Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Den ydre Omsætning. 461 Tommer og Hojden IB1/, å 14 Tommer. Linieringen er den samme paa venstre og hojre Side. Hver Side har Dato til venstre og Kr. A. til hojre med den mellemliggende Plads til Oplysninger om, hvem og hvad de stedfundne Ind- og Udbetalinger vedkomme. For let og hurtigt at kunne orientere sig i Kassebogen bor hver Side som Overstrift indeholde Aarstal og Maaned. Kassebogen vil, naar den fores paa den angivne Maade, samle alt vedrørende den ydre Omsætning saaledes, at man har alle Indbetalinger og alle Udbetalinger hver paa sin Side i sortlobende Række fra Regnstabsaarets Begyndelse til dets Slutning. Da disse Ind- og Udbetalinger ikke altid kunne være ensbetydende med Indtægter og Udgifter- as selve Landbruget, bliver en yderligere Gruppering eller Deling efte^ deres Art og Oprindelse nodvendig for at faa en let Oversigt, saavel .for det hele som for de enkelte Dele. Dertil anvendes en Hovedbog eller — navnlig for mindre Landbrug — et særligt for dette Djemed indrettet Skema. Hovedbogen. I Modsætning til Kassebogen, der samler Ind- og Udbetalinger i en fortlobende Række uden Hensyn til deres Oprindelse, eller hvem de vedkomme, har Hovedbogen til Formaal at give enhver sit paa et særligt Regnflab (Konto). Hovedbogen bestaar derfor af en Rcekke særlige Regnskaber (Konti) for Bedriftens Hovedafdelinger og for de Personer eller Firmaer, som man har Mellemregninger med. Kontoernes Antal er vilkaarligt, men da det ligger i Sagens Natur, at et stort Antal Konti gor Regnskabet bredt og mindre let overflueligt, maa det i Almindelighed fraraades at anlægge et stort Antal Konti, især for den uovede Bogholder. Folgende Ordning maa anses for nogenlunde tilstrækkelig og let at gennemforer 1. Konto for Kasse-Regnflabet. 5. Konto for Mejeriet. 2. — — Almindelige Driftsomkostnin- 6. — — „Banken". ge r: 7- b. Husholdningen. c. Arbejdslønnen. 8. d. Vedligeholdelsen. 9. 3. — — Agerbruget: a. Korn og Foderstoffer. b. Andre Produkter. 4. — — Husdyrbruget: a. Hesteholdet. b. Kvægholdet. c. Svineholdet. d. Faareholdet. 5. Fjerkroeholdet. — Familien eller Privatfor- bruget. — Skatter, Afgifter, Renter. — Aars-Regnflabet. Med Hensyn til de anførte Konti bemærkes, at Kasse-Konto strengt taget ikke er nodvendig i Hovedbogen, da Kassebogen godt kan betragtes som et Blad af Hovedbogen. Meningen er da ogsaa, at denne Konto kun flal optage summarifle Poster fra Kassebogen, f. Eks. for de maanedlige Ind- og Udbetalinger. Til Konto for Alm. Driftsomkostninger er henlagt Husholdning, Arbejdsløn og Ved- ligeholdelsen (Inventar, Bygninger etc.). Under mange Forhold vil Hesteholdet finde sin rette Plads samme Sted, nemlig naar Ojemedet med Holdet kun er at skaffe Gaarden den nodvendige Hestekraft. Under Agerbrugets Konto ere Foderstoffer skudte ind ved Siden af Korn. Grunden dertil er nærmest ben, at Salg af Korn og Kob as Foderstoffer meget jævnlig dække hinanden. Foderstoffer maa jo for ovrigt betragtes som et Tilskud til Avlen og finde som Folge deraf deres naturlige Plads paa denne Konto. Agerbrugets Konto