samme Skuffe, hvor man opbevarer sin Beholdning af Kontanter. En Kombination af Kassebog og Hovedbog er heller ikke hensigtsmæssig. Alene det brede Format for saadanne Boger gør dem upraktiske, men langt ftørre Vægt har- den Indvending imod dem, at de nødvendige Oplysninger om stete Ind- og Udbetalinger- blandes sammen i en Rubrik. Af Pladshensyn fristes man til at indskrænke disse Oplys- ninger til det mindst mulige. De uheldige Folger deraf bliver man forst senere opmærk- som paa. Gælder det da om at sinde en bestemt Ind- eller Udbetaling, er Arbejdet der- med ulige besværligere, end naar hver af disse har sin Side i Bogen, og de alt for spar- somme Oplysninger kunne let have til Folge, at man trods sit Regnskab komnier til at staa usikker overfor den Post i Regnskabet, som der er opstaaet Tvivl om. Af Hensyn til unge uovede Begyndere er det ikke ganske overslodigt at gore opmærk- som paa, at de ofte misforstaa det Krav, som maa stilles ubetinget til en velsort Kasse- bog, nemlig: at enhver Ind- og Udbetaling fores til Bogs. Unge Mccnd, som skulle over- tage og lede et Landbrug paa egen Haand og egen Risiko, finde jævnlig, at Kassebogens Forelse er et vidtløftigt og byrdefuldt Arbejde. Aarsagen dertil ligger næsten altid i, at man ikke sætter Skel imellem sit Landbrugs og sit private Regnskab. Har jeg til en Rejse forbrugt 20 Kr., bliver jeg i Kassebogen belastet med denne Udbetaling, men Billet- prisen og Hotelregningens Belob hver for sig er uden Interesse for mit Landbrug. Kassebogens Format og Liniering kan være den almindelige, Vreden 41/3 å a