Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

48 Danske Fr^-Nceringsplanter. fordi Jordens Kapillaritet forstyrres. 2-radet Byg og Hvede taale desuden som nævnt ikke raa Jord. Sædarterne ere alle taknemmelige for ren Jord, der er vel forsynet med alle Plantenæringsstosfer. Blandt de Næringsstoffer, som almindelig tilfsres, giver Kvælstoffet i Modsætning til, hvad der gælder for Klover, LErter, Vikker og andre Bælgplanter, i Almindelighed störst Udslag paa vore Agerjorder, og næsten overalt, hvor Fugtighedsforholdene ere nogenlunde gunstige, vil man fmine forøge Scedaf- groderne overordentligt ved Tilfmsel af Kvælstof, flont vi her i Landet opfodre særdeles meget Kraftfoder og derfor tilføre meget Kvælstof i Staldgodningen. En bedre Opbevaring og Anvendelse af denne vil vel særlig virke som et for- sget Tilfknd af Kvælstof til Sædarter og Græs, men der vil dog endnu være Trang til mere af dette vigtige Plantenæringsstof, og da det er dyrt at ksbe i Spirende Korn, a, Rug. b, Hvede, c, Byg. d, Havre. Handelsgødning, bor Opmærksomheden mere end hidtil være rettet paa særlig af Hensyn til Sædarterne paa lettere Jorder ogsaa at indfange Kvælstof fra Luften ved Dyrkning af Bælgplanter som Mellemfrilgt. En regelmæssig, ret stærk Gsdskning af Klsveren med Kali og Fosforsyre, Dyrkning af rad- saaede Lupiner til Grsngodmng og Saaning af Uldhaaret Vikke i Rngen synes at hore til de nærmest foreliggende Forholdsregler i denne Retning paa vore lettere Jorder, hvis Brugere ogsaa her mindes om, hvad der er anfsrt i 1ste Bind Side 529 om Blanding af Staldgodningen med Kainit. Paa de lette Jorder bør Sporgsmaalene om Sædarternes Gsdflmng og om deres Plads i Sædskiftet gribe stærkere ind i hinanden end paa de sværere Jorder; men under alle Omstændigheder bsr man ssge at sikre alle Sæd- arterne ren, velbehandlet Jord, thi om end Havren sjældent slaar rent fejl paa Grund af Jordens mindre gode Behandling, er den dog, som anfsrt, taknemmelig for ren og kraftig Jord. Sædarterne efterlade ikke Jorden i heldig Tilstand for den eftersøgende Afgrsde, særlig naar de bredsaas. Renest efterlades Jorden, som tidligere