Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kornarterne.
47
med, at man dyrker Havre paa næsten al Slags Jord. Valget staar sæd-
vanlig mellem Hvede eller Rug paa den ene Side, Byg eller Havre paa den
anden og — bortset fra den meget væsentlige Indflydelse, som KonjunktUrerne
og Behov til Forbrug kunne sve — vil der i Forbindelse med Jordens Be-
skaffenhed være at tage Hensyn til dens Fngtighedsforhold og Kulturtilstand,
idet Rng og Havre nojes med ringere Mængde let oploselig Plantencering i
Jorden end Hvede
Fig. 20. Et Hvede-Smaaaks og dets Dele.
B/ et helt Smaaaks. C, eit Blomst med Jnderavnerne. D, en Blomst uden Jnder-
avner og med de 2 Skæl vendte fremad. E, Aderavne. F, nedre Jnderavne.
G, øDre Jnderavne. H, Frugt. 1, samme i Længdesnit. (Efter E. Warming).
og Byg og taaler
raa Jord bedre end
disse. Rugen er
alle de andre Kul-
turplanter over-
legen i Evne til
at modstaa Tsrke,
hvilket navnlig viser
sig lige over for
Vaarsced paa let
Jord med ringe
Evne til at bevare
FUgtigheden, og
hvor Foraarsstor-
mene som i Jyl-
lands lette Sand-
egne hyppig hin-
dre Vaarsædens
regelmæssige Spi-
ring. Medens
Hvede og Byg,
særlig 2-radet Byg, stille forholdsvis strenge Fordringer til Jorden, og
Varieteter heraf, der baade i Nojsomhed og Ideevne kmme maale sig med
tilsvarende Varieteter af Rug og Havre, ikke findes, har man paa den anden
Side Varieteter af Rug og navnlig af Havre, der ikke nojes med meget
taxbelig Jord; men som vise sig saa taknemmelige for god Jord og hoj
Kirltur, at deres Dyrkning under visse KonjnnktUrforhold erfaringsmæssig
har vist sig könnende endog paa de bedste Jorder.
Vore Sædarter ere ikke taknemmelige for en saa dyb Jordbehandling,
som vi anvende til RodfrUgt, og udover 8" dybt behandles Jorden sjældent
for Sædens Skyld; men paa vore almindelige Agerjorder forøger dog den
sukcessivt foretagne Fordybning af Agerskorpen med Tilfsrsel af rigelig Stald-
godning Jordens Sikkerhed. En pludselig Fordybning af Agerskorpen kan i
flere Aar virke meget stadelig, selv om der tilfsres rigelig Godning, særlig