Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Den indre Omsætning. 465 det, at han Dag for Dag folger Produktionen hjemme paa Gaarden og er fuldt ud for- trolig med dens daglige Gang, og skulle de to Sider af hans Virksomhed asvejes imod hinanden, tilkommer det den sidste at have Overvægten. Og denne hjemlige Tilsynsvirk- somhed maa paa ingen Maade indskrænke sig til Overfladen, til at holde alt i Orden, saa det ser godt ud, den maa lægge Fingeren paa det, som er Hovedsagen, paa Produk- tionen. Naar Dagen, Ugen eller et vist Tidsrum er gaaet, maa der kunne paavises et Resultat, et Produkt af Virksomheden, der baade kvantitativt og kvalitativt staar i et rimeligt Forhold til, hvad der er anvendt af Raastof og Arbejde. Til at opnaa dette Formaal er Regnskabet eller Kontrollen med Landbrugets inbre Omsætning et Hjælpemiddel, der næppe nok endnu har antaget faste, endsige fuldkomne Former. Kim Smorproduktionen staar blandt Landbrugets forstellige Grene som en Ulidtagelse i den Henseende. Man behover imidlertid kun at gaa en Menneskealder til- bage for at naa en Tid, da ogsaa denne Produktion var en stillestaaende, vanemæssig Landbohusflid. Udviklingen paa dette ene Omraade staar som banebrydende lige til Nutiden, men den vil sikkert esterhaanden erobre flere Grene af Landbruget, og det er med denne Opfattelse for Oje, at de folgende skematiste Regnskaber ere affattede. Deler man den sidste Halvdel as dette Aarhundrede i to Dele, kan man god Foje sige, at Kornavlen er det bærende for vort Landbrug i den forste Del og Mejeridristen, særlig Smorproduktionen, i den sidste Del. Kornavlen var ikke rationel, for saa vidt som den forbrugte mere af Frugtbarheds-Formuen, end den tilforte, men Produktionen steg, og Indtægterne ligesaa. Rovdriften, det forste Tidsrums svage Punkt, har den dyriske Produktion raadet Bod paa i det andet Tidsrum. Men det er en stærkt stigende Produk- tion forst af Korn og senere af (Smør, der i hvert af de to Tidsrum har givet vort Landbrug de stærke Stod fremad. I forste Tidsrum kastede Kornproduktionen sig over Jordens Ur-Kraft, i andet Tidsrum var det Smorproduktionen, der kastede sig over en fuldstændigere Udnyttelse af Mælken. Vort Landbrug har i de to Tidsrum haft de to fra hinanden fjernt liggende Brcendpunkter, Kornavlen begynder ved Landbrugets Rod, ved Lalldbrugsproduktionens forste Trin, Smorproduktionen er et Topskud, der staar med den ene Fod i Landbruget og den anden i Industrien. Imellem disse Merpunkter har Produktionen en Række Mellemled, der endnu maa betragtes som ny, urørt Jord, der ikke er taget op til rationel Dyrkning. Og dette sker forst, naar det lykkes for den rationelle Teknik at lægge Tyngdepunktet i sit rette Leje, det er i selve Produktionen, og ikke ved Siden af, f. Eks. i det nødvendige Apparat. At saadant ster, er en historisk Kendsger- ning. Saadant stete i Aarene 1860—70, i Byggeperioden, fra hvilken Tid mange Avls- gaarde endnu haves efter en i praktisk-teknist Henseende yderst mangelfuld Byggeplan. En Fejltagelse af samme Natur fremkom senere. Man lagde da Tyngdepunktet i „de store Besætninger" uden at agte paa, at et Landbrug næppe kan iføre sig en tungere Rustning end „en stor Besætning" uden en tilsvarende stor Produktion. I vort Landbrug bor Produktionen kvantitativt og kvalitativt være Nr. 1, og det nødvendige Apparat Nr. 2. Planteproduktionen. (Skema I). Regnskabet for Landbrugets indre Omsætning bor saa vidt muligt folge Produktionen Trin for Trin, indtil det endelige Resultat, det salgbare Produkt, foreligger. Skema I har en Række Rubrikker, der give Plads til en Del Optegnelser vedrorende Arealet og Avlen. Hensigten dermed er at folge Plante- produktionen paa Arealets enkelte Dele for til sidst at kunne bestemme saavel hele Arealets Produktion som de enkelte Deles ftørre eller mindre Bidrag til den samlede Sum. Skemaets Indretning indeholder næppe noget nyt eller ukendt, og Benyttelsen vil derfor ikke frembyde Vanskeligheder for nogen. Landmandsbogen VI. 30