Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
466
Regnskabet.
Skema i.
Aar. Dato.
Marks
Navn el. Nr.
Afgrødens
Den anvendte Godning.
Udsæd.
Arealangivelserne i Rubrik 2 og 5 tænkes benyttede paa den Maade, at Markens
eller Markfliftets samlede Areal noteres i 2, og ved delt Benyttelse af Marken hver
enkelt Del af Arealet i 5, saaledes at Summen as Arealerne i 5 bliver lig det samlede
Areal i 2. Rubrikkerne 6—10 for Godning ere planlagte med det Formaal, at saavel
Staldgodning som Kunstgødning og Ajle noteres, og — med Hensyn til Kvantum — bor
man bestræbe sig for saa vidt muligt at notere Vægt, eller, hvis man regner efter Læs,
Tdr., Sække o. s. v., da at tilføje Vægten pr. Læs eller pr. Td. o. s. ti.
Det er vanskeligt at fastsætte Ajlens og Staldgodningens Værdi og endnu vanske-
ligere at paaligne denne sidste retfærdigt mellem de nærmest folgende Afgroder. Værdien
maa beregnes ester Indholdet af Plantenceringsstosfer og disses Pris i Handelsgødninger
med tilsvarende Oploselighed; men tillige maa der tages Hensyn til Staldgodningens
organiske Stof og til Tabet ved saavel Staldgodningens som Ajlens Opbevaring og
Anvendelse. Fordelingen af Værdien mellem Afgrøderne maa rette sig efter disses Natur,
Jordens Art og Tiden for Anvendelsen. 1 Centner god Staldgodning eller Kvægstalds-
ajle vil sædvanlig kunne sættes til en Værdi af 40—60 Are; men medens den langt over-
vejende Del af Ajlens Værdi maa paalignes 1ste Afgrode, bor denne kun debiteres for omtr.
Halvdelen af Staldgodningens, medens maaste 1/i kan overfores til 2den Afgrode og 1/8 til3dje.
Ogsaa Hostudbyttet bor saa vidt muligt opfores ester Vægt. I Rubrik 16 noteres
Antal og i 17 det anvendte Maal, saasom Læs, Traver, Tdr. tillige med Vægt pr. Læs,
Td. o. s. v. i Pd. Har man ikke Vognvcegt til sin Raadighed, maa man soge at finde
Vægten ved at veje et storre Antal enkelte Neg for at finde Gennemsnitsvægten pr. Neg
og derefter beregne Vægten pr. Lers eller Trave, hvilken da noteres.
Udbyttet af Græs og Grønfoder kan let konstateres paa lignende Maade, dersom
Afgrøden afhugges med Le. Man afsætter i dette Ojemed nogle smaa Arealer paa ca.
]/100 Td. Ld. med skarpe retvinklede Grænser, opmaaler Arealet og vejer med det samme
Afgroden i grøn Tilstand. Har man paa denne Maade fundet Gronvcegten pr. Td. Ld.,
finder man let Vægten i Ho ved straks at binde et Neg, notere Vægten, sprede det paa
et beftyttet Sted, hvor det kan vejres fuldstændig til Ho, og derefter veje dette. Ester
Vejringen vil man have 20—30 pCt. af Gronvcegten som Ho, og den beregnede Gron-
vcegt paa Arealet reduceres til Vægt i Ho i Forhold dertil. Gronue Afgroder, der
benyttes paa Stedet til Kreaturholdet, lade sig ikke bestemme ad direkte Vej. Et brugbart