Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Kornarterne. 47 med, at man dyrker Havre paa næsten al Slags Jord. Valget staar sæd- vanlig mellem Hvede eller Rug paa den ene Side, Byg eller Havre paa den anden og — bortset fra den meget væsentlige Indflydelse, som KonjunktUrerne og Behov til Forbrug kunne sve — vil der i Forbindelse med Jordens Be- skaffenhed være at tage Hensyn til dens Fngtighedsforhold og Kulturtilstand, idet Rng og Havre nojes med ringere Mængde let oploselig Plantencering i Jorden end Hvede Fig. 20. Et Hvede-Smaaaks og dets Dele. B/ et helt Smaaaks. C, eit Blomst med Jnderavnerne. D, en Blomst uden Jnder- avner og med de 2 Skæl vendte fremad. E, Aderavne. F, nedre Jnderavne. G, øDre Jnderavne. H, Frugt. 1, samme i Længdesnit. (Efter E. Warming). og Byg og taaler raa Jord bedre end disse. Rugen er alle de andre Kul- turplanter over- legen i Evne til at modstaa Tsrke, hvilket navnlig viser sig lige over for Vaarsced paa let Jord med ringe Evne til at bevare FUgtigheden, og hvor Foraarsstor- mene som i Jyl- lands lette Sand- egne hyppig hin- dre Vaarsædens regelmæssige Spi- ring. Medens Hvede og Byg, særlig 2-radet Byg, stille forholdsvis strenge Fordringer til Jorden, og Varieteter heraf, der baade i Nojsomhed og Ideevne kmme maale sig med tilsvarende Varieteter af Rug og Havre, ikke findes, har man paa den anden Side Varieteter af Rug og navnlig af Havre, der ikke nojes med meget taxbelig Jord; men som vise sig saa taknemmelige for god Jord og hoj Kirltur, at deres Dyrkning under visse KonjnnktUrforhold erfaringsmæssig har vist sig könnende endog paa de bedste Jorder. Vore Sædarter ere ikke taknemmelige for en saa dyb Jordbehandling, som vi anvende til RodfrUgt, og udover 8" dybt behandles Jorden sjældent for Sædens Skyld; men paa vore almindelige Agerjorder forøger dog den sukcessivt foretagne Fordybning af Agerskorpen med Tilfsrsel af rigelig Stald- godning Jordens Sikkerhed. En pludselig Fordybning af Agerskorpen kan i flere Aar virke meget stadelig, selv om der tilfsres rigelig Godning, særlig