Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kapitel II.
Danske Fro-Nwringsplanker.
A. Kornarter.
I. Vore Kornarters almindelige Forhold.
Bed Docent T. Westermann.
xS de forskellige Egne af Jordkloden dyrkes henved en Snes forskellige
Kornarter; men knn Rug, Hvede, Byg og Havre have Betydning som
danste Knlturplanter. Jfslge de sidste Opdagelser vedrørende Oldtidens
Plantedyrkning har endml en Kornart, Hirsen, været dyrket her i Landet
i Stenalderen og Bronzealderen sammen med Hvede. Rugen anses for at
være den sidst indforte, medens Dyrkningen af Byg og Havre er celdre.
Oprindelig ere vore Kornarter enaarige, men der er tiltrukket Vinter-
varieteter af dem alle og særlig af Rug og Hvede. Disse have ogsaa op-
naaet störst Vinterfasthed og dyrkes næsten udelukkende her i Landet, Vinter-
byg km: rent undtagelsesvis, og af Vinterhavre findes næppe nogen Sort,
som regelmæssig kan modstaa vort Vinterklima. Betydningen af Vinter-
varieteter er Ubetinget stsrst her i Landet for Rugens Vedkommende, dels
fordi denne nvjsomme Plante yder os vort Brodkorn med forholdsvis stor
Sikkerhed paa de letteste Jorder og under Ugunstigt Vejrlig, og den dyrkes
derfor ogsaa i langt ftørre Udstrækning end Hveden.
Sædarternes Dyrkningsomraade og Asgrsde i de sidste Aar er antydet
ved folgende Skitsetal: