Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

 Wonen. Det samlede Udbytte. g 'S -V» u- y g 18. 19. 20. 21. 22. 23. 467 Overflud. 24. Oplysninger ang. Jordbehandling, Vcekst- vilkaar, Ukrudt, Insek- ter, Sygdomme osv. osv. Forbrugt Arbejdskraft i Dage Den indre Omsætning. Kr. Kr- 0- Kr. 25. 26. 27. g Afgrødens Værdi Dyrknings- omkost. Resultat faas ved at benytte „Græsdage" som Maal for Udbyttet. Mere simpelt og paa- lideligt synes Udbyttet at kunne bestemmes som den Besparelse i Foder, der opnaas ved Anvendelsen as Græs og Grønfoder, og har man, saaledes som man i en velordnet Bedrift bor have det, sit Foderforbrug — Krastfoder, Hs, Halm, Noer — noteret for Vinterhalvaaret, vil man ved at fortsætte de samme Noteringer i Sommerhal.vaaret bemærke en betydelig Nedgang i Forbruget, og denne Besparelse af forflellige Fodermidler eller deres Værdi maa betragtes som det Udbytte, man har opnaaet af de paagældende Arealer. Nærmere Vejledning derom findes under Hesteholdet, Mælkeproduktionen og Opdrættet. Rubrikkerne 23 og 24 for den anvendte Arbejdskraft, henholdsvis Haand- og Heste- kraft, ere medtagne, fordi de repræsentere en meget væsentlig Del af Produktionsomkost- ningerne saavel for Avlen i det hele taget som for de forskellige Afgrøder. Ved „Arbejdsdage" gaar man ud fra henholdsvis 1 Person i 1 Dag og 1 Hest i 1 Dag som Enheder for Haandkraft og Hestekraft. De behørige Tal derfor kunne selvfølgelig ikke til- fores Skemaet, forinden de derhen horende daglige Optegnelser over Arbejdskraftens Anvendelse kunne afsluttes. „Afgrødens Værdi", Rubrik 25, beregnes efter Aarets Priser, for saa vidt saadanne foreligge for den salgbare Del af Avlen, Resten vurderes efter bedste Skon. I Almin- delighed er det kun en ringe Del af Afgrøden, der i Nutidslandbruget sælges saa at sige fra Ageren (Korn, Sukkerroer, Cikorierodder); den allerstørste Del forbliver paa Gaarden som Raastof for mere forædlede Produkter. Men for og under denne Forædling er det ganske nyttigt at have Raastoffets formentlige Værdi for Oje. Skal dette Forædlingsarbejde nemlig svare til sin Ide, da bor det ny, for- ædlede Produkt i sig rumme baade Raastoffets Værdi og de tilkomne Omkostninger samt tillige en rimelig Fortjeneste. Dette er som bekendt langtfra Tilfældet i Praksis, men derfor bor det ikke tabes af Syne, men haves for Oje som det Maal, der efterstræbes. Et Overslag over Planteproduktionens Værdi er et ringe, men ganske instruktivt Arbejde, der ikke blot skærper Blikket for tilstedeværende Forskelligheder i Bidragene fra de enkelte Dele af det samlede Areal, men ogsaa for den Opgave, som den paafolgende Forædling og Realisation as de tilstedevcerende Værdier har at lose. „Dyrkningsomkostninger", Rubrik 26, bor man paa samme Maade soge at bestemme saa nøjagtigt som praktisk muligt. Som de vigtigste Poster kunne nævnes Udsæd, Kunstgod-