Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kornarterne.
49
fremhævet, af Rug, hvilket er en af GrUndene til, at denne i al Almindelighed
viser sig heldigst som Forfrugt. Uheldigst som Forfrugt er Havren uben Tvivl,
naar mart ser bort fra den Forstel, der opstaar ved Sammenligning med
Vintersæd, at Havren levner mere Tid til Jordens Rensning.
c. Udviklingen.
Om Spiringen er allerede anfort (1ste Bind S. 14) de Forskelligheder
mellem Rng og Hvede paa den ene Side og Byg og Havre paa den anden,
som rimeligvis direkte eller indirekte folge af de omsluttende Jnderavner.
Ved Spiringsunderssgel-
ser i Filtrerpapir (Fig. 14)
iagttages desuden ved Spi-
ringens Begyndelse, at
Kimroden paa Hvede og
Havre sædvanlig har 2
Grene foruden Hovedro-
den, medens Rngen har
3, og Bygget 5—6, der
bryde frem omtrent sam-
tidig med Hovedroden.
Allerede paa et Stadium,
som det i Fig. 21 frem-
stillede, viser sig dog forskel-
lige Uregelmæssigheder,
navnlig for Havrens Ved-
kommende.
Stcengelspiren er i
Begyndelsen ganfle om- Fig. 22. Rodsystem af en ung Bygplante.
sluttet af en lukket, hinde- s, Sædekornet, w-w, Kimrpdder. h, Iiedcrste tynde, massive,2eb. Kx nc-
,, —£ , ; , , derste Leddeknude.
agtig Skede (Skedebladet),
hvis Spids den sprænger efter at have naaet 1—2 Tommers Længde. Stcen-
gelspiren hos Rug har et særegent Udseende, idet Klorofyllet er dækket med et
rodt Farvestof, og sammenlignet med Hvede holder den unge Sæd sig almindelig
længere opret. Stcengelspiren hos Havre er almindelig spidsere og mørfere og
gennembryder Jorden med ftørre Kraft end hos Byg. Kort efter at de fsrste
Blade have gennembrudt Skeden og Udfoldet sig, dreje de sig lidt om deres
Akse, og man har da villet ssge en Særegenhed i Drejningsretningen hos
Havre modsat de andre Kornarter. Dette er dog temmelig Usikkert.
. Rodsystemet udvikler og forgrener sig kraftigt i de sverste, lssnede og
næringsrige Lag, af hvilke Næring optages ved utallige Rodhaar. Efter-
haanden ds de fsrst Udviklede Rodgrene bort, ny udvikles, og der dannes
Landmandsöogen. V. 4