Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

464 Regnskabet. Carets Slutning, bliver der at tilføje et Tillæg eller et Afdrag svarende til den Mer- værdi eller Mindreværdi, som Status eller en Opgørelse af Beholdningerne ved Aarets Slutning udviser, sammenlignet med Begyndelsen. I disse Grundtræk til et Regnflab for et Landbrugs ydre Omsætning er Gaarden eller Bedriften betragtet som en Enhed i okonomist Henseende. Forskellige baade frem- mede og hjemlige Forfattere anbefale i Modsætning dertil en Deling eller en regnskabs- mæssig Udstykning, saaledes at hver enkelt Gren af Landbruget fremtræder i Regnskabet som et selvstændigt Led med sit hele Mellemværende med de andre Grene fuldstændig opgjort. Hensigten dermed er at føge paavist, hvorledes hver enkelt Del — som det hedder - betaler sig. Til den Ende maa Ubgtften til Husholdning, Arbejdsløn, Heste- kraft, Inventariets og Bygningers Vedligeholdelse o. s. v. fordeles paa Regnskabets for- skellige indtægtgivende Konti, forinden Regnskabets Asflutning kan finde Sted. Det ligger i Sagens Natur, at det har megen Interesse at vide, hvorledes de for- steige Produktionsgrene lønne sig; men den dertil sigtende fuldstændige Udparcellering as Regnskabet for de enkelte Grene lader sig kun tilnærmelsesvis gennemføre. Den bliver i Hovedsagen mere en regnskabsmæssig Manovre paa Papiret end en Virkelighed, og selve Resultaterne faa mere Karakteren af et Overslag end et Regnskab. Systemet har sit Forbillede fra „en gros" Forretninger, hvor man giver de enkelte Varesorter hver sin Konto, med Indkøbsprisen paa den ene Side og Udsalgsprisen paa den anden. Men forinden Salgsprisen fastsættes, maa Handelsomkostninger og en passende Fortjeneste tages med i Beregningen. For at bestemme Salgsprisen har man saaledes 1) Indkøbsprisen, 2) Handelsomkostninger og 3) en passende Fortjeneste at tage Hensyn til. As disse tre er Nr. 1 paa Forhaand givet med en bestemt Størrelse, Nr. 2 og 3 finder man ved Kalkulation eller Overslag. I Landbruget har man noget tilsvarende. Det, man sæd- vanlig forstaar ved Produktionsprisen, svarer til Nr. 1 Indkøbsprisen, det er Værdien af det til Produktet forbrugte Materiale, en Post, der, naar Forholdene for ovrigt ere de samme, vil være lige stor, hvad enten det gælder for et lille eller et stort Landbrug, for- en Ko eller 100 Koer, men Nr. 2 og 3 ville ester Omstændighederne kunne variere meget, et Moment, hvortil der bor tages Hensyn, naar en Sammenligning skal være virkelig belærende. De absolute og de relative Produktionsomkostninger bor man i Landbruget holde klart Skel imellem, noget man til Skade for Regnstabets Nytte og Betydning ofte forsommer. B. Den indre Omslrtning. (Drifts-Statistikken). Medens Regnskabet for den ydre Omsætning særlig omfatter Produkternes Salg eller Afsætning og de deraf flydende Indtægter, gælder det for den indre Omsætning derimod om at fore Kontrol med Produkternes Frembringelse. Arealet, den anvendte Udsæd og Gødning, er Raastoffet, der tillige med det anvendte Arbejde her repræsenterer Indsatsen, medens det ny Produkt, selve Asgroden, repræsenterer Udbyttet. Den Okonomi, som det her gælder om at gennemføre, har baade en teknisk og en okonomist Opgave. I teknisk Henseende gælder det om at udnytte det for Haanden værende Materiale saa fuldstændigt som muligt og at indskrænke Spild eller Tab til det mindst mulige. I økonomisk Henseende maa der vaages over, at Produktionsprisen eller Produktions-Omkostningerne saa vidt muligt staa i et rimeligt Forhold til Produktets Salgs- eller Markedspris. Hvor naturlig og nodvendig end Hensynet til det okonomiske Moment maa anses for at være, faar alligevel det tekniske Hensyn i Folge Forholdenes Natur en vis Overvægt under den produktive Virksomheds daglige Gang. Thi saa naturligt, som det er, at den praktiske Landmand interesserer sig for Afsætningsforholdene og Markedspriserne paa hans Produkter, lige saa nødvendigt er