Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
462
Äegnskabet.
repræsenterer Landbrugets Produktion paa dets forste Trin, Husdyrbrugets Konto paa
dets andet Trin o. s. v. Det salgbare Produkt betegner det sidste Trin.
Konto for „Banken" skal udvise Tilgang og Afgang for den Driftskapital, som staar
til Raadighed; den stal ti ære et Slags økonomisk Barometer for Bedriften, for Tilgode-
havende og Gæld i Aarets Lob.
Konto for Aars-Regnflabet samler Over- og Underflud fra de andre Konti ved
Aarets Slutning, men forinden denne Konto kan sluttes, maa en Statusopgørelse foretages,
for at den Forskel, der kan være i Beholdningerne ved Regnskabsaarets Begyndelse og
ved dets Slutning, kan tages med.
„Beregnede" Værdier, som angaa den indre Omsætning imellem Agerbrug og Hus-
dyrbrug eller imellem Mejeri og Husdyrbrug o. s. ti., vedkomme ikke dette Regnskab for
den ydre Omsætning. Der er kun Plads for saadanne Værdier, for saa vidt den Regel
strengt overholdes, at naar en Konto godskrives, belastes samtidig en anden med samme
Belob, saaledes at de gensidig ophæve hinanden og blive uden Indflydelse paa det ende-
lige Resultat.
I Regnskabet for den ydre Omsætning sporges der kun om det okonomifle Resultat,
hvorledes det er, godt eller daarligt. Vil man granfie Aarsagerne til det gode eller
mindre gode Resultat, er Hovedbogen næppe den rette Plads. Den indre Omsætning
maa da anses for et ulige mere frugtbart Studium. Landmandelr bor ikke glemme, at
han i sit Regnskab for Driften ikke som Kobmanden har det samme Produkt paa begge
Sider af sin Konto med Indkøbspris paa den ene og Udsalgspris paa den anden Side.
Landbruget ligner mere Fabrikanten, der feber sit Raamateriale og sælger et nyt Produkt.
Hvad der endmere bidrager til, at Landbrugets Regnskab ikke godt kan sammenlignes med
Handelens, er den Omstændighed, at „Dagens Pris" for dets Indkod ingenlunde er noget
paalideligt Maal for den Brugsværdi, der er afgørende for det okonomifle Resultat af
Landbrugets produktive Virksomhed. Landmanden har ikke sikret sig imvd Tab, s. Eks.
ved Indkøb af kunstig Gødning eller Foderstoffer, fordi han har sikret sig det rette Indhold
af Bærdistoffer og kun betalt en rimelig Dagspris; Tab eller Fordel er ikke blot afhængig
deraf, men tillige og i særlig hoj Grad af den rette Anvendelse. Hvor vidt dette har
været Tilfældet eller ikke, kan Regnskabet for den ydre Omsætning ikke oplyse noget om.
Hvad for ovrigt Regnskabets praktiske Gennemførelse angaar, da gælde de samme Regler
som for almindeligt Bogholderi. Hovedbogens Konti maa ligesom Kassebogen have
Debetsiden (den modtagende) til venstre og Kreditsiden (den afgivende) til hojre, og de