Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Kornarterne. 49 fremhævet, af Rug, hvilket er en af GrUndene til, at denne i al Almindelighed viser sig heldigst som Forfrugt. Uheldigst som Forfrugt er Havren uben Tvivl, naar mart ser bort fra den Forstel, der opstaar ved Sammenligning med Vintersæd, at Havren levner mere Tid til Jordens Rensning. c. Udviklingen. Om Spiringen er allerede anfort (1ste Bind S. 14) de Forskelligheder mellem Rng og Hvede paa den ene Side og Byg og Havre paa den anden, som rimeligvis direkte eller indirekte folge af de omsluttende Jnderavner. Ved Spiringsunderssgel- ser i Filtrerpapir (Fig. 14) iagttages desuden ved Spi- ringens Begyndelse, at Kimroden paa Hvede og Havre sædvanlig har 2 Grene foruden Hovedro- den, medens Rngen har 3, og Bygget 5—6, der bryde frem omtrent sam- tidig med Hovedroden. Allerede paa et Stadium, som det i Fig. 21 frem- stillede, viser sig dog forskel- lige Uregelmæssigheder, navnlig for Havrens Ved- kommende. Stcengelspiren er i Begyndelsen ganfle om- Fig. 22. Rodsystem af en ung Bygplante. sluttet af en lukket, hinde- s, Sædekornet, w-w, Kimrpdder. h, Iiedcrste tynde, massive,2eb. Kx nc- ,, —£ , ; , , derste Leddeknude. agtig Skede (Skedebladet), hvis Spids den sprænger efter at have naaet 1—2 Tommers Længde. Stcen- gelspiren hos Rug har et særegent Udseende, idet Klorofyllet er dækket med et rodt Farvestof, og sammenlignet med Hvede holder den unge Sæd sig almindelig længere opret. Stcengelspiren hos Havre er almindelig spidsere og mørfere og gennembryder Jorden med ftørre Kraft end hos Byg. Kort efter at de fsrste Blade have gennembrudt Skeden og Udfoldet sig, dreje de sig lidt om deres Akse, og man har da villet ssge en Særegenhed i Drejningsretningen hos Havre modsat de andre Kornarter. Dette er dog temmelig Usikkert. . Rodsystemet udvikler og forgrener sig kraftigt i de sverste, lssnede og næringsrige Lag, af hvilke Næring optages ved utallige Rodhaar. Efter- haanden ds de fsrst Udviklede Rodgrene bort, ny udvikles, og der dannes Landmandsöogen. V. 4