Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
466 Regnskabet. Skema i. Aar. Dato. Marks Navn el. Nr. Afgrødens Den anvendte Godning. Udsæd. Arealangivelserne i Rubrik 2 og 5 tænkes benyttede paa den Maade, at Markens eller Markfliftets samlede Areal noteres i 2, og ved delt Benyttelse af Marken hver enkelt Del af Arealet i 5, saaledes at Summen as Arealerne i 5 bliver lig det samlede Areal i 2. Rubrikkerne 6—10 for Godning ere planlagte med det Formaal, at saavel Staldgodning som Kunstgødning og Ajle noteres, og — med Hensyn til Kvantum — bor man bestræbe sig for saa vidt muligt at notere Vægt, eller, hvis man regner efter Læs, Tdr., Sække o. s. v., da at tilføje Vægten pr. Læs eller pr. Td. o. s. ti. Det er vanskeligt at fastsætte Ajlens og Staldgodningens Værdi og endnu vanske- ligere at paaligne denne sidste retfærdigt mellem de nærmest folgende Afgroder. Værdien maa beregnes ester Indholdet af Plantenceringsstosfer og disses Pris i Handelsgødninger med tilsvarende Oploselighed; men tillige maa der tages Hensyn til Staldgodningens organiske Stof og til Tabet ved saavel Staldgodningens som Ajlens Opbevaring og Anvendelse. Fordelingen af Værdien mellem Afgrøderne maa rette sig efter disses Natur, Jordens Art og Tiden for Anvendelsen. 1 Centner god Staldgodning eller Kvægstalds- ajle vil sædvanlig kunne sættes til en Værdi af 40—60 Are; men medens den langt over- vejende Del af Ajlens Værdi maa paalignes 1ste Afgrode, bor denne kun debiteres for omtr. Halvdelen af Staldgodningens, medens maaste 1/i kan overfores til 2den Afgrode og 1/8 til3dje. Ogsaa Hostudbyttet bor saa vidt muligt opfores ester Vægt. I Rubrik 16 noteres Antal og i 17 det anvendte Maal, saasom Læs, Traver, Tdr. tillige med Vægt pr. Læs, Td. o. s. v. i Pd. Har man ikke Vognvcegt til sin Raadighed, maa man soge at finde Vægten ved at veje et storre Antal enkelte Neg for at finde Gennemsnitsvægten pr. Neg og derefter beregne Vægten pr. Lers eller Trave, hvilken da noteres. Udbyttet af Græs og Grønfoder kan let konstateres paa lignende Maade, dersom Afgrøden afhugges med Le. Man afsætter i dette Ojemed nogle smaa Arealer paa ca. ]/100 Td. Ld. med skarpe retvinklede Grænser, opmaaler Arealet og vejer med det samme Afgroden i grøn Tilstand. Har man paa denne Maade fundet Gronvcegten pr. Td. Ld., finder man let Vægten i Ho ved straks at binde et Neg, notere Vægten, sprede det paa et beftyttet Sted, hvor det kan vejres fuldstændig til Ho, og derefter veje dette. Ester Vejringen vil man have 20—30 pCt. af Gronvcegten som Ho, og den beregnede Gron- vcegt paa Arealet reduceres til Vægt i Ho i Forhold dertil. Gronue Afgroder, der benyttes paa Stedet til Kreaturholdet, lade sig ikke bestemme ad direkte Vej. Et brugbart