Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

46 Danske Frö-Ncrringsplanter. Fig. 18. Skematisk Rids af et Smaa-Aks. nY, nedre Meravne. øY, ?vre Mer- atine. ni, nedre Jnderavne. øl, pvre Jnderavne. st, Støvknapper. II, Ho- vedaksen. (Efter E. SBarmiitg). b. Dyrkningsvilkaar. Vore Sædarters Fordringer til Omgivelserne fremgaa kun til Dels af deres Udbredelse, idet de i varme Klimater erstattes af andre Kornarter, særlig Majs, Ris og Hirse, og i kolde Egne træder Hveden tilbage, medens Byg c i fsrste Række. Desnden spiller Befolkningens Sædvaner en ikke ringe Rolle; saaledes benyttes Rugen væsentlig som Brsdkorn hos germanffe. og slaviske Folkeslag, medens Hveden her i Europa Udfylder dettes Plads hos romanske Folk, og paa lignende Maade benyttes henholds- vis Havre og Byg i væsentlig forstellig Udstræk- ning som Foderkorn. Endelig bor det fremhæves i denne Forbindelse, at uhyre Strækninger navnlig af de fire fremmede Verdensdele i et for Kornavl gnnstigt Klima endnu ikke ere tagne Under KultUr, og at denne paa andre uhyre Arealer befinder sig i et Overgcmgsstadmm, hvis Kulturform er stadig paavirkes i hsj Grad af den fremskridende Civilisation, Befolkningens Tiltagen og Konkurrencen, der særlig ved Kom- mmnkationsmidlernes Udvikling ogsaa over stor Indflydelse paa den gamle Verdens Landbrug. Forhold og af vort Lands Beliggenhed har det nærmest Interesse at folge den nordlige Grænse for li in g, saaledes som denne findes angivet senere for hver især, og hvoraf fremgaar, at den i Norge falder nor- malt imellem 70° og 65° nordlig Bredde gældende henholdsvis for Byg og Hvede, medens Grænsen for Havre og Rug falder der imellem. Væsentligst paa Grund af Golfstrommens Indflydelse ligger dette Bælte nordligere i Norge end noget andet Sted paa Jorden, og det sænker sig Nst Paa gennem Rusland og Asien indtil halvandet Hundrede Mile længere mod Syd. Fordringerne til Jordens Beskaffenhed ere ret ulige for de forstellige Sædarter indbyrdes, og de variere for den enkelte Sædart med Jordens Kultnr- tilstand og med Vejrliget. Vore sværeste Lerjorder betegnes jo almindelig som Hvedejord, medens vi byde Rugen den letteste Sandjord; Byggets For- dringer nærme sig Hvedens; idet vi dog ved god Bygjord tænke paa en mere mild, dyb Muldjord i gammel Knltur og god Kraft, medens Havrejord er et Begreb, man næppe har afgrænset blot nogenlunde klart, hvilket stemmer Som Folge af disse vore Mg. 19. Grundrids af Grcesblvmsten. ni, nedre Jnderavne. øi, øvre Jnderavne. I—l, de 2 Skæl. (Efter E. Warming).