Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den ydre Omsætning.
463
Regnskabsposter, der overfores fra Kassebogen til Hovedbogens Konti, kunne efter Omstæn-
dighederne overfores summarisk eller mere eller mindre specificerede. Ved at overføre bent
i een Sum, er der den Ulempe, at man maa ty til Kassebogen, hver Gang man soger
indgaaende Oplysning om en Regnskabspost. .
En skematisk Oversigt over Kassebogens Ind- og Udbetalinger vil for-
mindre Landbrilg ofte kunne gøre Fyldest for Hovedbogens Konti, gore Arbejdet med
selve Regnskabet en Del mindre og selve Resultaterne meget let overskuelige. Kassebogen
fores paa sædvanlig Maade, men en Gang ugentlig eller i det mindste hver Maaned op-
gores Ind- og Udbetalinger. Hver af disse Summer har sin Rubrik i Skemaet med
Overstrift „Til Kassen" for Indbetalinger og „Fra Kassen" for Udbetalinger. Ved Siden
af hver af disse Rubrikker maa der være Plads for en Række andre Rubrikker, der give
Oplysning om, hvorfra Indbetalingerne ere komne, og hvortil Udbetalingerne ere
gaaede. Ordningen er antydet ved nedenstaaende Skema.
tægter og Udgifter.
Som antydet stal hver Uge eller Maaned have sin Linie for hver af de fra Kasse-
bogen hentede Hovedsummer, og for yderligere at lette Oversigten kan man, f. Eks. naar
7v 7, eller % Aar er gaaet, indskyde en Linie til Summen for den forløbne Del af
Aaret, ligesom 'man selvfolgelig ved Aarets Slutning samler Resultatet paa en Linie for-
hele Aaret.
Selve Skemaets Indretning er saa simpel, at der til dets Benyttelse ikke behoves
nogen nærmere Anvisning. Kun med Hensyn til Tilskud fra „Banken (7) bemærkes,
at denne ene Rubrik omfatter alle Tilskud til Driften i kontante Penge uden Hensyn til,
om det er Uddrag paa Sparekassebog, Laan eller Forskud; den Kassebeholdning, der er
til Stede ved Regnflabsaarets Begyndelse, bliver saaledes ogsaa at betragte som et Tilskud
fra Banken.
Under Udbetalinger fra Kassen til „Banken" (9) samles derimod alle Udgifter,
som ikke falde under de egentlige Udgifter til Driften, saasom: Udlaan, Sparekasseindskud,
private Udgifter, offentlige Afgifter, Renter, Forpagtningsafgift 0. s. v. Dnster man
disse Poster specificerede paa Skemaet, giver man dette saa mange flere Rubrikker. Onsker
mait at vide, hvorledes Indtægter og Udgifter stille sig, behover man kun til „Bauken"s
Sum (9) at lægge Kassebeholdningen og fradrage Banksummen (7). Forskellen imellem
be to Summer vil til enhver Tid vise det Overskud i Kontanter, der er blevet til Dæk-
ning af Skatter, Renter, private Udgifter 0. s. v.
Til det regnskabsmæssige Overstud (eller eventuelt Underskud), som Driften udviser ved