Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
462 Äegnskabet. repræsenterer Landbrugets Produktion paa dets forste Trin, Husdyrbrugets Konto paa dets andet Trin o. s. v. Det salgbare Produkt betegner det sidste Trin. Konto for „Banken" skal udvise Tilgang og Afgang for den Driftskapital, som staar til Raadighed; den stal ti ære et Slags økonomisk Barometer for Bedriften, for Tilgode- havende og Gæld i Aarets Lob. Konto for Aars-Regnflabet samler Over- og Underflud fra de andre Konti ved Aarets Slutning, men forinden denne Konto kan sluttes, maa en Statusopgørelse foretages, for at den Forskel, der kan være i Beholdningerne ved Regnskabsaarets Begyndelse og ved dets Slutning, kan tages med. „Beregnede" Værdier, som angaa den indre Omsætning imellem Agerbrug og Hus- dyrbrug eller imellem Mejeri og Husdyrbrug o. s. ti., vedkomme ikke dette Regnskab for den ydre Omsætning. Der er kun Plads for saadanne Værdier, for saa vidt den Regel strengt overholdes, at naar en Konto godskrives, belastes samtidig en anden med samme Belob, saaledes at de gensidig ophæve hinanden og blive uden Indflydelse paa det ende- lige Resultat. I Regnskabet for den ydre Omsætning sporges der kun om det okonomifle Resultat, hvorledes det er, godt eller daarligt. Vil man granfie Aarsagerne til det gode eller mindre gode Resultat, er Hovedbogen næppe den rette Plads. Den indre Omsætning maa da anses for et ulige mere frugtbart Studium. Landmandelr bor ikke glemme, at han i sit Regnskab for Driften ikke som Kobmanden har det samme Produkt paa begge Sider af sin Konto med Indkøbspris paa den ene og Udsalgspris paa den anden Side. Landbruget ligner mere Fabrikanten, der feber sit Raamateriale og sælger et nyt Produkt. Hvad der endmere bidrager til, at Landbrugets Regnskab ikke godt kan sammenlignes med Handelens, er den Omstændighed, at „Dagens Pris" for dets Indkod ingenlunde er noget paalideligt Maal for den Brugsværdi, der er afgørende for det okonomifle Resultat af Landbrugets produktive Virksomhed. Landmanden har ikke sikret sig imvd Tab, s. Eks. ved Indkøb af kunstig Gødning eller Foderstoffer, fordi han har sikret sig det rette Indhold af Bærdistoffer og kun betalt en rimelig Dagspris; Tab eller Fordel er ikke blot afhængig deraf, men tillige og i særlig hoj Grad af den rette Anvendelse. Hvor vidt dette har været Tilfældet eller ikke, kan Regnskabet for den ydre Omsætning ikke oplyse noget om. Hvad for ovrigt Regnskabets praktiske Gennemførelse angaar, da gælde de samme Regler som for almindeligt Bogholderi. Hovedbogens Konti maa ligesom Kassebogen have Debetsiden (den modtagende) til venstre og Kreditsiden (den afgivende) til hojre, og de