Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

44 Danske Fr^-Nceringsplanter. Rug Hvede Bya Havre Blandsæd til Modenhed 293 307 330 214 238 223 264 460 485 509 402 4281 418 4731 96 86 74 110 99 il05 I 98 326 332 317 352 358 379 359 233 243 224 189 203 201 207 559 575 541 541 561 580 566' 457 494 538 446 508 514 585 691 729 772 738 796 820 881 62 79 105 74 91 109 |132 26 38 64 26 37 45 70 88 117 169 100 128 154 202 167 178 179 188 190 195 209 16 15 14 16 16 17 19 Areal i Tusinder Tdr. Land. i 1876 „ 1881 „ 1888 Aarlig Gennem-lfor 1876-80 snitsafgrode j i Titusinder I Tonder. \ S? 112 101 88 126 115 122 117 i 234 235 234 292 288 306 >296 1881-85 1886-90 1891-94 Forholdet er, som det ses, givet i grove Træk for at lette Overblikket, og fordi de foreliggende statistiske Opgivelser for saa vidt ere forældede, som den sidste om Arealets Benyttelse stammer fra 1888. Tallene ville dog ikke ganske udtrykke Kornarternes indbyrdes Betydning som danske Kulturplanter, idet der maa lægges betydeligt til for Blandsæd, da ret store Arealer dyrkes hermed til Hostning i gron Tilstand. Angivet i Tusinder Tdr. Land var Arealet med Blandsæd til Grønfoder i 1888 paa Oerne 50 og t Jylland 26. Vor samlede Kornproduktion udgor omtrent l1/, pCt. af Europas og 1 pCt. af Afgrøden paa den Del af Kloden, for hvilken der foreligger Statistik. a. Grundtræk af Slrdarternes Bygning. Vore Scedarter hsre til Grcesfamilien. De have trinde, i den stsrste Del af Længden hule Stængler, de saakaldte Straa, der ere delte ved Tvcervcegge, af hvilke de nederste sidde forholdsvis tæt sammen. De rsrformede, spaltede Bladskeder (Fig. 16 §), hvis Rande gribe over hinanden, ere anbragte afvekslende i 2 Rader, af hvilke den ene har Skedens hsjre, den anden dens venstre Flig yderst. De Udspringe ved Straaets Tvcervægge med deres nederste fortykkede Del. (Fig.16L), der danner Leddeknuder, af hvilke de nederste hyppig ere knce- bojede, idet den Del, som vender nedad, vokser stærkere end den opad vendende Del, og Stængelen kan derved rettes opad, efter at den ved Vinden, Regn o. a. har været trykket ned. Bladskeden gaar ved sin oberste Ende over i Bladpladen (Fig. 16^), ved hvis Udspring Skeden forlænger sig i en lille Hinde, Skedehinden (Fig. 16 og 17 ty, der frembyder visse Forstelligheder hos de forskellige Kornarter. Særlig gælder dette om den Krave, som dannes ved Bladstedens Overgang til Bladpladen og som hos Byg (Fig. 17 ty er udviklet til 2 store seglformede Forlængelser. Hveden er paa den nederste Del af Bladpladens Rand forsynet med spredte, tydelige Haar, medens saa- danne ikke findes hos de andre Sædarter. Blomsterne ere samlede i Smaaaks, der enten sidde opad paa en fælles, leddet Akse og danner et sammensat Aks som hos Rug, Hvede og Byg eller, som hos Havren, ere befæstede paa lange Stilke og danne en Top. Ved hvert Led af det sammensatte Aks findes hos Hvede og Rug eet Smaaaks, hos Byg tre, hvoraf dog hos 2-radet Byg kun det midterste er fulbt udviklet.