Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kornarterne.
45
Et Smaaaks kan normalt indeholde en enkelt (Byg), to (Rug) eller flere fuldt ud-
viklede Blomster, men hyppig findes desuden golde Blomster. Bygningen af et
Smaaaks er antydet i Fig. 18, som viser, at der forneden paa hvert Smaaaks
findes 2 Avner, den ovre og den nedre Ide ravne og
desuden for hver Blomst en svre 2-nervet og en nedre
Jnderavne, hvilken sidste i Modsætning til den ovre
Jnderavne har en tydelig Midtnerve (Fig. 19 og Fig.20
F\ der hyppig er forsynet med en Stak. Blomsten
bestaar as FrUgtknuden, fra hvis sverste Del 2 fjer-
formede Ar (Fig. 20 C og D) rage frem, samt af 3
Stovdragere, paa hvis tynde, slappe Traade de store,
i Enderne tvedelte Stsvknapper (Fig. 19 og Fig.
20 C D) ere befæstede. Indenfor den nedre Jnder-
avne findes 2 smaa Tænder eller Skæl (Fig. 19 1
Fig. 20 D), som hos de fleste Scedvarieteter
svulme op Under Blomstringen og trænge Jnder--
avnen Ud fra Frugtknuden, saa at Blomsten aabnes.
Fragten hos Kornarterne er en Nsd med
Frogemme og Frsflal sammenvoksede; hos Byg er
desuden Jnderavnerne tilvoksede, medens disse fint
omslutte Kornet fast hos vore Havrevarieteter og
hos Rng og de almindelige Hvedevarieteter sidde
saa lost, at de falde af ved Tærskningen. Paa
Kornet skelnes mellem Rygsiden, som vender udad
b
Fig. 16. Stængelled («) med
tilsvarende Blad(d) af Havre.
K, Bladfod, som danner Sebbcfmibc.
s, Skede, li, Skedehinde, p, Bladplade.
mod Ideravnen, og Bugsiden med en dyb Længde-
fure, som med Jnderavnen vender indad mod
Hovedaksen hos Byg og mod Smaaaksets Akse
hos de andre Scedarter. I nederste Ende mod
Blomsterbunden og mod Rygsiden findes den fedt-
rige Kim (Fig.2O I), som hos vore Kornarter nd-
gsr nogle faa Procent af Kornets Vægt. I den
oberste Ende af Kornet findes almindelig en
Haardust (Fig. 20 HI\ som bl. a. hyppig spiller
en Rolle ved i Forbindelse med bugfuren at tjene
som Oplagssted forSvampesporer, ved hvilke Plante-
sygdomme udbredes efter Udsaaning i Marken.
Frohviden udgor Hovedparten af Kornet og .
bestaar af tyndvæggede Celler, væsentlig fyldte
a
Mg- 17. Bladskedens Over-
gang i Bladpladen hos
Byg (a) og Havre (6).
h, Skedehinde, k, Bladkrave.
mcb Stivelsekorn; yderst sindes dog tykvceggede Celler, der ere rige paa kvcel-
stofholdige Stoffer og ere lejrede i et enkelt Lag hos Rug, Hvede og Havre;
hos Byg derimod i flere (se 1ste Bd. Fig. 2 og 3).